Fuldt fællesskab i kristen ekklesiologi — definition og betydning
Opdag "fuldt fællesskab" i kristen ekklesiologi — definition, teologiske forskelle og betydning for kirkelig enhed.
Fuldt fællesskab er et begreb, der anvendes i kristen ekklesiologi til at beskrive forholdet mellem to forskellige kristne samfund eller kirker, som anerkender, at de deler det samme fællesskab og de samme væsentlige doktriner. Det betyder ikke, at der ikke ville være nogen som helst forskelle mellem dem.
Betydningen af fuldt fællesskab er forskellig i på den ene side katolsk og øst-ortodoks kristen teologi og på den anden side i andre vestlige kristnes teologi.
Definition og kernetanker
Fuldt fællesskab betegner først og fremmest en tilstand, hvor to kirker eller kristne samfund:
- dele en grundlæggende enighed i troens indhold (læreforestillinger om Treenigheden, Kristus, frelsen mv.),
- erkender hinandens sakramenter og midler til nåde (som dåb og nadver),
- respekterer hinandens embeder og tjeneste i et omfang, så præster og biskopper kan anerkendes og i praksis samarbejde om gudstjeneste og pastoral omsorg.
Det indebærer ikke nødvendigvis identitet i ordning, liturgi eller alle kirkelige skikke — men en gensidig anerkendelse, der gør interaktion såsom fælles nadver eller gensidig anerkendelse af ordination mulig eller tænkelig.
Teologiske kriterier
- Fælles trosgrundlag: En væsentlig betingelse er enighed om de centrale doktriner i kristen tro.
- Sakramental forståelse: Der skal være en kompatibel opfattelse af sakramenternes natur og virkning, især dåb og nadver.
- Apostoliskhed og ordination: For mange traditioner er anerkendelse af apostolisk succesion (eller en tilsvarende forståelse af ordinationens gyldighed) vigtig for fuldt fællesskab.
- Kirkelig enhed i lederskab: Nogle kirkesamfund kræver også enighed om kirkens strukturelle og kanoniske vilkår (fx spørgsmål om magtfordeling, biskoppelig autoritet, eller primatspørgsmål).
Praktiske konsekvenser
- Interkommunion: Mulighed for at deltage i hinandens nadver eller adgang til sakramenterne under normale forhold.
- Gensidig anerkendelse af ordinationer: Præster og biskopper kan blive anerkendt og fungere i hinandens kirker.
- Fælles mission og pastoral samarbejde: Kirkesamfund i fuldt fællesskab arbejder ofte sammen om dåb, konfirmation, vielser, diakoni og undervisning.
- Kan være reguleret af kanoner: Juridiske og kanoniske bestemmelser bestemmer ofte, under hvilke betingelser fællesskab udøves.
Forskelle i brug mellem traditioner
I katolsk og øst-ortodoks sammenhæng forstås fuldt fællesskab ofte som en reel, synlig enhed i tro, sakramenter og kirkelig struktur. For disse traditioner indebærer fuldt fællesskab normalt, at kirkesamfundene deler den samme eukaristiske fællesskab og anerkender hinandens embeder og sakramenters gyldighed.
I mange vestlige protestantiske kredse bruges udtrykket mere funktionelt: kirker kan være i "fuldt fællesskab", når de gensidigt anerkender hinandens ordinationer og sakramenter og kan samarbejde frit, selv om der kan være teologiske forskelle i andre spørgsmål. Eksempler på dette er forskellige aftaler mellem anglikanske, lutherske og reformerte kirker, hvor man konkret aftaler gensidig adgang til nadveren og anerkendelse af præstegerninger.
Historisk og økumenisk kontekst
Begrebet er centralt i moderne økumeni. Efter delinger som den store skisma (øst/vest) og Reformationen har økumeniske samtaler søgt at klarlægge, hvilke teologiske og kirkelige hindringer der må overvindes for at opnå fuldt fællesskab. Internationale og bilaterale dialoger mellem kirkesamfund (fx mellem katolikker og ortodokse, eller mellem anglikanere og lutheranere) undersøger doktrinære spørgsmål, sakramental teologi og kirkelig ordning med henblik på gensidig anerkendelse.
