Analfissur

Behandling

En læge kan ordinere flere produkter til behandling af analfissuren. F.eks. en smertestillende salve eller et suppositorium (analmedicin), et afføringsmiddel (som gør det lettere at gå på toilettet), zink-salve (som beskytter huden og trækker den sammen, så den heler hurtigere). Endvidere kan en læge give råd om at passe på såret og forbedre fordøjelsen og afføringen.

De fleste sprækker er akutte og varer ca. 4-6 uger. Analfissuren bliver kronisk og forsvinder ikke, hvis den varer i mere end 6 uger. I sådanne tilfælde kan medicinsk kirurgi være en løsning. Den cirkulære muskel i anus skæres eller strækkes normalt. Også en indsprøjtning med botox i musklen kan have et positivt resultat.

For at forhindre, at sprækken vender tilbage

Analfissuren kan meget let sprænge op til 3 måneder efter helingen, f.eks. under afføring. Patienten kan gøre flere ting for at mindske risikoen for, at sprækken kommer tilbage. Rådgivningen omfatter følgende tips.

Så længe sprækken er åben (en smertefuld, lille revne ved siden af anus, som kan bløde lidt), kan patienten smøre en salve med zinkoxid (beskytter og trækker sig sammen) og pramocaïne (lindrer smerter og kløe) på og omkring sprækken (i Europa fås den uden recept som Nestosyl). Brug toiletfingeren med en handske til at fordele salven og vask hænder bagefter med sæbe. Denne behandling skal fortsættes i flere uger for at mindske risikoen for, at sprækken åbner sig igen.

Desuden er det meget vigtigt at have en god fordøjelse og afføring. Jo længere afføringen er i tarmen, jo mere væske vil der blive trukket tilbage. Derfor bliver afføringen hårdere og får mere volumen, og det giver større chance for, at huden omkring anus revner igen. Patienterne rådes til at spise fibre hver dag (f.eks.: uspolerede ris, müsli, fuldkornsbrød, tørrede abrikoser, figner, dadler, svesker, saltfri nødder, bønner, ærter osv. ), at spise den anbefalede mængde grøntsager og frugt hver dag, at bruge en lille smule smør eller olie hver dag, at drikke tilstrækkeligt i løbet af dagen og at motionere hver dag. Patienten skal undgå fødevarer, der kan forårsage forstoppelse (muligt: hvidt brød, hvid pasta/pizza/nudler, æg, ost, sukker, sukker, kaffe, chokolade osv.) Om nødvendigt kan man tage enzymer som kosttilskud til hvert måltid, der indeholder brød.

Patienterne bør ikke udskyde toiletbesøget. Mens de venter, vil afføringen skubbe på den cirkulære muskel i anus, hvilket forårsager et tryk. Desuden kan afføringen blive hårdere og få mere volumen efter et stykke tid. Når patienten føler trang til at gå på toilettet, er det bedst at gå på toilettet med det samme. Mens patienten sidder på toilettet, skal han/hun trykke så lidt som muligt, men i stedet slappe af i den cirkulære muskel.

Så længe såret ikke er helet, kan et dagligt bad med sodavand (natriumcarbonat) give lindring, hvis såret ikke er helet. Yderligere vil det holde såret rent. Sid i et kar fyldt med et par centimeter varmt vand i 20 minutter, 2 eller 3 gange om dagen. Dette kaldes et sitzbad. Det afslapper vævet og hjælper med at slappe af i analmusklen.

Det er meget vigtigt, at huden omkring anus er helt tør, før patienten tager tøj på. Den mindste fugt i hudens folder kan være årsag til, at huden let bliver beskadiget.

Nogle patienter har gavn af at smøre simpel olie omkring anus. F.eks. olivenolie eller solsikkeolie. Huden bliver blødere og vil ikke så let rive eller sprækkes. Husk altid på hygiejne.

Hvis de ovennævnte tips ikke hjælper nok, og sprækken fortsætter med at revne, kan årsagen være brugen af toiletpapir efter afføring. Papiret gnider for kraftigt over huden og får såret til at åbne sig igen. Man kan prøve at bruge et andet mærke af blødere toiletpapir, babytørklæder eller i stedet bruge varmt vand til at rense sig selv efter afføring.

Mens du følger alle de nævnte tips og råd, må du ikke glemme de gode principper for hygiejne.

Disse anbefalinger giver kun mening, hvis patienten er sikker på, at problemet er en analfissur. Hvis der er tvivl, især hvis der er blod i afføringen, skal du kontakte en læge.