Andromeda-galaksen (M31): Definition, fakta, afstand og kollision
Andromeda (M31): Lær om dens struktur, afstand på 2,6 mio lysår, en billion stjerner, nøgletal og den forventede kollision med Mælkevejen om ca. 4,5 milliarder år.
Andromeda-galaksen er den nærmeste spiralgalakse til Mælkevejen, vores galakse. Den omtales ofte som Messier 31, M31 eller NGC 224 af astronomer. Afstanden til Andromeda er i størrelsesordenen et par millioner lysår; en almindeligt brugt værdi er omkring 2,5–2,6 millioner lysår, hvilket betyder, at vi ser galaksen, som den så ud for omtrent 2,5–2,6 millioner år siden.
Udseende og synlighed
På himlen ligner Andromeda en svag, udstrakt plet, og med det blotte øje fremstår den som en «uskarp stjerne». Gennem et almindeligt teleskop eller i amatørfotografier træder bortset fra den centrale kerne også spiralens støv- og stregstrukturer frem. Andromeda ligger i stjernebilledet Andromeda og er et af de klokke-klare Messier-objekter med en tilsyneladende størrelsesgrad på ca. 3,4. Den tilsyneladende udstrækning på himlen er flere grader i diameter (ofte angivet som omkring 3° i den store akse), dvs. flere gange større end fuldmånen, men kun den centrale, lysstærke del er synlig uden fotografisk forstørrelse. Derfor er den et af de fjerneste objekter, der kan ses uden kikkert under mørk himmel og moderate forhold med lysforurening.
Størrelse, stjerner og central sort hul
Observationer fra bl.a. Spitzer-rumteleskopet og andre instrumenter tyder på, at Andromeda indeholder omkring en billion stjerner (ca. 1012). Det er mere end antallet af stjerner i Mælkevejen, som anslås til omkring 200–400 milliarder. Galaksens samlede starmasse og mørke stof-halo er dog usikre og anslået med betydelig usikkerhed; en typisk total masseangivelse ligger på størrelsesordenen nogle få 1011 solmasser for den synlige starmasse og op til cirka 7,1×1011 solmasser eller mere for hele systemet afhængigt af metode og data. I centrum har M31 et massivt, supermassivt sort hul — klart tungere end Mælkevejens centrale sort hul — med en masse i størrelsesordenen nogle få ×108 solmasser.
Struktur og særtræk
Andromeda er en stor spiralgalakse med en tydelig central bul og en omfattende skive med støvbånd og stjerneformation. Den viser bl.a. ringlignende strukturer af yngre stjerner og støv, og dens kerne har et interessant dobbelt-nucleus-udseende i højkvalitetsbilleder. Galaksen har også flere ledsager- og dværggalakser, herunder de velkendte M32 og M110 (og mange mindre dværge), som påvirker dens udseende og dynamik.
Andromeda i den lokale gruppe
Andromeda er den største galakse i den såkaldte lokale gruppe, som udover Andromeda og Mælkevejen også rummer Triangulum-galaksen (M33) og omkring 30–40 mindre dværggalakser. At Andromeda er den største i udseende betyder dog ikke nødvendigvis, at den er klart mest massiv; nyere undersøgelser antyder, at Mælkevejen kan indeholde mere mørkt stof end tidligere formodet, og dermed have totalmasse, der konkurrerer med eller overstiger M31.
Bevægelse og fremtidig kollision
Andromeda bevæger sig generelt nærmere Mælkevejen med en hastighed på ordenen 100–140 kilometer i sekundet langs vores synslinje (radial hastighed), hvilket gør den til en af de få tydeligt blåforskudte galakser set fra Jorden. På lang tidsskala forventes de to store galakser at interagere; simulationer og observationer peger på, at Mælkevejen og Andromeda vil begynde at kollidere om nogle få milliarder år — ofte angivet til cirka 4–5 milliarder år fra nu — og at de efter gentagne passager til sidst smelter sammen til en større, mere rund (typisk elliptisk) galakse. Det endelige sammensmeltede system ventes at være drastisk forskelligt fra de to nuværende spiraler, men forløbet vil strække sig over mange milliarder år, og individuelle stjerner sandsynligvis sjældent kolliderer direkte på grund af de enorme afstande mellem dem.
Observationstips
- Andromeda er bedst synlig fra den nordlige halvkugle om efteråret og tidligt på vinteren, hvor den står høere på himlen i de sene nattetimer.
- Under rimeligt mørk himmel kan man se den med det blotte øje; en lille kikkert eller et teleskop viser flere detaljer, og langtidsfotografering afslører dens støvbånd og spiralstruktur.