Udfordringer og typiske hindringer
- Læremæssige uoverensstemmelser: Forskelle i forståelsen af f.eks. nadveren, retfærdiggørelse eller Mariologi kan vanskeliggøre fuldt fællesskab.
- Kirkelig struktur: Spørgsmål om biskoppelig autoritet, primat (fx pavens rolle) og synodeordninger kan være afgørende for, om fuldt fællesskab er muligt.
- Kulturelle og historiske mindelser: Historiske brud, sår og mistillid påvirker viljen til fuld enhed.
- Praktiske spørgsmål: Holdninger til kvindelige ordinationer, ægteskabspolitik og social etik kan begrænse realiseringen af fuldt fællesskab mellem visse kirker.
Eksempler
- Der er i dag mange eksempler på kirkesamfund, som lever i gensidigt anerkendt fællesskab inden for deres tradition: nogle anglikanske og reformerte kirker har indgået aftaler om fuldt fællesskab, ligesom visse lutherske og anglikanske kirker har Porvoo-aftaler, der muliggør gensidig adgang til nadveren og anerkendelse af embeder.
- På den anden side er katolikker og øst-ortodokse hver for sig enige om mange hovedspørgsmål, men er fortsat ikke i fuldt fællesskab med hinanden på grund af uafklarede spørgsmål om både doktrin og kirkelig orden.
Pastorale overvejelser
Selv når fuldt fællesskab ikke er etableret, arbejder mange kirker på at fremme fælles bøn, socialt samarbejde og gensidig forståelse. Pastoral praksis kan i visse tilfælde tillade nødhjælpskommunion eller undtagelser ved akut behov, men dette reguleres ofte strengt af kirkelige love og retningslinjer.
Konklusion
Fuldt fællesskab i kristen ekklesiologi er et komplekst begreb, som både rummer teologiske, sakramentale og kirkelige dimensioner. Målet for meget økumeni er at bevæge sig mod større synlig enhed, men vejen dertil kræver klarhed i læren, gensidig anerkendelse af sakramenter og ofte kompromisser eller nye klargørelser i spørgsmål om kirkelig orden og lederskab.
Relaterede sider
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er fuld kommunion?
A: Fuld kommunion er et begreb i kristen ekklesiologi, der beskriver forholdet mellem to separate kristne fællesskaber eller kirker, som anerkender, at de deler samme kommunion og essentielle doktriner.
Q: Betyder fuld kommunion, at der ikke er nogen forskelle mellem de to kristne fællesskaber?
A: Nej, det gør det ikke. Fuldt fællesskab mellem to kristne fællesskaber eller kirker anerkender, at der stadig kan være forskelle eller sondringer mellem dem.
Q: Er betydningen af fuldt fællesskab den samme på tværs af forskellige kristne kirkesamfund?
A: Nej, betydningen af fuldt fællesskab er forskellig afhængigt af det specifikke kristne trossamfund. Det varierer mellem katolsk og østlig ortodoks kristen teologi og teologien hos andre vestlige kristne.
Q: Hvad er forskellen i betydningen af fuldt fællesskab mellem katolsk og østlig ortodoks kristen teologi?
A: I katolsk og østlig ortodoks kristen teologi inkluderer fuld kommunion en anerkendelse af pavens autoritet og accept af specifikke sakramenter og doktriner.
Q: Hvordan adskiller definitionen af fuld kommunion sig blandt andre vestlige kristne kirkesamfund?
A: For andre vestlige kristne kirkesamfund kan fuld kommunion henvise til accept af visse sakramenter eller fælles trospraksis, men uden nødvendigvis at anerkende pavens autoritet.
Q: Kræver fuld kommunion fuldstændig enighed om alle teologiske spørgsmål?
A: Nej, fuld kommunion kræver kun, at de to kristne fællesskaber eller kirker anerkender deres fælles fællesskab og væsentlige doktriner. Det kræver ikke fuldstændig enighed om alle teologiske spørgsmål.
Q: Kan kristne fællesskaber eller kirker, der ikke er i fuldt fællesskab, stadig have et positivt forhold?
A: Ja, kristne fællesskaber eller kirker, der ikke er i fuldt fællesskab, kan stadig have et positivt forhold, men fuldt fællesskab indebærer et større niveau af anerkendelse og enhed mellem dem.
Søge