Prinsessen på ærten — H.C. Andersens eventyr: handling og oprindelse
Prinsessen på ærten — H.C. Andersens klassiske eventyr: handling, oprindelse og historisk kontekst fra 1835. Læs om følsomhed, folkeeventyrets rødder og kulturelle adaptioner.
"Prinsessen og ærten" er et litterært eventyr af H.C. Andersen. Det blev første gang udgivet i København i 1835. Det udkom som det tredje eventyr i den første bog af Andersens eventyr fortalt for børn. De andre eventyr i den lille bog var "Tinderkassen", "Store Claus og lille Claus" og "Lille Idas blomster".
Handling
Fortællingen er enkel og satirisk: En regnfuld nat banker en ung kvinde på døren til et kongeslot og hævder at være en prinsesse. For at teste hendes påståede kongelige følsomhed lægger dronningen en enkelt ært under kvindens madras og placerer ovenpå tyve madrasser samt tyve edderdunsdyner. Om morgenen klager kvinden over en urolig nat på grund af et mørkt blåt mærke på kroppen — kun en ægte prinsesse ville være så sart, lyder forklaringen. Hendes sarte reaktion bekræfter hendes kongelige status, og hun gifter sig med prinsen.
Oprindelse og kilder
Andersen selv skrev, at han havde hørt historien som barn, men fortællingen kendes ikke fra den danske folketradition i samme form. Forskere mener, at han sandsynligvis har mødt en svensk eller anden nordisk variant af eventyret. Motivet med at teste en persons ægthed gennem en overdreven følsomhed er ikke unikt for Andersen; lignende fabler og anekdoter findes i flere kulturer. Andersen omskrev og raffinerede stoffet til sin egen korte, ironiske stil.
Modtagelse ved udgivelsen
De fire små historier i samme samling — herunder "Prinsessen og ærten" — vakte hård kritik fra nogle samtidige anmeldere. Kritikerne tog afstand fra Andersens uformelle, snakkesalige fortællestil og mente, at historierne manglede moralisk opbyggelighed og tidens sædelighed. Eksempelvis blev "Lille Claus og Store Claus" kritiseret for at skildre løgn, svindel og umoralsk opførsel uden tydelige konsekvenser. Trods det voksede eventyrenes popularitet hurtigt blandt læsere, og de er i dag blandt Andersens bedst kendte værker.
Temaer og tolkninger
- Identitet og autenticitet: Ærten fungerer som et symbol på et kultiveret, sart særkende — historien spørger, hvad der skal til, før man erklæres "ægte" adel.
- Satiresk blik på overklassen: Fortællingen kan læses som en let spydig kommentar til overklassens vilkårlige krav og ceremonielle tests.
- Barndommens stemme og humor: Andersens korte, tilsyneladende naive fortællestil rummer samtidig ironi og humor, hvilket gør eventyret velegnet til både børn og voksne.
Tilpasninger og indflydelse
Eventyret er blevet bearbejdet og omsat til mange medier: dramatik, musical, film, TV-episoder, tegnefilm og børnebøger. Det er især velegnet til scene og satiriske bearbejdelser, fordi plottet er kort og symbolsk. Blandt kendte tilpasninger findes en komisk musical, Once Upon a Mattress, fra 1960'erne med komikeren Carol Burnett i en central rolle. Fortællingen er også blevet opført i børneforestillinger, tegnefilm og som en enkeltepisode i tv-udgaver af eventyrserier — for eksempel i Shelley Duvalls tv-serie Faerie Tale Theatre.
Betydning i dag
"Prinsessen og ærten" er et af H.C. Andersens mest ikoniske korte eventyr. Det lever videre i både populærkultur og børnelitteratur som et eksempel på, hvordan en simpel, næsten parodisk anekdote kan få stor litterær og symbolsk styrke. Eventyret bruges stadig til at diskutere spørgsmål om identitet, kulturelle koder og hvad det betyder at være "ægte" eller "oprigtig".
Story
En prins beslutter sig for at gifte sig. Han vil have en rigtig prinsesse som brud. Han gennemsøger hele verden, men finder ikke en. Han vender skuffet hjem.
En stormfuld nat kommer en regnvågen jomfru til slottets dør. Hun søger ly. Hun siger, at hun er en rigtig prinsesse.
Dronningen bruger en test for at afgøre, om pigen virkelig er en prinsesse. Hun lægger en ært på en seng. Derefter lægger hun 20 madrasser og 20 fjer senge på sengen. Her skal prinsessen tilbringe natten.
Om morgenen siger pigen, at hun ikke kunne sove. Hun siger, at der var noget hårdt i sengen, som fik hende til at vende og dreje sig hele natten. Alle indser nu, at hun er en rigtig prinsesse! Kun en rigtig prinsesse er så følsom, at hun kan mærke en ært under en stor bunke sengetøj!
H.C. Andersen af Constatin Hansen, 1836
Spørgsmål og svar
Q: Hvem skrev "Prinsessen på ærten"?
A: Hans Christian Andersen skrev "Prinsessen på ærten".
Q: Hvornår blev "Prinsessen på ærten" udgivet første gang?
A: "Prinsessen på ærten" blev udgivet første gang i København, Danmark i 1835.
Q: Hvilke andre eventyr var inkluderet i den første bog af Andersens Eventyr fortalt for Børn, hvor "Prinsessen på ærten" optrådte?
A: "Fyrtøjet", "Store Claus og Lille Claus" og "Lille Idas Blomster" var også med i den første bog af Andersens Eventyr fortalt for Børn, hvor "Prinsessen på ærten" optrådte.
Q: Hvad handler historien om "Prinsessen på ærten" om?
A: Historien om "Prinsessen på ærten" fortæller om en jomfru, hvis kongelighed bliver fastslået af hendes følsomhed over for en ært, der er placeret under hendes madrasser.
Q: Er historier om super-sensitivitet almindelige i verdenslitteraturen og overleveringerne?
A: Nej, historier om super-sensitivitet er sjældne, men ikke ukendte i verdenslitteraturen og overleveringerne.
Q: Hvorfor kunne kritikerne ikke lide de fire historier i den første bog af Andersens Eventyr fortalt for Børn?
A: Kritikerne kunne ikke lide den uformelle, snakkesalige stil i historierne og mente, at de var umoralske, fordi de ikke fremmede god opførsel og tidens sæder.
Q: Er "Prinsessen på ærten" blevet tilpasset til forskellige medier?
A: Ja, "Prinsessen på ærten" er blevet adapteret til forskellige medier, herunder et tv-program på Shelley Duvalls Fairy Tale Theatre og et populært musikalsk skuespil fra 1960'erne kaldet Once Upon a Mattress med komikeren Carol Burnett i hovedrollen.
Søge