Cubansk spansk: Dialektens oprindelse, afrikanske og kanariske påvirkninger

Opdag Cubansk spansk: dialektens oprindelse, kanariske og afrikanske påvirkninger, regionale forskelle samt taíno- og kreolsk indflydelse.

Cubansk spansk er en dialekt af det spanske sprog, som tales på Cuba. Den deler mange træk med andre caribiske varianter af spansk, men har også særlige kendetegn i udtale, ordforråd og intonation, som gør den let genkendelig. Dialekten er resultatet af århundreders sprogkontakt mellem spansk-talende indvandrere, oprindelige folk og afrikanere bragt til øen.

Oprindelse og historiske påvirkninger

En stor del af det cubanske spansk stammer fra det spansk, der tales på De Kanariske Øer i Spanien. Det skyldes, at et stort antal kanariske folk flyttede til Cuba i det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Folk fra andre spanske samfund, f.eks. galiciere, catalanere, baskere og asturere, kom også til øen, men de havde ikke så stor indflydelse på det daglige talesprog som kanarerne. Mange ord og vendinger i cubansk spansk er direkte taget fra den kanariske dialekt, men der findes også lån fra andre dele af Spanien samt fra andre sprog: vestafrikanske sprog, vestafrikanske sprog, fransk og fra det oprindelige Taíno-sprog.

Sprogpåvirkninger fra Afrika, Taíno og Frankrig

Samtidig har afrikanske sprog efterladt markante spor, især i rytme, ordforråd og visse kulturelle termer. I den østlige del af øen, hvor der i det 18. og 19. århundrede var store plantager, og mange afrikanske slaver arbejdede, ses en stærkere indflydelse fra afrikanske sprog (f.eks. yoruba og kikongo) end i vest. Mange religiøse og musikalske termer i kubansk kultur stammer fra disse sprog — fx ord for trommer, religiøse begreber i Santería (orisha, babalawo, aṣẹ/”ashe” i lokale udtaler) og andre låneord, som er blevet en del af dagligt sprog.

Derudover findes ord fra det oprindelige Taíno-sprog i moderne kubansk spansk, fx navne på planter, redskaber og naturfænomener (ord som hamaca, yuca, canoa og huracán har iboende taíno-rødder). Den franske indflydelse (ofte via haitiansk kreolsk) har bidraget især i øst, hvor haitianske migranter og kontakter har været hyppige.

Regional variation: øst vs. vest

Sproget tales forskelligt fra øst til vest. I den østlige del af øen var der store plantager, hvor mange afrikanske slaver arbejdede i det 18. og 19. århundrede. Derfor har østlandet en stærkere indflydelse fra afrikanske sprog (f.eks. yoruba og kikongo) end vestlandet. Dialekten i øst ligger sprogligt tættere på det dominikanske spansk end på det spansk, der tales i den vestlige del af øen. Det haitianske kreolsprog påvirkede den østlige cubanske kultur efter den haitianske revolution, og nogle ord i den østlige dialekt kan spores tilbage til haitiansk kreolsk — visse talemåder, madord og arbejdsvokabularer bruges stadig lokalt. Nogle cubanere i øst kan endda tale eller forstå haitiansk kreolsk.

Udtale og grammatiske træk

• Udtale: Cubansk spansk udviser typiske caribiske træk som aspiration eller deletion af /s/ i slutningen af stavelsen (fx los amigos »loh amigos« eller »lo amigos«), og ofte neutralisering af r- og l-lyde i coda (fx amor kan lyde som amol). Yeísmo (sammensmeltning af ll og y) er almindeligt, så både ll og y udtales som /ʝ/ eller /j/.
• Rytme og intonation: Intonationen er påvirket af kanarisk og afrikanske mønstre — taletempoet kan være hurtigt med melodiske toner, hvilket også gør dialekten karakteristisk.
• Fonologi: Tab af konsonanter i slutningen af stavelser, aspiration af /s/, og en tendens til palatalisering er almindelig. I nogle områder kan endelsen -ado lydmæssigt reduceres (fx cansado → cansao).
• Grammatik: Der bruges som i resten af Latinamerika ikke vosotros; ustedes anvendes i både formelle og uformelle situationer. Der er også lokale sætningskonstruktioner og idiosynkrasier i brugen af pronomener og verbale former, men den grundlæggende grammatik svarer til standardspansk.

Ordforråd og eksempler

Mange ord i cubansk spansk kommer fra den kanariske dialekt, men nogle stammer fra andre dele af Spanien. Der er også ord, der kommer fra vestafrikanske sprog, fransk eller fra det oprindelige Taíno-sprog. Eksempler på låneord og regionale termer:

• Taíno-lån: hamaca, yuca, canoa, huracán.
• Afrikanske lån og lejlighedsvise religiøse termer: orisha, babalawo, nganga, samt navne på trommer og musikalske stilarter.
• Kanariske/vestspanske ord: fx guagua (bus) og andre lokale benævnelser som blev bragt med emigranter fra De Kanariske Øer.
• Franske/kreolske indflydelser især i øst: ord og udtryk, som kom via haitiansk kreolsk.

Kulturel betydning

Cubansk spansk er tæt forbundet med øens rige musikalske, religiøse og litterære traditioner. Musikformer som son, rumba og senere salsa har båret både ord og udtale til resten af Latinamerika og verden. Samtidig indfanger dialekten historiske bevægelser — migration fra De Kanariske Øer, slavehandelens arv og samspillet med haitianske og andre caribiske befolkninger — hvilket gør cubansk spansk til et levende eksempel på sprog i konstant kontakt og forandring.

Variation i dag

I dag findes der både regionale og sociale variationer: storby-varianter (fx Havana) adskiller sig ofte fra landlige varianter i rytme, ordvalg og visse udtalevaner. Unge mennesker, medier og globalisering påvirker desuden sproget løbende, så cubansk spansk fortsætter med at udvikle sig, samtidig med at det bevarer sine karakteristiske træk.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvilket sprog er cubansk spansk?

Q: Hvor tales det?

Spørgsmål: Hvilke træk har cubansk spansk til fælles med andre caribiske dialekter af spansk?

Sp: Hvordan har det kanariske folk påvirket det cubanske spansk?

Spørgsmål: Er der ord i cubansk spansk fra andre dele af Spanien?

Spørgsmål: Har den cubanske kultur indflydelse fra afrikanske sprog?

Spørgsmål: Har haitiansk kreolsk påvirket den østlige cubanske kultur?

Søg efter bogstav