Frankensteins skabning – Mary Shelleys fiktive væsen fra 1818

Dyk ned i Mary Shelleys 1818-roman: historien om Frankensteins skabning — skabelse, identitet og kulturel arv bag det navnløse monster.

Frankensteins monster er en fiktiv figur fra Mary Shelleys roman Frankenstein; or, The Modern Prometheus fra 1818. Han er skabt af en anden karakter i romanen kaldet Victor Frankenstein. Væsenet har intet navn i populærkulturen, men kaldes nogle gange "creature", "monster", "djævel", "wretch", "vile insect", "daemon", "being" og "it".

I romanen skaber Victor det menneskelignende uhyre i det øverste værelse i sin lejlighed på universitetet i Ingolstadt. Han skaber det ved at sammensætte kropsdele fra kirkegårde og slagterier. Han bruger en metode, som ikke forklares klart, og som involverer kemi og galvanisme for at få væsenet til at leve. Victor forlader væsenet i rædsel i det øjeblik, det er vågnet. Det forlader hans lejlighed midt om natten.

Udseende og sprog

I romanen får læseren en detaljeret, men skræmmende beskrivelse af skabningen: hans hud beskrives som gulnet og stram over muskler og årer, hans hår som sort og skinnende, tænderne som perlehvide, og hans øjne som "vandige" eller udtrykssvage. På trods af sit frygtindgydende ydre udvikler væsenet hurtigt evnen til at forstå og senere tale. Han lærer sprog ved at iagttage og lytte til familien De Lacey og ved selvstudium af bøger som Paradise Lost, Plutarch's Lives og The Sorrows of Werther, hvilket viser, at han er langt mere intellektuel og reflekterende, end hans ydre antyder.

Handling og konflikt

Efter at være blevet afvist af sin skaber og af samfundet søger væsenet forbindelse og retfærdighed, men møder kun frygt, had og vold. Afvist og fortvivlet begår han flere mord — herunder barnemordet på Victors bror William og senere drabet på Victors nære venner — og hans handlinger driver Victor til en selvdestruktiv hævntogt, som ender i Arktis. Romanens rammefortælling fortælles gennem skibskaptein Walton, som finder Victor og senere møder væsenet.

Tematik og fortolkninger

• Skaberansvar: Et centralt tema er Victors ansvar over for sit eget værk — hvad moralske forpligtelser har en skaber over for sin skabning?
• Isolation og empati: Både skaberen og skabningen lider af isolation; romanen udforsker, hvordan afvisning og social udstødelse former adfærd.
• Videnskabsetik: Shelley's fortælling adresserer grænserne for videnskabelig nysgerrighed og konsekvenserne af at overskride dem — et spørgsmål, der forblev aktuelt gennem industrialiseringens og senere tiders teknologiske fremskridt.
• Natur vs. opdragelse: Væsenets ondskab debat­tres: er det født ondt, eller bliver det sådan af samfundets behandling?

Myter og populærkultur

I populærkulturen er der mange misforståelser: ofte kaldes monsteret "Frankenstein", hvilket egentligt er navnet på skaberen, Victor. Filmiske fortolkninger — særligt Universal Studios' version fra 1931 med Boris Karloff — har solidificeret et fast billede af monsteret med grøn hud, store skruer i nakken og stiv gang, træk, der ikke stammer direkte fra Shelleys tekst. Romanen selv giver et langt mere nuanceret portræt af væsenets følelser, intellekt og lidelse.

Betydning og arv

Frankenstein har haft enorm indflydelse på litteratur, filosofi, film og debat om bioetik. Romanen læses i dag både som en gotisk gyser og som en tidlig refleksion over menneskets forhold til teknologi, magt og ansvar. Mary Shelleys værk findes i flere udgaver — oprindeligt udgivet i 1818 og senere revideret i 1831 — og fortsætter med at inspirere nyfortolkninger, teater, film og akademiske analyser.

Samlet set er Frankensteins skabning ikke kun et skræmmebillede, men også en kompleks figur, der rejser spørgsmål om menneskelighed, retfærdighed og konsekvenserne af vores handlinger som skabere og som samfund.

Udseende

I romanen ser monsteret ud som om:

"Hans gule hud dækkede knap nok musklerne og blodårerne nedenunder; hans hår var sort og skinnende og fløjende; hans tænder var perlehvide; men disse luksuriøse ting stod kun i endnu større kontrast til hans vandige øjne, der næsten syntes at have samme farve som de gråhvide øjenhuler, hvori de sad, hans skrumpede hud og lige sorte læber."

Han er 2,5 meter høj, fordi Victor mente, at det ville være nemmere at lave en menneskekrop, hvis alle kropsdele var større. I populære medier og kultur er han vist med grøn hud. I romanen er hans hud faktisk mere gul. Den grønne skildring af væsenet med elektriske bolte i nakken stammer fra Boris Karloffs filmportræt af monsteret.

Boris Karloffs filmatisering af Frankensteins monster

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem er Frankensteins monster, og hvor stammer han fra?

Spørgsmål: Hvem skabte Frankensteins monster i romanen?

Spørgsmål: Hvad hedder monsteret i populærkulturen, og hvordan omtales det nogle gange?

Spørgsmål: Hvor skabte Victor Frankenstein skabningen?

Spørgsmål: Hvordan skabte Victor Frankenstein væsenet?

Spørgsmål: Hvad var Victor Frankensteins reaktion, efter at væsenet kom til live?

Spørgsmål: Hvad sker der med væsenet, efter at det er blevet levende?

Søg efter bogstav