Model med koncentriske zoner
Den koncentriske zonemodel eller Burgess-modellen er en model til at forklare, hvordan en bebyggelse, f.eks. en by, vokser. Den blev udviklet af Ernest W. Burgess mellem 1925 og 1929. Burgess undersøgte Chicagos vækst i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Mange mennesker flyttede til Chicago på det tidspunkt.
Modellen var den første, der forklarede, hvorfor bestemte grupper af mennesker boede i bestemte områder af byen. Burgess sagde, at der var cirkler omkring byens centrum. Den cirkel, som et stykke jord lå i, bestemte, hvordan det blev brugt. Burgess så forskellige zoner, der startede i centrum:
- Det centrale erhvervskvarter - byens centrum
- Et område med blandet anvendelse med både erhvervsbygninger og boligbygninger.
- Boliger af lav klasse; senere blev de kaldt indre forstæder - boligerne er billige, levestandarden er lav.
- Boligområde af højere klasse; senere kaldet ydre forstæder. Bedre livskvalitet, men dyrere at bo der.
- Pendlerområde
Burgess så, at de rigere mennesker havde en tendens til at bo længere væk fra byens centrum. Når byen voksede, voksede byens centrum, og ringene flyttede sig også udad.
Modellen har også nogle problemer, f.eks:
Relaterede sider
- Netplan
- Sektormodel
- Model med flere kerner
- Lineær bymodel
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er modellen med koncentriske zoner?
A: Den koncentriske zonemodel, også kendt som Burgess-modellen, er en model, der forklarer, hvordan en bebyggelse, f.eks. en by, vil vokse.
Q: Hvem har udviklet den koncentriske zonemodel?
A: Den koncentriske zonemodel blev udviklet af Ernest W. Burgess mellem 1925 og 1929.
Spørgsmål: Hvad var Ernest W. Burgess' inspiration til at udvikle den koncentriske zonemodel?
A: Ernest W. Burgess så på Chicagos vækst i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede, hvor mange mennesker flyttede hen på det tidspunkt.
Spørgsmål: Hvad observerede Ernest W. Burgess, da han analyserede væksten i Chicago?
A: Ernest W. Burgess observerede, at visse grupper af mennesker havde tendens til at bo i visse områder af byen, hvilket han forklarede ved hjælp af modellen.
Spørgsmål: Hvad var de forskellige zoner i byen i henhold til den koncentriske zonemodel?
A: De forskellige zoner i byen ifølge den koncentriske zonemodel var det centrale forretningsdistrikt, en zone med blandet anvendelse med både erhvervs- og boligbygninger, boligområder af lav klasse (senere kaldet indre forstæder), boligområder af højere klasse (senere kaldet ydre forstæder) og pendlerzonen.
Spørgsmål: Hvordan havde rigere mennesker tendens til at bo i forhold til byens centrum i henhold til den koncentriske zonemodel?
Svar: Rigere mennesker havde tendens til at bo længere væk fra byens centrum i henhold til den koncentriske zonemodel.
Spørgsmål: Hvad er nogle problemer med den koncentriske zonemodel?
A: Nogle af problemerne med den koncentriske zonemodel er, at den ikke tager hensyn til andre faktorer, der kan påvirke, hvor folk vælger at bo, f.eks. race og etnicitet, og at moderne byer måske ikke følger de samme mønstre, som modellen antyder.
