Keramikglasur: Hvad det er, typer, fremstilling og anvendelse

Alt om keramikglasur: typer, fremstilling, farver og anvendelser. Lær hvordan glasurer beskytter, dekorerer og gør keramik vandtæt og holdbar.

Glasur er et lag eller en belægning, der påføres keramik for at ændre overfladens udseende og egenskaber. Den kan også omtales som glaseret emalje eller porcelænsemalje. I sin enkleste form består glasuren af pulveriseret glas, som ved opvarmning smelter fast på emnet. Når pulveret i glasuren smeltes, flyder det ud og hærder til en glat, glasagtig overflade på metal, glas eller keramik i en ovn.

Hvad glasur gør

Glasurer anvendes både af funktionelle og dekorative årsager:

• Gør lertøj keramik vandtæt, så beholdere kan indeholde væsker uden at lække.
• Beskyttelse mod slid, pletter og kemiske påvirkninger.
• Farve og dekoration — glasurer kan være transparente, uigennemsigtige, matte eller blanke og kan fremhæve underliggende dekor og tekstur.
• Anvendelse på bygningselementer — f.eks. glaserede mursten som i Jernpagoden i Kaifeng, Kina.

Typiske råmaterialer

De væsentligste bestanddele i keramiske glasurer er:

• Silica (silica) — danner den glasagtige matrix.
• Flusmidler — metaloxider som natrium, kalium og calcium — sænker smeltetemperaturen, så glasuren flyder ved brænding.
• Stivelses- eller styrkemidler — Aluminiumoxid (ofte tilført via ler)) hjælper med at gøre smelten sejere, så glasuren ikke løber af emnet.
• Farvegivere — fx jernoxid, kobberkarbonat eller koboltforbindelser, som giver rødlige, grønne eller blå nuancer afhængigt af sammensætning og brændingsatmosfære.
• Opacifikatorer — fx tinoxid eller zirconiumoxid bruges for at gøre glasuren uigennemsigtig.

Typer af glasur

• Transparent — lader underliggende dekoration vise tydeligt.
• Uigennemsigtig — dækker helt og bruges til farvede flader.
• Blank — giver en skinnende overflade.
• Mat — lav glans, ofte ved at indføre matte midler eller ved specielle temperaturforhold.
• Krystallinsk — udvikler store, synlige krystaller i glasuren ved kontrolleret afkøling.
• Salt- og askeglasurer — traditionelle teknikker, hvor natrium fra salt eller mineraler i aske påvirker glasurens udseende.
• Engobe/Slip — et lag af farvet ler påført under glasur til dekorative effekter.
• Underglasur og overglasur — farver lagt henholdsvis før eller efter en klar glasur og ofte med forskellig brænding.

Fremstilling og påføring

Processen fra råmateriale til færdig glasur omfatter:

• Formulering — afvejning og blanding af silica, flusmidler, stivningsmidler og farvegivere for at opnå ønsket smeltepunkt, udseende og holdbarhed.
• Fintmaling og sigtning — for at sikre en homogen, glat suspension uden klumper.
• Påføringsmetoder:
  • Dypning — emnet sænkes i glasursuspension og løftes op, så overskydende glasur løber af.
  • Børstning — velegnet til detaljer og reparationer.
  • Sprøjtning — giver jævn dækning på komplekse former.
  • Hældning eller kaldet "pouring" — anvendes til større flader eller dekorative effekter.
• Tørring — glasuren skal tørre til en fast hud, før emnet brændes, ellers kan den blotte glasuren løbe eller skabe huller.

Brænding og temperaturer

Glasurens smeltepunkt og det ønskede resultat bestemmer brændingstemperaturen. Typiske kategorier er:

• Lavbrænding (ca. 900–1100 °C) — bruges til earthenware og mange dekorative overglasurer.
• Mellemhøj (ca. 1150–1250 °C) — almindelig for stentøj (stentøj) og nogle funktionelle glasurer.
• Højbrænding (ca. 1250–1400 °C) — typisk for porcelæn (porcelæn) og tætte, slidstærke glasurer.

Brændingsatmosfæren (oxidation vs. reduktion) har stor indflydelse på farverne — fx kan kobber give grøn i oxidationsbrænding og rød i reduktionsbrænding.

Anvendelser

• Service og køkkenredskaber — glasur gør keramik egnet til mad og drikke (husk dog at tjekke for skadelige stoffer, se afsnittet om sikkerhed).
• Arkitektur — glaserede fliser og mursten til facader og indretning.
• Kunst og skulptur — glasurer som æstetisk element med mange muligheder for tekstur og farvespil.

Sikkerhed og vedligeholdelse

Nogle ældre eller uprøvede glasurer kan indeholde tungmetaller som bly eller cadmium, som kan udvaskes og udgøre en sundhedsrisiko, især ved fødevarebrug. Derfor gælder:

• Brug kun glasurer certificeret til fødevarekontakt til kopper, tallerkener og gryder.
• Undersøg eller test antikke genstande for bly før brug.
• Undgå pludselige temperaturændringer på glasureret keramik (termisk chok), som kan få glasuren til at revne eller skjolde.
• Skånsom rengøring forlænger levetiden; hård slibning kan ridse glasuroverfladen.

Historiske og praktiske bemærkninger

Udviklingen af glasur har en lang historie og spænder fra praktiske lertøjsbeholdere, der skulle være vandtætte, til komplekse dekorative teknikker i keramikkunst. Et tidligt eksempel på arkitektonisk brug er Jernpagoden i Kaifeng, Kina, der er bygget af glaserede mursten.

Kort sagt: glasur kombinerer kemi, håndværk og kunst — ved at vælge rette råstoffer, formulering og brændingsforhold kan man styre alt fra holdbarhed til farve og glans.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er glasur?

Spørgsmål: Hvad er de forskellige typer glasur?

Spørgsmål: Hvilke materialer består keramisk glasur af?

Spørgsmål: Hvor varmt skal keramikken brændes for at smelte glaspulveret på den?

Spørgsmål: Hvad er et eksempel på, hvordan glasering er blevet anvendt i byggematerialer?

Spørgsmål: Hvilket formål tjener glasering?

Søg efter bogstav