Analfissur: definition, symptomer, årsager og behandling
Analfissur: Læs om årsager, symptomer og effektive behandlinger — få praktiske råd til smertelindring, helingstid og forebyggelse.
En analspalte, eller fissura ani, er en spalte (en lille revne) i analkanalen. Patienterne klager typisk over skarpe smerter i anus under og efter afføring, der varer minutter eller timer. Dette lille sår kan undertiden bløde en smule under eller efter afføring.
Det er ikke helt klart, hvad der forårsager en analfissur. Det skyldes muligvis forstoppelse, for stor belastning af analsphincteren (den cirkulære muskel i anus), nedsat blodcirkulation, at huden ikke er gjort tør nok efter bad eller badning, at huden er blevet strakt for meget, graviditet, fødsel og at man ikke skifter ble i tide.
Når analfissuren er lukket, tager det 6 uger til 3 måneder, før såret er helet helt. I denne periode åbner sprækken sig let igen. Derfor kan såret vende tilbage gentagne gange.
Symptomer
- Skarpe, brændende smerter under og ofte efter afføring, som kan vare fra få minutter til flere timer.
- Lidt frisk blødning på toiletpapiret eller i afføringen.
- Oplevelse af muskelspænding eller krampe i anus (spasme i den indre sphincter), som forværrer smerterne.
- Ved kroniske fissurer kan der være en lille hudfold (sentinel tag) eller hævelse ved kanten af sprækken.
Akut vs. kronisk
En fissur betegnes ofte som akut, hvis den er nyligt opstået og under cirka 6 uger gammel. Hvis den varer længere end 6 uger, kaldes den kronisk. Kroniske fissurer kan være sværere at hele og kræver hyppigere aktiv behandling.
Årsager og risikofaktorer
En analfissur opstår typisk når slimhinden i analkanalen bliver revet eller sprækker. Almindelige årsager og medvirkende faktorer:
- Hård afføring eller kraftig pres under afføring (forstoppelse).
- Diarré eller hyppige afføringer, der irriterer området.
- Fødsel eller traume mod endetarmsåbningen.
- Nedsat blodforsyning til området (kan gøre heling sværere).
- Inflammatoriske tarmsygdomme (fx Crohns sygdom) eller infektioner — overvej lægevurdering ved usædvanlige symptomer.
Diagnose
Diagnosen stilles oftest ved samtale om symptomer og inspektion af endetarmsåbningen. Undersøgelsen kan være smertefuld, men er normalt enkel. Lægen kan bruge et spekulum (anus- eller rektoskopi) hvis det er nødvendigt, men dette kan undlades hvis det er for smertefuldt. Hvis der er mistanke om en underliggende sygdom (fx inflammatorisk tarmsygdom eller seksuelt overførte infektioner), kan der være behov for yderligere prøver eller henvisning.
Behandling
Målet er at lindre smerte, blødning og fremme heling. Behandlingen starter som regel konservativt:
- Fibre og væske: Øget indtag af fibre (fuldkorn, frugt, grønt) og rigeligt væske for at blødgøre afføringen. Fiberkosttilskud (fx psyllium) kan anbefales.
- Undgå forstoppelse: Afføringsblødgørere eller mildt afførende midler midlertidigt kan hjælpe med at undgå hård afføring og stress ved toiletbesøg.
- Sitz-bade: Varmt vand (10–15 minutter flere gange dagligt, især efter afføring) lindrer smerte og fremmer blodcirkulation i området.
- Topikale præparater: Lokale salver med bedøvelse eller barrierer kan lindre. Specifikke lægemidler som nitroglycerin salve eller calciumkanalblokker (fx diltiazem) anvendes for at afslappe den indre analsphincter og fremme heling. Disse ordineres af læge og kan have bivirkninger (fx hovedpine ved nitroglycerin).
