Opvartning hos dyr | den adfærd, hvormed forskellige arter vælger deres partnere til reproduktion
Parring hos dyr er den adfærd, hvormed forskellige arter udvælger deres partnere til reproduktion. Normalt er det hannen, der starter frieriet, og hunnen vælger enten at parre eller afvise hannen på grundlag af hans "præstationer".
Mange dyr har parringsritualer for at udvælge parring. Dyrs kur kan involvere komplicerede danse eller berøringer, vokaliseringer eller opvisning af skønhed eller kampdygtighed. Et af de dyr, hvis frieritualer er velundersøgte, er karnappen, hvis han bygger en "karnap" af indsamlede genstande. Et andet er den store lappedykker, hvis parringsdans først blev beskrevet af Julian Huxley.
I tilfælde som f.eks. den store lappedykker danner parrene et livslangt (eller i det mindste langvarigt) partnerskab. I det tilfælde er der også pardannende danse i hele parringssæsonen og i hele perioden, hvor ungerne opfostres. Hvis parrene bliver adskilt, er der usædvanligt kraftige danse, når de mødes igen. Der er en række "danserutiner", som forekommer under de forskellige livsbetingelser. Al denne adfærd er arvelig, selv om den enkelte fugl husker stedet og partneren permanent.
Man kunne tro, at frieri kun forekommer hos dyr, der har en ret kompleks hjerne, som f.eks. pattedyr og fugle. Dette er ikke tilfældet. Drosophila-hanner skal lave en parringsdans foran hunnen, før hun vil tillade dem at parre sig. Hvis dansen ikke er "korrekt" for den pågældende art, afviser hun hannen. For over 50 år siden opdagede man, at hvis hannen bærer en mutation, der forstyrrer dansen, kan han ikke parre sig. Hunnerne afviser ham. Denne adfærd er klart fordelagtig for hunnen, hvis gener har større chance for at bidrage til den næste generation, hvis hendes partner er biologisk egnet. Drosophila er langt fra de eneste insekter, der har parringsritualer.
Dette er en ret rutinemæssig hilsen: begge fugle er rolige. I denne stilling giver de sig til rituelle hovedrystelser.
Når fuglene er mere ophidsede, kommer kronen op, og nakkeskægget pynter.
Seksuel konflikt
Seksuel konflikt er, når hannernes og hunnernes interesser i reproduktion ikke er de samme:
- Hanner: deres interesse er at parre sig med et stort antal helt trofaste hunner og dermed sprede deres gener bredt i populationen.
- Hunner: deres interesse er at parre sig med et stort antal veltrænede hanner og dermed producere et stort antal veltrænede og varierede afkom.
Parringsritualet er opstået, fordi det er en fordel for hunnerne at have valg af partnere. Hvis hunnen har sæd fra mere end én han, kommer der sædkonkurrence i spil. Dette er konkurrence mellem sædcellerne om at befrugte ægget (kun en enkelt sædcelle opnår foreningen). Hos nogle insekter sprøjter hannen en cocktail af kemikalier ind i sædvæsken sammen med sædcellerne. Kemikalierne dræber ældre sædceller (fra eventuelle tidligere parringer), opregulerer hunnens æglægningshastighed og mindsker hendes ønske om at parre sig igen med en anden han. Cocktailen forkorter også hunnens levetid, hvilket reducerer hendes sandsynlighed for at parre sig med andre hanner. Nogle hunner kan også slippe af med den tidligere hannes sæd.
Når parringen har fundet sted, gør hannerne forskellige ting for at forhindre hunnen i at parre sig igen. Hvad hannen gør, afhænger af arten. Hos nogle arter lukker hannen hunnens åbning til efter inseminationen. Hos nogle hymenoptera leverer hannen en enorm mængde sædceller, der er nok til at sikre kvindens lange liv. Hos fugle og pattedyr kæmper hannen måske mod andre kandidathanner.
Parringen er således den synlige del af en kompleks række af begivenheder, hvor hanner og hunner mødes for at parre sig. Fortsættelsen af parforholdet efter parringen er almindelig hos fugle og pattedyr, fordi deres geners overlevelse afhænger af, at de befrugtede æg når til modenhed. Hvis det kræver støtte fra begge forældre, er ritualerne den måde, hvorpå parret holder forbindelsen ved lige. Etablerede par, selv hos den store lappedykker, lever som singler (ofte i en stor gruppe) uden for parringssæsonen.
Udkrydsning er parring af individer, der ikke er genetisk tæt beslægtede. Parring under outcrossing letter udvælgelsen af en fordelagtig partner. Den alternative parringsproces er indavl, dvs. parring af genetisk beslægtede individer. Indavl fører til en øget forekomst af skadelige egenskaber, et fænomen, der kaldes indavlsdepression. Indavl forekommer ofte, når mulighederne for krydsning er begrænsede. Den kurtiserede udvælgelse af en partner er et vigtigt træk ved udkrydsning, men er sandsynligvis mindre vigtig for indavl.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er frieri hos dyr?
A: Parring hos dyr er den adfærd, hvormed forskellige arter udvælger deres partnere til reproduktion. Normalt er det hannen, der starter frieriet, og hunnen vælger enten at parre eller afvise ham på baggrund af hans præstationer.
Spørgsmål: Hvilket dyr har velundersøgte parringsritualer?
Svar: Bowerbird har velundersøgte parringsritualer, hvor hannen bygger en "bower" af indsamlede genstande.
Spørgsmål: Hvilken slags partnerskaber danner storhøgen lappedykker?
A: Hættemåger danner partnerskaber for livet (eller i det mindste langvarige partnerskaber). De har også pardannelsesdans i hele parringssæsonen og under opdræt af unger.
Spørgsmål: Er denne adfærd arvelig?
A: Ja, denne adfærd er arvelig, selv om de enkelte fugle husker stedet og partneren permanent.
Spørgsmål: Er pattedyr og fugle de eneste dyr med komplekse hjerner, der holder frieri?
Svar: Nej, pattedyr og fugle er ikke de eneste dyr med komplekse hjerner, der går i seng med hinanden. Drosophila-hanner skal udføre en parringsdans foran hunnerne, før de vil lade dem parre sig. Hvis den ikke er korrekt for den pågældende art, afviser hun ham. Denne adfærd er fordelagtig for hunnerne, hvis gener har en bedre chance for at bidrage til fremtidige generationer, hvis hendes partner er biologisk egnet. Andre insekter har også parringsritualer.
