Andromedagalaksen | den nærmeste spiralgalakse til Mælkevejen
Andromeda-galaksen er den nærmeste spiralgalakse til Mælkevejen, vores galakse. Andromeda bliver af og til kaldt Messier 31, M31 eller NGC 224 af astronomer. Den er omkring 2,6 millioner lysår fra os. Med andre ord ser vi den, som den var for 2,6 millioner år siden.
Galaksen ligner en svag, uskarp stjerne med det blotte øje: Vi kan kun se den centrale del gennem et teleskop.
Andromeda er opkaldt efter prinsessen Andromeda (Ανδρομέδα) i den græske mytologi.
Andromeda er den største galakse i den lokale gruppe, som består af Andromeda-galaksen, Mælkevejsgalaksen, Triangulum-galaksen og omkring 30 andre mindre galakser. Selv om Andromeda er den største, er den måske ikke den mest massive. Nylige fund tyder på, at Mælkevejen indeholder mere mørkt stof og måske er den mest massive i gruppen.
Observationerne fra Spitzer-rumteleskopet i 2006 afslørede, at M31 indeholder en billion stjerner (1012 ). Det er mere end antallet af stjerner i vores egen galakse, som anslås at være ca. 200-400 milliarder.
Andromeda anslås at være 7,1×10 11solmasser. Til sammenligning blev det i en undersøgelse fra 2009 anslået, at Mælkevejen og Andromeda har omtrent samme masse,
Med en tilsyneladende størrelsesgrad på 3,4 er Andromeda-galaksen bemærkelsesværdig, fordi den er et af de klareste Messier-objekter. Den er synlig for det blotte øje på måneløse nætter, selv når den ses fra områder med moderat lysforurening. Selv om den fremstår mere end seks gange så bred som fuldmånen, når den fotograferes med et større teleskop, er det kun den lysere centrale region, der er synlig for det blotte øje. Da den er både stor og lysstærk, er den et af de fjerneste objekter, der kan ses uden teleskop eller kikkert.
Andromeda-galaksen nærmer sig Mælkevejen med omkring 100 til 140 kilometer i sekundet (62 til 87 mi/s), så den er en af de få galakser, der er blåforskudt. Andromeda-galaksen og Mælkevejen forventes således at kollidere om måske 4,5 milliarder år. Kollisionen mellem Mælkevejen og Andromeda vil sandsynligvis få galakserne til at smelte sammen og danne en gigantisk elliptisk galakse. Sådanne begivenheder sker i galaksegrupper. 4,5 milliarder år er imidlertid en enorm tidsperiode, der omtrent svarer til den tid, Jorden har eksisteret som planet.
Andromeda-galaksen set gennem et teleskop. Kun det lyse centrum er tydeligt synligt.
Andromeda-galaksen fotograferet i ultraviolet lys af GALEX
Satellit-galakser
I kredsløb om M31 er der mindst 13 dværggalakser, hvoraf den klareste og største er M110, som kan ses med et simpelt teleskop. Den næstlyseste og tætteste på M31 er M32.
Observationshistorik
Den persiske astronom Al Sufi var den første mand, der rapporterede at have set Andromeda-galaksen. Han kaldte galaksen for "en lille sky" i sin bog, Book of Fixed Stars, som blev udgivet i 964 e.Kr. Den første person, der så galaksen med et teleskop, var Simon Marius i 1612. I 1764 optog Charles Messier den i sit katalog over astronomiske objekter. Han kaldte den M31 og gav æren for dens opdagelse til Marius, da han ikke vidste, at Al Sufi havde set den flere hundrede år tidligere.
I 1751 anslog William Herschel afstanden til Andromeda-"tågen" som "ikke mere end 2000 gange afstanden til Sirius, eller omkring 17.200 lysår. Det bedste moderne skøn over Andromedas afstand er 2,54 millioner lysår. I 1920'erne beviste astronomen Edwin Hubble, at Andromeda var en galakse og ikke en gassky i Mælkevejen, som man ellers havde troet.
Andromeda var kendt af de gamle mennesker, men først i 1920'erne blev den forstået som en galakse.
Andromeda-galaksen i fiktion
- A for Andromeda: en BBC science fiction-dramaserie fra 1961 skrevet af astronomen Fred Hoyle og John Elliott og sendt af BBC TV i syv afsnit. Genindspillet i 2006 som film.
- The Andromeda Breakthrough var en BBC-føljeton fra 1962 skrevet af Fred Hoyle og John Elliott.
- ''Andromeda'' (tv-serie). En canadisk/amerikansk science fiction-tv-serie, baseret på ubrugt materiale af Gene Roddenberry og udviklet af Robert Hewitt Wolfe.
Relaterede sider
- Tidslinje for natur
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Andromeda-galaksen?
A: Andromeda-galaksen er en spiralformet galakse, der er den nærmeste til vores egen Mælkevej. Den omtales også nogle gange som Messier 31, M31 eller NGC 224 af astronomer.
Spørgsmål: Hvor langt væk fra os er Andromedagalaksen?
Svar: Andromeda-galaksen er ca. 2,6 millioner lysår fra os, hvilket betyder, at vi ser den, som den var for 2,6 millioner år siden.
Spørgsmål: Hvem var den prinsesse i den græske mytologi, som Andromeda-galaksen blev opkaldt efter?
Svar: Prinsessen i den græske mytologi, som Andromeda-galaksen blev opkaldt efter, hed Andromeda (ءينٌïىفنل).
Spørgsmål: Hvor mange stjerner skønnes der at være i Andromeda-galaksen?
Svar: Observationer foretaget af Spitzer-rumteleskopet afslørede, at M31 indeholder en billion stjerner (1012), hvilket er mere end det, der skønnes at være indeholdt i vores egen Mælkevej (200-400 milliarder).
Spørgsmål: Hvor meget masse har Andromeda-galaksen i forhold til vores egen Mælkevej?
Svar: Observationerne i 2006 fra Spitzer-rumteleskopet afslørede, at M31 indeholder en billion stjerner (1012). Det gør, at den anslås at have en masse på 7,1×1011 solmasser, og nylige resultater tyder på, at den måske endda har samme masse som vores egen Mælkevej.
Sp: Hvilken lysstyrke har Andromeda-galaksen?
Svar: Med en tilsyneladende størrelsesorden på 3,4 har Andromedagalaksen en bemærkelsesværdig lysstyrke og kan endda ses uden teleskop eller kikkert på måneløse nætter, når den ses fra områder med moderat lysforurening.
Spørgsmål: Hvor hurtigt nærmer de to galakser sig hinanden?
Svar: Begge galakser nærmer sig hinanden med ca. 100 til 140 kilometer i sekundet (62 til 87 mi/s).
