Hvad er computerhukommelse? Definition, bit, byte og RAM

En byte hukommelse bruges til at gemme en kode, der repræsenterer et tegn som f.eks. et tal, et bogstav eller et symbol. Otte bit kan lagre 256 forskellige koder. Dette blev anset for at være tilstrækkeligt, og en byte blev fastsat til otte bit. Dette giver mulighed for de ti decimale cifre, 26 små bogstaver, 26 store bogstaver og mange symboler. De tidlige computere brugte seks bits til en byte. Det gav dem 64 forskellige koder. Disse computere havde ikke små bogstaver.

Datalogerne skulle blive enige om, hvilken kode der skulle repræsentere hvert enkelt tegn. De fleste moderne computere anvender ASCII, American Standard Code for Information Interchange. I ASCII består hver kode af otte bits - en hvilken som helst kombination af 0'er og 1'er - og udgør ét tegn. Bogstavet A betegnes med koden 01000001.

Moderne computere har brug for mere end 256 forskellige tegn i alle verdens sprog for at tage højde for alle de forskellige tegn i alle verdens sprog. Et andet kodesystem kaldet Unicode giver mulighed for 1 112 064 forskellige tegn ved at bruge fra en til fire bytes til hvert tegn.

Computerens CPU kan få adgang til hver enkelt byte. Den bruger en adresse for hver byte. Computerens hukommelsesadresser starter ved nul og går op til det største tal, som computeren kan bruge. Ældre computere var begrænset med hensyn til, hvor meget hukommelse de kunne adressere. 32-bit computere kan adressere op til 4 GB hukommelse. Moderne computere bruger 64 bit og kan adressere op til 18 446 744 073 709 551 616 bytes = 16 exabyte hukommelse.

De tal, som computere bruger, kan blive meget store. For at gøre det lettere kan man bruge enheden K (for kilobyte) eller Ki (for kibibyte). I computerhukommelse er tal potenser af to. En kibibyte er to i potens af 10, dvs. 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 og skrives som 2¹⁰ = 1024 bytes. F.eks. er 64 Kibabyte, skrevet som 64KiB eller 64KB, hukommelse det samme som 65 536 bytes (1 024 × 64 = 65 536). For større hukommelseskapaciteter anvendes enhederne megabyte (MB) eller mebibyte (MiB) og gigabyte (GB) eller gibibibyte (GiB). En megabyte computerhukommelse svarer til 2 ²⁰bytes eller 1024 KB, dvs. 1 048 576 bytes. En gibibyte er 2 ³⁰bytes eller 1024 MB.

Tallene er multipla af to. Derfor er en kilobyte hukommelse 1024 bytes og ikke 1000, som det ville være tilfældet for kilogram. For at forsøge at undgå denne forvirring bruger Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC) navnene kibibibyte, mebibyte og gibibibyte for binære potenser. De bruger kilobyte, megabyte og gigabyte til at betegne potenser af 10. Joint Electron Device Engineering Council (JEDEC) har beholdt de ældre navne. For at gøre det hele endnu værre måles størrelsen af computerlagring, f.eks. harddiske (HDD), i ti potenser af ti. En 500 GB diskdrev er således 500 x 1000 x 1000 x 1000 x 1000 bytes. Det er meget mindre end 500 GB hukommelse, som er 500 x 1024 x 1024 x 1024 x 1024 x 1024. De fleste dataloger bruger stadig de gamle navne og skal huske, at enhederne er forskellige, når de taler om hukommelse og lagringsenheder.

Der er nogle programmer og instruktioner, som computeren altid vil have brug for. ROM (Read Only Memory) er den permanente hukommelse, som bruges til at lagre disse vigtige kontrolprogrammer og systemsoftware til at udføre funktioner som f.eks. opstart eller start af programmer. ROM er ikke-flygtig. Det betyder, at indholdet ikke går tabt, når strømmen slukkes. Indholdet skrives, når computeren bygges, men i moderne computere kan brugeren ændre indholdet ved hjælp af særlig software.

Random Access Memory (RAM) bruges som arbejdshukommelse i et computersystem. Den lagrer midlertidigt inddata, mellemresultater, programmer og andre oplysninger. Den kan læses og/eller skrives. Den er normalt flygtig, hvilket betyder, at alle data vil gå tabt, når strømmen slukkes. I de fleste tilfælde indlæses den igen fra harddisken, der bruges som datalagring.

Ikke-flygtig hukommelse er en computerhukommelse, der bevarer de lagrede oplysninger, når den ikke er tændt.
Eksempler på ikke-flygtig hukommelse omfatter:

• skrivebeskyttet hukommelse
• flash-hukommelse

Det kan undertiden henvise til computerlagring. Disse er altid ikke-flygtige.
Eksempler herpå:

• Solid State-enheder, der bruger flash-hukommelse, som f.eks. SSD-drev (Solid State Drives) og USB-flashdrev.
• Magnetiske computerlagringsenheder som f.eks. harddiske (HDD), disketter og magnetbånd
• optiske diske som f.eks. cd-rom, dvd-rom og Blu-ray
• opbevaring af papir, f.eks. papirbånd og stansede kort