Census of Marine Life: Tiårig global undersøgelse af havets biodiversitet

Census of Marine Life: Tiårig global kartlægning af havets biodiversitet — opdag arter, banebrydende forskning fra 70+ lande og viden om livet i havene.

Forfatter: Leandro Alegsa

Census of Marine Life er en tiårig undersøgelse af livet i havene, der begyndte i 2000 og varede frem til 2010. Den ledes af Ron O'Dor fra Dalhousie University i Halifax, Nova Scotia, Canada. Den anvender data fra forskere over hele verden. Mere end 70 nationer er involveret, og der vil blive brugt over en milliard amerikanske dollars på den.

Det er et vigtigt værk inden for marin økologi. Det blev grundlagt af J. Frederick Grassle.

Den forsøger at gøre det samme som World Wide Fund for Nature (WWF) og National Geographic Society gjorde for terrestriske økoregioner - nemlig at sige præcis, hvad der er levende på planeten.

Formål og organisation

Census of Marine Life (ofte forkortet CoML) havde som hovedformål at skabe et solidt, videnskabeligt baseret overblik over hvilke arter der lever i verdenshavene, hvor de lever, og i hvilke antal. Projektet samlede et globalt netværk af forskere, universiteter, museer og regeringsorganisationer for at koordinere ekspeditioner, laboratoriearbejde og databearbejdning. Projektstrukturen omfatter en række specialiserede delprojekter og arbejdsgrupper, herunder historiske undersøgelser, artsregistreringer og projekter fokuseret på særlige økosystemer (kyst, pelagisk, dybhav osv.).

Metoder og teknologier

CoML kombinerede klassiske biologiske metoder med moderne teknologi for at opnå et bredt og detaljeret billede af havets biodiversitet. Nogle af de benyttede metoder og værktøjer inkluderer:

  • Feltekspeditioner og systematiske prøveindsamlinger med trawl, net og sedimentprøver.
  • Fjernstyrede køretøjer (ROV'er) og ubemandede undervandsfartøjer (AUV'er) til undersøgelse af dybhavsområder.
  • Akustiske undersøgelser og satellitsporing til at følge bevægelser og bestandsstørrelser hos store fisk og marine rovdyr.
  • Genetiske metoder som DNA-barcoding og miljø-DNA (eDNA) til hurtigere artsbestemmelse og opdagelse af skjulte eller sjældne arter.
  • Historiske analyser af arkiver og fiskeridata gennem projektet HMAP (History of Marine Animal Populations) for at rekonstruere tidligere bestande og menneskelig påvirkning.
  • Opbygning af en fælles dataplatform, Ocean Biogeographic Information System (OBIS), som samler og gør observationsdata offentligt tilgængelige.

Vigtige fund og resultater

Projektet førte til flere væsentlige resultater og nye indsigter om havets liv:

  • Opdagelsen og dokumentationen af tusindvis af tidligere ukendte eller dårligt kendte marine arter, især i dybhavet og ved fjerntliggende havbunde.
  • Et markant forbedret kendskab til arters udbredelse og økologiske nicher, hvilket har givet bedre kortlægninger af biodiversitet i mange regioner.
  • Ny viden om historiske ændringer i bestandenes størrelse og sammensætning, som viste hvordan fiskeri og andre menneskelige påvirkninger har ændret havets økosystemer over tid.
  • Udvikling og udbredelse af åbne data gennem OBIS, som har gjort millioner af observationsposter tilgængelige for forskere, forvaltning og offentligheden.
  • En lang række fagfællebedømte publikationer og synteser, som sammenfatter projektets vigtigste konklusioner og anbefalinger.

Arv, anvendelse og betydning

Census of Marine Life har efterladt en vedvarende arv inden for marin forskning og forvaltning:

  • OBIS fortsætter som en central dataressource for marin biodiversitet og bruges i forskning, overvågning og i udformning af bevarelsestiltag som marine vildtreservater.
  • Projektets resultater har bidraget til at sætte baselines for ændringer i havets økosystemer, hvilket er vigtigt for at vurdere effekten af klimaændringer, forurening og fiskeri.
  • Teknologier og metoder, der blev udviklet eller modnet under CoML (fx eDNA, avancerede undervandsfartøjer og omfattende databaser), er nu standardværktøj i marin forskning.
  • CoML styrkede internationalt samarbejde, kapacitetsopbygning i mange lande og øget offentlig opmærksomhed omkring havets biodiversitet.

Perspektiv

Selvom tiårsprojektet formelt sluttede i 2010, lever arbejdet videre gennem fortsat forskning, databaser og nye initiativer, der bygger på CoML's resultater. Projektet gav for første gang et globalt, koordineret overblik over havets liv og skabte et fundament for fremtidige undersøgelser og bevaringsindsatser.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er optælling af havliv?


A: Census of Marine Life var en tiårig undersøgelse af livet i havene, der startede i 2000.

Q: Hvem var leder af Census of Marine Life?


Svar: Ron O'Dor fra Dalhousie University i Halifax, Nova Scotia, Canada, var leder af Census of Marine Life.

Spørgsmål: Hvor fik Census of Marine Life sine data fra?


A: Census of Marine Life brugte data fra forskere fra hele verden.

Spørgsmål: Hvor mange nationer var involveret i Census of Marine Life?


Svar: Mere end 70 nationer deltog i optællingen af havets liv.

Spørgsmål: Hvor mange penge blev der brugt på Census of Marine Life?


Svar: Der blev brugt over en milliard amerikanske dollars på optællingen af havets levevis.

Spørgsmål: Hvem grundlagde Census of Marine Life?


Svar: Census of Marine Life blev grundlagt af J. Frederick Grassle.

Spørgsmål: Hvad var formålet med Census of Marine Life?


A: Formålet med optællingen af havets liv var at få oplyst, hvad der lever i vores have og oceaner.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3