Folds of Honor QuikTrip 500 | et Monster Energy NASCAR Cup Series stock car løb

Oversigt

Fra 1987 til 2001 var løbet planlagt som det sidste løb i NASCAR-sæsonen, og det var derfor typisk det løb, hvor mesteren blev afgjort. Flere gange var mesterskabet dog allerede blevet afgjort inden dette løb, hvilket gjorde løbet antiklimaks. I nogle tilfælde blev mesterskabet afgjort i det øjeblik, hvor den pointgivende kører tog det grønne flag for at starte løbet - og dermed fik han i praksis nok mesterskabspoint ved at slutte sidst eller bedre.

Løbet i 1992 var Richard Pettys sidste løb og tilfældigvis Jeff Gordons debut. Med seks kørere, der var kvalificeret til Winston Cup-mesterskabet, betragtes løbet bredt som et af de største NASCAR-løb nogensinde. Alan Kulwicki, der sluttede på andenpladsen i løbet, udkonkurrerede Bill Elliott, løbets vinder, ved at føre en omgang mere i løbet. Kulwicki vandt NASCAR Winston Cup-titlen med en dengang rekordstor margin på kun 10 point.

Løbet i 1998 blev kørt for det meste om natten efter en lang regnpause; på trods af den manglende erfaring med lysene, der for nylig var blevet installeret til et Indy Racing League-løb, blev NASCAR og holdene enige om at forsøge at afslutte løbet om natten. Det blev afkortet til 221 omgange, fordi det var efter kl. 23.00 EST, og NASCAR ønskede at "få fansene ud på et anstændigt tidspunkt". Cracker Barrel 500-løbet i 1999 sluttede også om natten. Dette ville markere en slags springbræt til at afslutte forsinkede løb om natten ved at udnytte banens permanente belysningssystem.

I 2001 var løbet planlagt som sæsonfinalen, men det endte med at blive det næstsidste løb. New Hampshire 300 blev udsat fra den 16. september til fredagen efter Thanksgiving på grund af den 11. september 2001. Fra 2002 blev løbet flyttet til midten af oktober, da NASCAR valgte at afholde sit sidste løb på Homestead-Miami Speedway i stedet for Atlanta. Med løbet i 2003 startede en tradition med natkvalifikation i Atlanta, som også er blevet overført til forårsløbet.

I 2006 blev starttidspunktet ændret fra kl. 12:40 EDT til kl. 14:55 EDT for at afslutte løbet om natten. Klager fra kørerne udbrød på grund af banens problematiske situation, hvor solen kan komme ind i kørernes øjne i sving 1, hvilket bl.a. førte til et sammenstød i det tidsrum, hvor solen går ned i det område af banen mellem Jeff Gordon og Jamie McMurray, hvilket førte til, at man opgav starten kl. 15.00 efter dette løb.

I 2009 blev løbet flyttet Labor Day-weekenden som en del af en aftale om omlægning med Auto Club Speedway, som havde fået Labor Day-weekendens løb i 2004, og Talladega Superspeedway, hvor Talladegas efterårsløb flyttede til Atlanta-løbsweekenden, og Fontana fik et løb i Chase på Talladegas plads.

I 2015 blev Atlantas eneste løb flyttet til sæsonens anden uge i begyndelsen af marts, mens Bojangles' Southern 500 på Darlington Raceway vendte tilbage til sin traditionelle dato i weekenden Labor Day. Atlanta vil blive kørt en søndag eftermiddag. Denne begivenhed hed tidligere Oral-B USA 500, og den blev tidligere sendt på ESPN i 6 år forud for Irwin Tools Night Race på Bristol Motor Speedway og Federated Auto Parts 400 på Richmond International Raceway.