- Botulinumtoxin (Botox): Injektion i sphincter-muskelen kan reducere spasmer og hjælpe heling ved fissurer, der ikke reagerer på medicinsk behandling.
- Kirurgi: Hvis konservativ behandling fejler, kan en lateral intern sphincterotomy (delvis indre sphincter-opdeling) være nødvendig. Operation har høj helingsrate, men medfører en lille risiko for fækal inkontinens. Mindre indgreb som fissurektomi kan også overvejes.
Efterbehandling og forebyggelse
- Fortsæt med fibre, væske og bløde toiletvaner for at forebygge tilbagefald.
- Undgå kraftig anstrengelse under afføring og lange toiletophold.
- Skånsom rensning og tørring af anus; undgå groft toiletpapir eller kraftig gnidning.
- Behandl og forebyg forstoppelse eller langvarig diarré.
Hvornår skal du søge læge?
- Hvis smerterne er meget voldsomme eller ikke bedres med egenbehandling.
- Ved kraftig eller vedvarende blødning.
- Hvis der kommer feber, udflåd eller andre tegn på infektion.
- Hvis symptomerne varer længere end et par uger trods behandling, eller hvis fissuren er kronisk (over 6 uger).
- Ved mistanke om underliggende sygdom (fx Crohns sygdom eller seksuelt overførte infektioner).
Særlige grupper
Spædbørn og små børn kan få analfissurer (ofte pga. forstoppelse) og behandles typisk med blødgørende kost/afføringsmidler og lokal salve. Gravide og kvinder efter fødsel kan udvikle fissurer; mange behandlingsmuligheder kan tilpasses under graviditet/ammende periode efter lægelig vurdering.
Kort opsummering: En analfissur er en lille revne i analkanalen, som giver skarpe smerter ved afføring og ofte heler ved konservativ behandling med fibre, væske, siddebade og evt. lokal medicin. Ved længerevarende eller behandlingsresistente tilfælde skal læge vurderes, da mere aktiv behandling eller kirurgi kan være nødvendig.
Behandling
En læge kan ordinere flere produkter til behandling af analfissuren. F.eks. en smertestillende salve eller et suppositorium (analmedicin), et afføringsmiddel (som gør det lettere at gå på toilettet), zink-salve (som beskytter huden og trækker den sammen, så den heler hurtigere). Endvidere kan en læge give råd om at passe på såret og forbedre fordøjelsen og afføringen.De fleste sprækker er akutte og varer ca. 4-6 uger. Analfissuren bliver kronisk og forsvinder ikke, hvis den varer i mere end 6 uger. I sådanne tilfælde kan medicinsk kirurgi være en løsning. Den cirkulære muskel i anus skæres eller strækkes normalt. Også en indsprøjtning med botox i musklen kan have et positivt resultat.
For at forhindre, at sprækken vender tilbage
Analfissuren kan meget let sprænge op til 3 måneder efter helingen, f.eks. under afføring. Patienten kan gøre flere ting for at mindske risikoen for, at sprækken kommer tilbage. Rådgivningen omfatter følgende tips.Så længe sprækken er åben (en smertefuld, lille revne ved siden af anus, som kan bløde lidt), kan patienten smøre en salve med zinkoxid (beskytter og trækker sig sammen) og pramocaïne (lindrer smerter og kløe) på og omkring sprækken (i Europa fås den uden recept som Nestosyl). Brug toiletfingeren med en handske til at fordele salven og vask hænder bagefter med sæbe. Denne behandling skal fortsættes i flere uger for at mindske risikoen for, at sprækken åbner sig igen.
