Chościsko var ifølge middelalderkilden Gallus Anonymus (i Gesta principum Polonorum) omtalt som far til Piast — grundlæggeren af det senere Piast-dynasti — og optræder i den tidlige polske kongesaga som en stamfader i dynastiets grundmytologi. Navnet er traditionelt tolket som et øgenavn og ikke nødvendigvis et egentligt personnavn.
Oprindelse af navnet
Navnet Chościsko menes at stamme fra det slaviske ord chost/chwost, der betyder "hale" eller "piskende hårtot". Det kan derfor have været et kælenavn eller et karakteristisk tilnavn — for eksempel med henvisning til en særlig frisure, et langt hår eller en hårlok, der lignede en hale. Sådanne billedlige øgenavne var almindelige i tidlige middelalderlige beretninger.
Kilder og tekstlige problemer
Oplysninger om Chościsko findes først og fremmest i Gallus Anonymus' kronik. Navnet dukker også op i senere krøniker, blandt andre den såkaldte Storpolen-krønike (Wielkopolska kronika), som viderefører og nogle steder udbygger de samme legender. Tekstforskere har påpeget, at nogle forekomster af navnet i de middelalderlige manuskripter kan være senere interpolationer (indsættelser) — dels fordi den latinske formulering i enkelte håndskrifter virker grammatisk uhensigtsmæssig, dels fordi senere krønikeskrivere tidligt har føjet populære tilnavne eller forklaringer ind i ældre tekster.
Tolkninger og historisk vurdering
Der er i forskningen generel enighed om, at Chościsko først og fremmest er en legendefigur. Mens Piast-dynastiets tilblivelse er indhyllet i myter, bruges figurer som Chościsko i kroniklerne til at skabe en sammenhængende stamfaderlinie og legitimere herskerætten. Nogle historikere mener derfor, at navnet snarere er et bynavn eller et epitet end bevis for en konkret historisk person. Andre ser i traditionen spor af ældre mundtlige sagn, som senere er blevet skrevet ned og delvis omformet af krønikeskrivere.
Samlet set bør Chościsko betragtes som en del af den tidlige polske mytologi og dynastiske selvforståelse: et navn og en skikkelse med symbolsk funktion, hvis oprindelse og nøjagtige betydning stadig er genstand for sproglige og tekstkritiske undersøgelser.