Anker

Historie

De ældste ankre var bare sten, og der er fundet mange stenankre fra lang tid siden. Mange moderne fortøjninger bruger stadig en stor sten som fortøjningsblok.

Et simpelt anker med to arme af træ og en stenvægt er et anker, som stadig bruges i dag. Træarmene er skarpe til at gå ind i havbunden, og vægten holder normal bevægelse.

 

Konstruktioner af midlertidige ankre

Det engelske sprog bruger flere specielle ord til at beskrive dele af ankre. Det skyldes, at England har en rig historie inden for søfart og flåde, og at sproget derfor indeholder et stort antal ord til båd- og skibsterminologi.

Et moderne midlertidigt anker har normalt en midterstang kaldet skaftet, der er fastgjort til en flad overflade (traditionelt kaldet fluke), som holder fast i havbunden. Det sted, hvor skaftet møder fluke, kaldes kronen, og skaftet er normalt forsynet med en ring eller en bøjle til at fastgøre det til roden (kabel, kæde eller reb, der forbinder ankeret med båden). Nogle gamle ankre har på skæftet en stang, som er en stang, der placerer ankeret på en bestemt måde, når det falder ned på havbunden. Gamle ankre kaldes ofte for ankre med eller uden strømpe, alt efter om de har dette eller ej.

Der er mange forskellige designs.

• Krogdesignet anvender små flukearme med tunge, smalle flukearme til at gå dybt ned i vanskelige havbunde.
• Plov (også stavet "pløj") begraver sig i bunden, når der påføres dem kraft. De ligner og fungerer som en landmandsplov. Den første var CQR, som blev fremstillet i 1933 i Det Forenede Kongerige. De holder ikke så godt som moderne ankre.
• Fluke- eller pladekonstruktioner anvender store flukes for at opnå god fastholdelse. De holder godt fast, men er svære at sætte (går ned i havbunden).

I løbet af de sidste 20 år er der kommet mange nye ankerkonstruktioner til. Disse ankre er normalt beregnet til små fartøjer og er normalt ikke beregnet til store skibe. Se moderne design.

Fisker

Fisherman har et traditionelt design, som ikke har ændret sig meget gennem tiden. Det er mindre anvendeligt end et godt moderne design, og dets holdbarhed i forhold til vægten er blandt de dårligste af alle ankertyper.

Fluke

Den mest almindelige type fluke-anker er Danforth-ankeret. Ved Danforth-ankret anvendes en stang i kronen (se ovenfor), hvortil der er fastgjort to store flade fluke. Stokken kan rotere, så flukes kan bevæge sig mod bunden. Den kan holde meget godt, men har svært ved at sætte sig (gå ned i havbunden) af sig selv. Den er effektiv i forhold til sin vægt.

Fluke-ankre har svært ved at trænge igennem tang- og tangbund samt meget hård sand- eller lerbund. Når først ankeret er sat, kan det løsne sig og ikke sætte sig tilbage af sig selv.

Grapnel

Grapnelstilen er et traditionelt design og er enkel at designe og bygge. Det er en enkel krog, der er god til klipper og rev. Den er ubrugelig til de fleste andre havbundstyper.

Pløje

Den oprindelige CQR blev opfundet i 1933 i Det Forenede Kongerige. Der findes nu mange kopier af den. Pløjer var tidligere populære blandt sejlere og private sejlere. De er gode, men ikke fremragende på de fleste havbundsområder. Et andet nyere design er Delta, som er bedre.

Plove bruger en særlig vægt i spidsen af fluke (tåen) for at kunne fungere korrekt. Det gør dem tunge.

De ægte CQR- og Delta-mærker ejes nu af Lewmar.

Bruce / klo

Den ægte Bruce blev opfundet i 1970'erne for at forsøge at løse nogle problemer med ploven. Der er nu lavet mange kopier. Denne type anker kaldes nu for et "klo-type". Kloankre kan sætte sig hurtigt i nogle havbundene, men holder ikke godt i forhold til deres vægt og kan give slip meget pludseligt.

Bruce Anchor Group fremstiller ikke længere den ægte Bruce. De fleste kopier er af lavere kvalitet end den ægte Bruce.

Moderne design

Moderne ankre er designet til at være bedre end pløje- og klo-typerne. Mange af dem er nye, stadig under patent og ejes af kommercielle virksomheder eller er knyttet til bestemte mærker.

• Bügel, der først blev bygget af det tyske stålfirma WASI, har en skarp fluke til ukrudt og er udstyret med en rullestang til at dreje ankeret til den korrekte vinkel på havbunden.
• Bulwaggaen har tre flukes i stedet for to. Den har klaret sig godt i tests foretaget af uafhængige organisationer.
• Spaden har været velkendt siden 1996. Den klarer sig godt.
• Rocna er blevet fremstillet siden 2004. Ligesom Bügel' har den en skarp tå og en rullestang til ukrudt og græs. Den sætter sig hurtigt og har et stort flukeområde. Dens roll-bar er magen til Bügel's og sikrer den korrekte indstillingsvinkel med lav vægt på spidsen. Rocna fik den højeste gennemsnitlige holdbarhed i SAIL magazine's test i 2006 [1] [2] [3] [3].

Udførelse af midlertidige ankre

Mange moderne designs er bedre end de ældre typer. Dette diagram viser test udført af West Marine (en amerikansk skibsforretning) i 2006 [4]. Ankrene blev testet på tre forskellige sandede havbunde ved tre forskellige rækkevidder (trækvinkler).

Seks af de syv bedste ankre på dette diagram er "moderne", men flere moderne ankre klarede sig meget dårligt. Dette viser, at "nyere" ikke altid er bedre.

 
Et anker i fluke-stil  


Ægte CQR  


Ægte Rocna  


Diagram, der sammenligner de forskellige ankre med hensyn til holdbarhed.  

Udformning af permanente ankre

Permanente ankre anvendes, når en flydende ting skal holdes på plads i lang tid. De bruges til at forankre fyrskibe, navigationsbøjer og fortøjninger. Ankeret skal holde i al slags vejr, selv i den værste storm.

Dødvægt

Et dødvægtsankre er en tung vægt. Den kan bruges, når bunden er for hård til andre typer ankre. Den kan være lavet af en stor sten eller en betonblok.

Svamp eller pyramide

Svampe- og pyramideankre er gode, når havbunden er blød. Denne type anker skal have tid til at grave sig ned i havbunden. Det kan være mindre og lettere end et dødvægtsanker. Svampeankeret er formet som en svamp, og pyramideankeret er formet som en pyramide med spidsen pegende nedad.

Moderne design

Sandskruen skal skrues fast i havbunden, før den anvendes. Den kan være meget let.

 
Svampeanker på fyrskibet Portsmouth i Virginia.