Desuden er det meget vigtigt at have en god fordøjelse og afføring. Jo længere afføringen er i tarmen, jo mere væske vil der blive trukket tilbage. Derfor bliver afføringen hårdere og får mere volumen, og det giver større chance for, at huden omkring anus revner igen. Patienterne rådes til at spise fibre hver dag (f.eks.: uspolerede ris, müsli, fuldkornsbrød, tørrede abrikoser, figner, dadler, svesker, saltfri nødder, bønner, ærter osv. ), at spise den anbefalede mængde grøntsager og frugt hver dag, at bruge en lille smule smør eller olie hver dag, at drikke tilstrækkeligt i løbet af dagen og at motionere hver dag. Patienten skal undgå fødevarer, der kan forårsage forstoppelse (muligt: hvidt brød, hvid pasta/pizza/nudler, æg, ost, sukker, sukker, kaffe, chokolade osv.) Om nødvendigt kan man tage enzymer som kosttilskud til hvert måltid, der indeholder brød.
Patienterne bør ikke udskyde toiletbesøget. Mens de venter, vil afføringen skubbe på den cirkulære muskel i anus, hvilket forårsager et tryk. Desuden kan afføringen blive hårdere og få mere volumen efter et stykke tid. Når patienten føler trang til at gå på toilettet, er det bedst at gå på toilettet med det samme. Mens patienten sidder på toilettet, skal han/hun trykke så lidt som muligt, men i stedet slappe af i den cirkulære muskel.
Så længe såret ikke er helet, kan et dagligt bad med sodavand (natriumcarbonat) give lindring, hvis såret ikke er helet. Yderligere vil det holde såret rent. Sid i et kar fyldt med et par centimeter varmt vand i 20 minutter, 2 eller 3 gange om dagen. Dette kaldes et sitzbad. Det afslapper vævet og hjælper med at slappe af i analmusklen.
Det er meget vigtigt, at huden omkring anus er helt tør, før patienten tager tøj på. Den mindste fugt i hudens folder kan være årsag til, at huden let bliver beskadiget.
Nogle patienter har gavn af at smøre simpel olie omkring anus. F.eks. olivenolie eller solsikkeolie. Huden bliver blødere og vil ikke så let rive eller sprækkes. Husk altid på hygiejne.
Hvis de ovennævnte tips ikke hjælper nok, og sprækken fortsætter med at revne, kan årsagen være brugen af toiletpapir efter afføring. Papiret gnider for kraftigt over huden og får såret til at åbne sig igen. Man kan prøve at bruge et andet mærke af blødere toiletpapir, babytørklæder eller i stedet bruge varmt vand til at rense sig selv efter afføring.
Mens du følger alle de nævnte tips og råd, må du ikke glemme de gode principper for hygiejne.
Disse anbefalinger giver kun mening, hvis patienten er sikker på, at problemet er en analfissur. Hvis der er tvivl, især hvis der er blod i afføringen, skal du kontakte en læge.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er en analfissur?
A: En analfissur er en lille rift i analkanalen, der forårsager skarpe analsmerter under og efter afføring og nogle gange kan resultere i blødning.
Q: Hvad er de mulige årsager til en analfissur?
A: Mulige årsager til analfissur er forstoppelse, for stor belastning af lukkemusklen, nedsat blodcirkulation, ikke at tørre huden ordentligt efter brusebad eller svømning, at strække huden for meget, graviditet, fødsel og ikke at skifte ble på barnet i tide.
Q: Hvor lang tid tager det for en analfissur at hele helt?
A: Det tager 6 uger til 3 måneder for en analfissur at hele helt.
Q: Kan en analfissur komme igen?
A: Ja, en analfissur kan komme igen, fordi såret let åbner sig i helingsperioden.
Q: Hvad er symptomerne på en analfissur?
A: Symptomerne på analfissur er skarpe analsmerter under og efter afføring og blødning.
Q: Er det klart, hvad der forårsager en analfissur?
A: Det er ikke helt klart, hvad der forårsager en analfissur, men mulige årsager er forstoppelse, belastning af den anale lukkemuskel, nedsat blodcirkulation og andre faktorer.
Q: Hvad er den medicinske betegnelse for analfissur?
A: Den medicinske betegnelse for analfissur er fissura ani.
Søge