Tyrefægtning
Tyrefægtning er en gammel sport. I dag foregår den mest i Spanien og Portugal og i nogle lande i Sydamerika.
Den største tyrefægterarena er Plaza México i det centrale Mexico City med plads til 48.000 mennesker, og den ældste er La Maestranza i Sevilla i Spanien, som første gang blev brugt til tyrefægtning i 1765.
Den spanske tyrefægtning (Corrida de toros) er en kamp på liv og død. Den moderne tyrefægtning har et ritual. Den består af tre forskellige faser, og starten på hver fase signaleres med en trompet. Tyrefægterne (Toreros) træder ind i arenaen i en parade til Paso doble-musik. Reglerne, kostumerne og traditionerne blev fastlagt af Paquiro (Francisco Montes Reina, 13. januar 1804 - 4. april 1851, den største matador i sin tid).
Et hold tyrefægtere består af syv mænd. Lederen er matadoren, og han har seks assistenter, som spiller roller i dramaet. Tyrefægternes kostumer er inspireret af det 18. århundredes andalusiske tøj. Matadores ("dem, der dræber tyren") er let at se på deres guldfarvede traje de luces ("lysdragt").
Til sidst kommer tercio de muerte ("dødens tredje"). Matadoren kommer tilbage i ringen alene med en lille rød kappe og et sværd. Kappen kaldes en muleta. Matadoren bruger sin kappe til at tiltrække tyren i en række pas. Faenaen er forestillingen med kappen. Faenaen slutter med en sidste serie af pas, hvor tyrefægteren forsøger at få tyren i stilling. Derefter stikker han den mellem skulderbladene og gennem aorta eller hjertet. Det at stikke sværdet ind kaldes en estocada.
Hvis matadoren tager fejl, kan han blive gennemboret af tyrens horn og dræbt. Det sker faktisk: nogle meget berømte matadorer er døde i ringen. Da den store matador Manolete blev dræbt i ringen i en alder af 31 år, blev der afholdt tre dages officiel national sorg. Tyrefægterarenaer har en sygeafdeling med en operationsstue til øjeblikkelig behandling af tyrefægtere med hornsår.
Der er stor modstand mod tyrefægtning fra dyrevelfærdsorganisationer. Der findes også versioner af tyrefægtningen, hvor dyret er uskadt.
Udbredelse af tyrefægtning i de spanske provinser i dag.
Udbredelsen af tyrefægtning i de spanske provinser i det 19. århundrede.
Spansk tyrefægtning i hele verden: Tyrefægtning lovlig. Tyrefægtning forbudt, som tidligere blev praktiseret traditionelt. Bemærk: Nogle kommuner har forbudt tyrefægtning i lande og regioner, hvor det ellers er lovligt.
Matador i tercio de muerte.
Maleriet Tyrefægtningen af Édouard Manet.
Suerte de capote : matador bruger kappen til at få tyren til at passere ham.
Den første procession i en corrida med tre hold tyrefægtere.
Art
Tyrefægtning har haft indflydelse på alle former for kunst og kultur. Ernest Hemingway sagde om tyrefægtning: "Tyrefægtning er den eneste kunstart, hvor kunstneren er i livsfare, og hvor det er op til kæmperens ære at afgøre, hvor strålende præstationen er". Spanske danse- og musikformer som f.eks. paso doble og flamenco er stærkt påvirket af tyrefægtningsspektaklet.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den ældste tyrefægterarena?
A: Den ældste tyrefægterarena er La Maestranza i Sevilla i Spanien, som første gang blev brugt til tyrefægtning i 1765.
Spørgsmål: Hvor mange mennesker kan den største tyrefægterarena rumme?
A: Den største tyrefægterarena er Plaza México i det centrale Mexico City, hvor der er plads til 48 000 mennesker.
Spørgsmål: Hvem har udstukket reglerne og traditionerne for moderne tyrefægtning?
A: Reglerne og traditionerne for moderne tyrefægtning blev fastlagt af Paquiro (Francisco Montes Reina).
Spørgsmål: Hvor mange medlemmer er der på et hold tyrefægtere?
A: Et tyrefægterhold består af syv mænd. Lederen er matadoren, og han har seks assistenter, som spiller roller i dramaet.
Spørgsmål: Hvilken type tøj bærer matadorer?
A: Matadorer bærer dragter inspireret af det 18. århundredes andalusiske tøj, der er kendt som traje de luces ("lysdragt").
Spørgsmål: Hvad sker der under scenen tercio de muerte ("dødens tredjedel")?
A: Under tercio de muerte-stadiet ("dødens tredje") kommer matadoren tilbage i ringen alene med en lille rød kappe og et sværd, der kaldes en muleta. Han bruger sin kappe til at lokke tyren til i en række af træk, der kaldes faena. Til sidst forsøger han at få den i stilling, inden han stikker sit sværd mellem dens skulderblade og gennem dens hjerte - denne handling kaldes en estocada.
Spørgsmål: Findes der nogen versioner, hvor dyrene er uskadte under en kamp?
A: Ja, der findes versioner, hvor dyrene ikke kommer til skade under kampen, f.eks. de versioner, der arrangeres af dyrevelfærdsorganisationer.