Omlægning

Dette løb, Atlantas andet løb i sæsonen, har været rygtet om at blive enten fjernet eller flyttet flere gange i de seneste år. Senest talte baneejer Bruton Smith, præsident for Speedway Motorsports, Inc. med International Speedway Corporation om en mulig datoændring med en af dens baner. Den 29. februar 2008 foreslog Smith en flytning, der involverede Atlanta-løbet i efteråret og Pepsi 500-løbet, der afholdes i weekenden Labor Day på Auto Club Speedway. Dermed fik banen i Fontana, Californien, et løb i Chase for the Championship og fik Labor Day-weekendens løb tilbage til det sydlige USA for første gang, siden det næstsidste Southern 500 blev kørt. Det gør også de tre løb, der går forud for starten af Chase, tættere på hinanden geografisk set. Før omlægningen kørte holdene Sharpie 500 på Bristol ugen før Labor Day, hvorefter de rejste tværs over landet til Pepsi 500 og derefter kom tilbage på den anden side af landet for at køre Chevy Rock & Roll 400 på Richmond den følgende lørdag.

I sidste ende justerede NASCAR tidsplanen som annonceret den 19. august 2008, så efterårsløbet i Atlanta og Chase-løbet i Fontana kunne byttes, men i den forbindelse flyttede man også AMP Energy 500 på Talladega Superspeedway til Atlantas gamle dato - normalt den sidste weekend i oktober - og den førnævnte Pepsi 500 blev placeret på den gamle Talladega-dato, den første weekend i oktober fra 2009.

Tidligere vindere

Referencer

• 1977, 1998, & 2002: Løbet blev afkortet på grund af regn; 1998 på grund af nært forestående udgangsforbud.
• 2000: Løbet blev udskudt fra søndag til mandag på grund af regn.
• 2003: Løbet startede om søndagen, men blev afsluttet om mandagen på grund af regn.
• 2007, 2012, 2014, & 2016: Løbet blev forlænget på grund af en NASCAR-overtidsafslutning. 2014 tog to forsøg.
• 2011: Løbet blev udsat fra søndag aften til tirsdag morgen på grund af regn.

Bemærkninger om sporets længde

• 1960-1969: 1,5-mile-bane
• 1970-1996: 1,522 mils bane
• Fra 1997 til i dag: 1,54 mile bane

Flere vindere (chauffører)

Flere vindere (hold)

