Richard Royce Schrock (født den 4. januar 1945) er en amerikansk professor i kemi. Han modtog Nobelprisen i kemi i 2005 for sit arbejde med metathesereaktionen, der anvendes i organisk kemi.

Professor Schrock blev født i Berne, Indiana, og gik på Mission Bay High School i San Diego, Californien. Han fik en B.A.-grad i 1967 fra University of California, Riverside og en Ph.D.-grad i 1971 fra Harvard University. På Harvard var han elev af J. A. Osborn. Mellem 1971 og 1972 studerede han ved universitetet i Cambridge hos Lord Jack Lewis. I 1972 begyndte han at arbejde for George Parshall på E. I. du Pont de Nemours and Company's forsøgsstation i Wilmington, Delaware. Han blev ansat på fakultetet ved Massachusetts Institute of Technology i 1975 og blev professor i 1980.

Schrock arbejder nu som Frederick G. Keyes Professor of Chemistry ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). Han har arbejdet der siden 1989. Schrock er medlem af American Academy of Arts and Sciences, National Academy of Sciences og blev valgt til bestyrelsen for Harvard University i 2007.

Han blev gift med Nancy Carlson i 1971 og har to børn, Andrew og Eric. Nancy Schrock er Thomas F. Peterson, Jr. Conservator of Special Collections for MIT Libraries. Familien bor i Winchester, Massachusetts.

Forskning og betydning

Richard R. Schrock er særligt kendt for sit arbejde med olefins (alkener) metathese — en reaktion hvor dobbeltbindinger mellem carbonatomer brydes og dannes på ny, hvilket muliggør ombytning af substituenter mellem alkener. Hans væsentlige bidrag var udviklingen af veldefinerede metal‑carbenkomplekser af tidlige overgangsmetaller (især molybdæn og wolfram), som fungerede som effektive og velkarakteriserede katalysatorer for metathese. Disse såkaldte Schrock‑katalysatorer gjorde det muligt at udføre metathese med høj selektivitet og i mange tilfælde med betydeligt forbedret aktivitet.

Metathese har siden fået stor udbredelse i både akademisk og industriel organisk kemi — blandt andet i syntese af fine kemikalier, farmaceutiske mellemprodukter, polymerer og materialer. Nobelprisen i 2005 blev delt mellem Yves Chauvin (for den foreslåede mekanisme), Robert H. Grubbs (for udvikling af mere robuste ruthenium‑baserede katalysatorer) og Richard R. Schrock (for udvikling af veldefinerede katalytiske systemer baseret på tidlige overgangsmetaller).

Arbejdsmåde og indflydelse

Schrocks tilgang kombinerer syntetisk organometalkemi med grundig karakterisering af katalytiske intermediater. Ved at isolere og bestemme strukturen af metal‑carbenkomplekser kunne han dokumentere reaktionsmekanismer og udvikle katalysatorer med forudsigelige egenskaber. Hans arbejde førte også til en bedre forståelse af forskellene mellem forskellige katalysatortyper: mens Schrock‑katalysatorer ofte viser høj reaktivitet, er Grubbs‑type (ruthenium‑baserede) katalysatorer ofte mere tolerant over for funktionelle grupper og derfor praktiske i mange syntetiske sammenhænge.

Udmærkelser og medlemskaber

  • Nobelprisen i kemi 2005 (delt med Yves Chauvin og Robert H. Grubbs) for udvikling af metathesemetoden i organisk syntese.
  • Medlemskab af American Academy of Arts and Sciences og National Academy of Sciences.
  • Valgt til bestyrelsen for Harvard University i 2007.

Ud over disse nævnte æresbevisninger har Schrock haft en indflydelsesrig forskningskarriere med mange publikationer, ph.d.-studerende og postdoktorer, samt opnået kommerciel interesse for sine opdagelser i form af patenter og anvendelser i industrien.

Undervisning og akademisk rolle

Som professor har Schrock undervist både på kandidat- og ph.d.-niveau, vejledt mange forskere og bidraget til opbygningen af et stærkt forskningsmiljø inden for organometallisk kemi og katalyse. Hans laboratorium har fokuseret på at kombinere grundforskning med praktisk anvendelighed i organisk syntese.

Privatliv

Schrock har været gift med Nancy Carlson siden 1971 og er far til to sønner, Andrew og Eric. Nancy Schrock arbejder som Thomas F. Peterson, Jr. Conservator of Special Collections for MIT Libraries. Familien bor i Winchester, Massachusetts.