Getae: De thrakiske stammer ved nedre Donau — hvem var de?
Getae: Opdag historien om de thrakiske stammer ved nedre Donau — deres oprindelse, sprog og relationer til dakerne og goterne.
Getae (græsk: Γέται, ental Γέτης) var det navn, som grækerne og romerne gav til flere thrakiske stammer, der levede i regionen syd for nedre Donau i det nuværende Nordbulgarien og nord for nedre Donau i Rumænien. De talte det gamle thrakiske sprog ligesom deres naboer, dakerne. Der var også en gren af Tyragetae ved Dnjestr-floden og to stammer af Massagetae og Thyssagetae i Skythien. Mange historikere fra det 4. til 6. århundrede e.Kr. omtalte goterne, som dengang boede i det samme område nord for Donau, som getae.
Oprindelse, sprog og identitet
Getae var en del af den bredere thrakiske befolkningsgruppe og regnes af moderne forskere for at have talt en thrakisk dialekt inden for den indoeuropæiske sprogfamilie. Sproget er i dag uddødt og kendt kun gennem enkelte navne, person- og stednavne samt nogle få inskriptioner. I antikken var der både en tendens til at skelne mellem getae og daker og til at sætte dem på lige fod; moderne forskning taler ofte om en geto-dakisk kulturel og arkæologisk enhed i store dele af Nedre Donau-området.
Kultur, samfund og økonomi
- Samfundsstruktur: Getiske samfund var hovedsageligt organiseret i små stammer og høvdingedømmer. Der findes tegn på både landbrug, kvægopdræt og intensiv hestehold.
- Håndværk og handel: De var dygtige metallurger og smedjehåndværk forekommer hyppigt i arkæologiske fund. Handel med græske kolonier ved Sortehavskysten førte til import af luksusvarer og kulturelle påvirkninger.
- Bebyggelser og befæstninger: Der kendes både løsere landsbyfællesskaber og stærkt befæstede højborgenære anlæg. Gravhøje (tumuli), rige gravgods og ceremoniområder vidner om social differentiering.
Religion og tro
Antikke kilder som Herodot beskriver geternes religiøse forestillinger og nævner blandt andet kulten af guden eller helliggørelsen af Zalmoxis (Zamolxis). Ifølge kilderne havde Zalmoxis en særlig rolle i forestillinger om udødelighed, og visse ritualer og helligdomme synes at have spillet en central rolle i samfundslivet. Religionen inkluderede formentlig naturtilbedelse, forfædredyrkelse og rituelle handlinger knyttet til krig og frugtbarhed.
Historiske kilder
Vigtigste oplysninger om Getae kommer fra græske og romerske forfattere som Herodot, Strabon, Plinius den Ældre og Cassius Dio. Disse kilder giver beskrivelser af skikke, religion og militære konfrontationer, men de bygger ofte på andenhåndsoplysninger og et græsk-romersk perspektiv. Derfor skal antikkens beretninger suppleres med arkæologiske fund for at give et fyldestgørende billede.
Arkæologi og vigtige fund
Arkæologiske undersøgelser i det nordlige Bulgarien og sydlige Rumænien har afdækket rige gravfund, keramiske stilarter, befæstede bopladser og ritualområder, der knytter sig til den geto-dakiske kultur. Nogle af de mest berømte monumenter i regionen — herunder velbevarede grave og helligdomme — viser kunstneriske og religiøse forbindelser til både indreuropæiske og græske traditioner.
Forhold til grækerne, romerne og nabostammer
Getae havde tætte kontakter med de græske kolonier på Sortehavskysten gennem handel og kulturel udveksling. Senere førte deres beliggenhed ved Donau til mange møder med Romerriget: nogle stammeledere var allierede eller klienter af romerne, mens andre stod i åben konflikt. Romerske felttog i området, især i forbindelse med kampene mod dakerne i det 1. og 2. århundrede e.Kr., berørte også getiske grupper.
Forveksling med goterne
I folkevandringstiden (4.–6. århundrede e.Kr.) begyndte nogle historikere som Jordanes at kalde de germanske goter for getae. Dette var delvist en ætnonymisk forveksling og delvist et forsøg fra gotiske forfattere på at knytte deres egen historie til ældre, berømte folk fra området. Moderne forskning skelner klart mellem de thrakiske Getae og de germanske Goter, selv om begge grupper i perioder boede i tilgrænsende områder nord for Donau.
Betydning i dag
Getae spiller en vigtig rolle i forståelsen af den kulturelle og etniske historie i Dobrogea, Nordbulgarien og Moldo-Valakiet. Kombinationen af antikke kilder og omfattende arkæologiske fund gør det muligt at rekonstruere aspekter af deres religion, økonomi og dagligliv, selv om mange detaljer forbliver uklare på grund af manglen på skriftligt materiale fra selve geterne.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Getae?
A: Getaerne var thrakiske stammer, der levede i området syd for den nedre del af Donau, som nu er det nordlige Bulgarien, og nord for den nedre del af Donau, i Rumænien.
Q: Hvilket sprog talte getaerne?
A: Getaerne talte det gamle thrakiske sprog ligesom deres naboer, dakerne.
Q: Var Getae-stammen kun lokaliseret i én region?
A: Nej, der var også en gren af Tyragetae ved Dniester-floden, og to stammer af Massagetae og Thyssagetae i Skythien.
Q: Gav grækerne og romerne Getae deres navn?
A: Ja, grækerne og romerne er dem, der gav getaerne deres navn.
Q: Henviste historikere fra det 4. til 6. århundrede e.Kr. til goterne som getere?
A: Ja, historikere fra det 4. til 6. århundrede e.Kr. omtalte goterne, som dengang boede i det samme område nord for Donau, som getae.
Q: I hvilke nutidige lande boede getaerne?
A: Getaerne boede i det, der nu er det nordlige Bulgarien og nord for den nedre del af Donau i Rumænien.
Q: Hvilke andre stammer fandtes i det samme område som getaerne?
A: Der var en gren af Tyragetae ved Dniester-floden og to stammer af Massagetae og Thyssagetae i Skythien.
Søge