Producenten vinder

Bemærkelsesværdige racer

• 1966: Richard Petty førte 90 omgange og slog Buddy Baker og vandt sin første Atlanta-sejr, men løbets historie var centreret om Curtis Turner, der var pole-sitter, og Fred Lorenzen, der startede på tredjepladsen. Da Fords deltagelse blev stoppet i en strid om motorreglerne, var sæsonen blevet domineret af Chrysler-racerbiler. Turner kørte i en Smokey Yunick Chevrolet, der efter sigende var radikalt ændret og ikke overholdt NASCAR-reglerne; Lorenzen kørte i Junior Johnsons Ford, en bil med tilnavnet "Den gule banan", fordi karrosseriet var blevet synligt ændret; begge biler klarede NASCAR-inspektionen, hvor andre ikke klarede det. Turner førte 60 omgange og sluttede på 24. pladsen med en fejl på fordeleren, mens Lorenzen førte 24 omgange og blev udgået i et styrt og sluttede på 23. pladsen.
• 1971: Richard Petty blev den første stockcar-kører, der nåede op på 1 million dollars i karriereindtjening efter en lang duel med Bobby Allison.
• 1976: Dave Marcis tog sin sidste sejr på superspeedway. Marcis kørte Harry Hydes berømte Dodge nr. 71 og kæmpede i det meste af de første 64 omgange med Buddy Baker, Cale Yarborough og David Pearson i en kamp næse mod næse. Deltidskøreren Dale Earnhardt overlevede et stort styrt med omkring 60 minutter tilbage, da Dick Brooks ramte muren i tredje omgang og gled ind i Earnhardts vej; Earnhardt tumlede ned i fjerde sving.
• 1977: Løbet blev afkortet på grund af regn/mørke. Darrell Waltrip udnyttede James Hyltons overhalede bil til at storme forbi Donnie Allison på sidste omgang; Allison kørte galt med Cale Yarborough på vej mod målstregen.
• 1978: En pointfordeling førte til en pinlig ændring af den erklærede vinder. Den manuelle pointgivning fastslog, at Richard Petty havde vundet foran Dave Marcis på stribe, men et nyt tjek timer senere viste, at Donnie Allison, der sluttede to længder foran Petty og Marcis, faktisk havde vundet.
• 1979: Neil Bonnett vandt over Dale Earnhardt, Yarborough og Bobby Allison i en hæsblæsende kamp mellem fire biler i løbet af de sidste 20 omgange. Efter løbet tog Darrell Waltrip en føring på to point over Richard Petty ved sæsonfinalen på Ontario.
• 1980: Et vrag med flere biler i de første 20 omgange eliminerede Allison-brødrene og andre konkurrenter, så Cale Yarborough kunne køre næsten ubestridt til sejren; sejren hjalp ham til at komme tættere på 29 point fra den førende Dale Earnhardt med et løb tilbage i titeljagten i 1980.
• 1981: ESPN transmitterede løbet direkte, den første direkte transmission for det tredje år på kabel-tv. Løbet udviklede sig til en livlig affære, hvor Neil Bonnett og Richard Petty kæmpede frem og tilbage om føringen midt i bud fra Darrell Waltrip, Joe Ruttman og Harry Gant. De sidste to omgange var en hård duel, som Bonnett vandt over Waltrip og Cale Yarborough.
• 1982: Løbet satte banerekord i 45 føringsskift blandt 14 kørere. Blæreramte dæk ødelagde Richard Pettys forsøg på at vinde, da Bobby Allison overhalede Darrell Waltrip og Harry Gant til sejren. Dette skulle blive den sidste start for countrysangeren Marty Robbins, som døde i december samme år.
• 1984: Køreren Terry Schoonover blev dræbt i løbet efter at være kørt ind i barrieren i sving to.
• 1986: Dale Earnhardt fik sin anden titel i karrieren ved at dominere Dixie 500 fuldstændig. Resten af top fem bestod af en liste af NASCAR-koryfæer - Richard Petty, Bill Elliott, Tim Richmond og Buddy Baker.
• 1987: For første gang blev dette løb planlagt som det sidste løb i NASCAR-sæsonen.
• 1989: I dette løb blev den uafhængige kører Grant Adcox dræbt i et styrt.
• 1990: Da bilerne var tæt pakket sammen til pitstop i slutningen af løbet under gult (resultatet af NASCAR's regel om at lukke pit road, når gult kommer frem i stedet for at lade bilerne køre i pit før gult), blev et af Bill Elliotts besætningsmedlemmer dræbt, da Ricky Rudd kom ind i pitten for at få service og mistede kontrollen over sin bil. Dette førte til, at NASCAR foreskrev en hastighedsbegrænsning på pit road af hensyn til besætningsmedlemmernes sikkerhed.
• 1992: Det anses generelt for at være et af de mest dramatiske NASCAR-løb gennem tiderne. Se 1992 Hooters 500