- Selvom den ser bred ud på fotografier (flere gange bredere end fuldmånen), er det hovedsagelig diskens svage ydre regioner der kræver billedbehandling eller lange eksponeringer for at blive synlige.
Andromeda er ikke kun et instruktivt objekt for amatørastronomer; dens nærhed gør den også til et laboratorium for at studere galaktisk struktur, stjernedannelse, mørkt stof og samspillet mellem store galakser i en gruppe.
Andromeda-galaksen set gennem et teleskop. Kun det lyse centrum er tydeligt synligt.
Andromeda-galaksen fotograferet i ultraviolet lys af GALEX
Satellit-galakser
I kredsløb om M31 er der mindst 13 dværggalakser, hvoraf den klareste og største er M110, som kan ses med et simpelt teleskop. Den næstlyseste og tætteste på M31 er M32.
Observationshistorik
Den persiske astronom Al Sufi var den første mand, der rapporterede at have set Andromeda-galaksen. Han kaldte galaksen for "en lille sky" i sin bog, Book of Fixed Stars, som blev udgivet i 964 e.Kr. Den første person, der så galaksen med et teleskop, var Simon Marius i 1612. I 1764 optog Charles Messier den i sit katalog over astronomiske objekter. Han kaldte den M31 og gav æren for dens opdagelse til Marius, da han ikke vidste, at Al Sufi havde set den flere hundrede år tidligere.
I 1751 anslog William Herschel afstanden til Andromeda-"tågen" som "ikke mere end 2000 gange afstanden til Sirius, eller omkring 17.200 lysår. Det bedste moderne skøn over Andromedas afstand er 2,54 millioner lysår. I 1920'erne beviste astronomen Edwin Hubble, at Andromeda var en galakse og ikke en gassky i Mælkevejen, som man ellers havde troet.
Andromeda var kendt af de gamle mennesker, men først i 1920'erne blev den forstået som en galakse.
Andromeda-galaksen i fiktion
- A for Andromeda: en BBC science fiction-dramaserie fra 1961 skrevet af astronomen Fred Hoyle og John Elliott og sendt af BBC TV i syv afsnit. Genindspillet i 2006 som film.
- The Andromeda Breakthrough var en BBC-føljeton fra 1962 skrevet af Fred Hoyle og John Elliott.
- ''Andromeda'' (tv-serie). En canadisk/amerikansk science fiction-tv-serie, baseret på ubrugt materiale af Gene Roddenberry og udviklet af Robert Hewitt Wolfe.
Relaterede sider
- Tidslinje for natur
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Andromeda-galaksen?
A: Andromeda-galaksen er en spiralformet galakse, der er den nærmeste til vores egen Mælkevej. Den omtales også nogle gange som Messier 31, M31 eller NGC 224 af astronomer.
Spørgsmål: Hvor langt væk fra os er Andromedagalaksen?
Svar: Andromeda-galaksen er ca. 2,6 millioner lysår fra os, hvilket betyder, at vi ser den, som den var for 2,6 millioner år siden.
Spørgsmål: Hvem var den prinsesse i den græske mytologi, som Andromeda-galaksen blev opkaldt efter?
Svar: Prinsessen i den græske mytologi, som Andromeda-galaksen blev opkaldt efter, hed Andromeda (ءينٌïىفنل).
Spørgsmål: Hvor mange stjerner skønnes der at være i Andromeda-galaksen?
Svar: Observationer foretaget af Spitzer-rumteleskopet afslørede, at M31 indeholder en billion stjerner (1012), hvilket er mere end det, der skønnes at være indeholdt i vores egen Mælkevej (200-400 milliarder).
Spørgsmål: Hvor meget masse har Andromeda-galaksen i forhold til vores egen Mælkevej?
Svar: Observationerne i 2006 fra Spitzer-rumteleskopet afslørede, at M31 indeholder en billion stjerner (1012). Det gør, at den anslås at have en masse på 7,1×1011 solmasser, og nylige resultater tyder på, at den måske endda har samme masse som vores egen Mælkevej.
Sp: Hvilken lysstyrke har Andromeda-galaksen?
Svar: Med en tilsyneladende størrelsesorden på 3,4 har Andromedagalaksen en bemærkelsesværdig lysstyrke og kan endda ses uden teleskop eller kikkert på måneløse nætter, når den ses fra områder med moderat lysforurening.
Spørgsmål: Hvor hurtigt nærmer de to galakser sig hinanden?
Svar: Begge galakser nærmer sig hinanden med ca. 100 til 140 kilometer i sekundet (62 til 87 mi/s).
Søge