Buitreraptor: lille fjerklædt dromaeosaur fra Kridttiden i Argentina
Buitreraptor – lille fjerklædt dromaeosaur fra Kridttiden i Argentina: slank snude, små tænder og jagt på øgler og pattedyr. Læs om dens liv og fossiler.
Buitreraptor er en lille dromaeosaur fra Kridttiden i Argentina. Den målte omkring 1,2–1,6 meter i længden og var letbygget, dvs. en lille, agil rovdyrformet dinosaur. Fossiler af Buitreraptor stammer fra La Buitrera i provinsen Río Negro i Patagonia og dateres til den sene del af Kridttiden (omkring 95–100 millioner år siden).
Opdagelse og navn
Slægtsnavnet Buitreraptor henviser til fundstedet La Buitrera. Flere eksemplarer er beskrevet, herunder næsten komplette skeletter, hvilket har givet god viden om dyrets anatomi. De bevarede knogler viser en let, langbenet byttedyrjager, typisk for små dromaeosaurer fra Sydamerika.
Anatomi og fjer
Buitreraptor havde en slank, flad og markant langstrakt snude. Dens kæber var forsynet med mange små tænder, som manglende de typiske kødskærende tandsnit/serreringer man ser hos større rovdinosaurer. Tænderne var rillede, stærkt buede og fladtrykte, egenskaber der peger i retning af et grebs- og fastholdtandsæt frem for et rive- og flåeværktøj.
Da nære slægtninge til Buitreraptor bar fjer, er det sandsynligt, at arten også var fjerklædt. Fjerene kan have tjent til isolering, display eller til at forbedre manøvredygtighed under løb og spring, snarere end til aktiv flyvning.
Bevægelser og våben
Som andre dromaeosaurer havde Buitreraptor lange bagben, en fleksibel hale for balance og sandsynligvis en stor, buet klo på anden tå—et karakteristisk "sigdformet" klo, brugt til at fastholde bytte eller forsvare sig. Den lette kropsbygning antyder, at den var en hurtig og adræt jæger.
Levevis og føde
Tandenes form og mundens konstruktion tyder på, at Buitreraptor primært indtog små hvirveldyr. Sandsynlige byttedyr inkluderer øgler, pattedyr og andre små dyr i dens miljø. Fodbidsætningen gør det usandsynligt, at den skar store stykker kød; i stedet virker den tilpasset til at gribe og sluge mindre bytte eller stykkevis nedbryde byttedyr.
Systematik og betydning
Buitreraptor regnes til de sydlige dromaeosaurer og placeres ofte i gruppen Unenlagiinae, en klynge af dromaeosaurer fra Gondwana (det sydlige kontinentkompleks). Studiet af Buitreraptor har været væsentligt for forståelsen af dromaeosaur-diversiteten i Sydamerika og for indsigt i, hvordan fjer og fuglelignende træk udvikledes og varierede blandt ikke-flyvende lineer.
Vigtige facts:
- Størrelse: cirka 1,2–1,6 m lang, let bygning.
- Tid: sene Kridttid (ca. 95–100 millioner år siden).
- Fundsted: La Buitrera, Río Negro, Patagonia, Argentina.
- Kost: små hvirveldyr (øgler, små pattedyr m.m.).
- Funktioner: lang snude, mange små rillede tænder, sandsynlig fjerbeklædning og dromaeosaur-typisk klo på anden tå.
Buitreraptor er et godt eksempel på, hvor forskellige jagtstrategier og kropsbygninger dromaeosaurerne udviklede, især i den sydlige verdens økosystemer.
Buitreraptor (forrest) og Deinonychus (bagest) på Field Museum of Natural History
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Buitreraptor?
A: Buitreraptor er en lille dromaeosaur fra kridttiden i Argentina.
Q: Hvor lang var Buitreraptor?
A: Buitreraptor var omkring fire til fem fod lang (1,5 meter).
Q: Hvad er formen på Buitreraptors snude?
A: Buitreraptors snude er slank, flad og ekstremt langstrakt.
Q: Hvilken slags tænder har Buitreraptor?
A: Buitreraptors kæber har mange små tænder, som ikke har kødfortærende takker eller skærekanter. De er rillede, stærkt tilbagebøjede og flade.
Q: Hvad spiste Buitreraptor sandsynligvis?
A: Buitreraptor spiste sandsynligvis ganske små dyr, som firben og pattedyr.
Q: Havde Buitreraptor fjer?
A: Da dens nære slægtninge havde fjer, er det sandsynligt, at Buitreraptor også havde fjer.
Q: Hvor blev Buitreraptor fundet?
A: Buitreraptor blev fundet i kridttiden i Argentina.
Søge