• 1993: Vinderen Rusty Wallace og Winston Cup-mesteren Dale Earnhardt kørte rundt på banen i en polsk Victory Lap med nr. 7 og nr. 28-flaget til ære for Alan Kulwicki og Davey Allison, som begge blev dræbt i flyulykker i løbet af sæsonen. Både Kulwicki og Allison var vigtige nøglepersoner præcis et år tidligere ved det klassiske løb i 1992.
• 1995: Jeff Gordon fik sin første titel i serien, da Dale Earnhardt kørte sin nr. 3 til sejr på 3 timer, 3 minutter og 3 sekunder.
• 1996: Bobby Labonte vandt, den første sejr for Joe Gibbs Racing, der byggede sine egne motorer efter fire sæsoner med Rick Hendrick-motorer. Terry Labonte vandt Winston Cup-mesterskabet i 1996 for Hendrick Motorsports. De to kørte en sejrsrunde sammen og fejrede det sammen på sejrssporet.
• 1997: 325 omgange / 500,5 miles med ny konfiguration. Bobby Labonte vandt i JGR's første sejr med Pontiac; Pontiacs dominerede top ti ved målstregen
• 1998: Løbet blev afkortet på grund af regn og mørke. Regnforsinkelser i løbet af dagen gjorde, at løbet gik til midnat, og banelederne ønskede, at fansene kunne komme hjem på et rimeligt tidspunkt. Første natlige Cup-løb.
• 2000: Løbet blev udskudt fra søndag til mandag på grund af regn. Sidste start i karrieren for Darrell Waltrip. Det ville være sidste gang, at løbet ville være det sidste løb i NASCAR-sæsonen.
• 2001: Det var planlagt at være det sidste løb i 2001-sæsonen, men Loudon blev flyttet til weekenden efter på grund af den 11. september 2001. Det gjorde i stedet dette til sæsonens næstsidste løb.
• 2002: Løbet blev afkortet på grund af regn. Flyttet fra november til oktober, således at løbet ikke længere er det sidste løb i NASCAR-sæsonen.
• 2009: Løbet blev flyttet fra oktober til Labor Day-weekenden, hvilket markerede det første regelmæssige NASCAR Cup Series-løb i Atlanta, der startede om natten. Kasey Kahne vandt, den anden sejr i år for teamet, der nu er under Richard Petty Motorsports' auspicier.
• 2011: Løbet blev udskudt fra søndag aften til tirsdag eftermiddag på grund af regn. Jeff Gordon vandt sin 85. sejr i karrieren efter en hård duel med teamkammerat Jimmie Johnson i de sidste ti omgange på slidte dæk, hvilket gav ham eneret på tredjepladsen på listen over alle tiders sejre og de fleste sejre for en kører i NASCAR's moderne æra (1972 til i dag). Det var kun anden gang i NASCAR's moderne æra, at et løb blev udsat til en tirsdag, den anden gang var i august 2007 i Michigan (også på grund af regn). Gordon blev hædret af NASCAR-præsident Mike Helton med et indrammet portræt med billeder fra Jeffs tidligere sejre, som blev lavet i form af nr. 85 for at mindes milepælssejren.
• 2015: Starten af løbet blev forsinket næsten en time på grund af regn. Da løbet Løbet begyndte, var der to vrag, et med 69 omgange tilbage, hvor to biler var involveret, og et andet vrag med 21 omgange tilbage. Seks biler var involveret i det andet uheld, hvilket medførte et rødt flag på ni minutter og et sekund for at lette oprydningen på banen. Jimmie Johnson scorede sin første sejr i sæsonen.
• 2016: Johnson gentog sin sejr i løbet og kom på samme niveau som Dale Earnhardt med 76 Cup-sejre i karrieren. Matt Kenseth fik blackflag under et stop med grønt flag, da en besætningsmedlem efterlod en kilenøgle på bagdækket, og en anden besætningsmedlem samlede den op for at bruge den på bilen; en kommunikationsfejl betød, at Kenseth blev på banen i fem omgange og ikke blev noteret for en af disse omgange.
• 2017: Monster Energy NASCAR Cup Series-løb: 2500. Kevin Harvick førte 292 af de 325 omgange og så ud til at være på vej mod sin anden sejr i Atlanta, indtil en advarsel kom ud for Austin Dillon's kørte i stå. Da de kom ned ad pit road under caution, blev Harvick taget i at køre for hurtigt ved udkørsel, hvilket sendte ham bagud i feltet. Kyle Larson var på vej mod sejren, indtil han med syv omgange tilbage lod døren stå åben, som om han var uvidende, så Brad Keselowski kunne passere ham og i sidste ende vinde. Det var også første gang, at etapeløbsformatet blev anvendt i Atlanta, hvor etape 1 og 2 hver var 85 omgange lange, og hvor etape 3 omfattede de sidste 155 omgange af løbet. Sidste løb på den oprindelige belægning, der blev lagt ud, da banen blev omlagt i 1997, men stemmer fra fans og kørere opfordrer til, at man ikke skal genbelægge belægningen, selv om flere kørere oplevede dækfejl under løbet.

Tv-selskaber