Præsident i Island — rolle, valg, beføjelser og residens
Præsident i Island: Læs om rolle, valgprocedure, begrænsede beføjelser, præsidentens residens Bessastaðir og aktuel præsident Guðni Th. Jóhannesson.
Islands præsident (islandsk: Forseti Íslands) er Islands statsoverhoved. Den siddende præsident er Guðni Thorlacius Jóhannesson, som har været Islands præsident siden 2016.
Præsidenten vælges ved direkte folkeafstemning for en fireårig periode, kan genvælges og er ikke begrænset til et bestemt antal perioder. Embedets beføjelser er overvejende ceremonielle, men præsidenten har også enkelte formelle rettigheder i statsstyret. Præsidentens officielle residens er Bessastaðir i Garðabær, tæt på hovedstaden Reykjavík.
Valg og kvalifikationer
Præsidenten vælges ved almindelig, direkte stemmeafgivning. Valget afholdes hvert fjerde år; hvis kun én kandidat stiller op, erklæres vedkommende valgt uden afstemning. Kandidater opstiller typisk efter at have imødekommet de formelle krav i forfatningen og eventuelle praktiske regler for opstilling (fx indsamling af støtteerklæringer). Valgformen er designet til at sikre folkelig opbakning til statsoverhovedet, men konkurrence om posten varierer fra valg til valg.
Beføjelser
- Formelt underskriver præsidenten love vedtaget af Altinget, og en underskrift er normalt nødvendig for, at love træder i kraft.
- Præsidenten udpeger formelt statsministeren og øvrige ministre; i praksis udpeges de personer, som har flertal eller støtte i Altinget.
- Præsidenten har en vis mulighed for at tilbageholde sin underskrift på love og kan i visse tilfælde få en lov forelagt for folkeafstemning. Disse beføjelser fungerer som en slags suspensiv eller rådgivende vetoret i særlige situationer, men anvendes sjældent.
- Som statsoverhoved repræsenterer præsidenten Island i internationale ceremonier og ved statsbesøg. Den daglige udenrigspolitik føres dog af regering og udenrigsministerium.
Ceremonielle opgaver og politisk rolle
Præsidentembedet er primært ceremonielt: åbning af Altinget, overrækkelse af dekorationer, deltagelse i nationale mindehøjtideligheder og andre statsritualer. Selvom beføjelserne i forfatningen giver præsidenten visse formelle muligheder, anvendes de politiske beføjelser sjældent og med stor tilbageholdenhed for at undgå indblanding i det daglige politiske arbejde. Diskussioner om præsidentens rolle og magtbalance mellem præsident, regering og parlament er løbende en del af islandske politiske debatter.
Residens og protokol
Bessastaðir er præsidentens officielle residens. Ejendommen ligger ved havet i Garðabær og bruges både til private boligformål og til officielle arrangementer, repræsentation og modtagelse af udenlandske gæster. Præsidenten har også en række protokollære privilegier og sørger for at understøtte nationens symbolik og sammenhængskraft.
Historie og udvikling
Præsidentembedet blev oprettet, da Island blev republik i 1944. Siden da har institutionen udviklet sig til et overvejende ceremonielt statsoverhoved, men med enkelte reserverede beføjelser, som fra tid til anden har fået politisk betydning. Island har haft flere markante præsidenter, herunder landets første præsident og senere præsidenter, som har gjort indtryk både nationalt og internationalt.
Liste
Der har været seks præsidenter i Island siden republikkens oprettelse.
Udnævnelsesperiode:1 udnævnt -2 døde i embedet -3 ubestridt
| NR. | Formand | Tiltrådte sit embede | forlod kontoret | Varighed | Betegnelse | Statsministre | |||
| 1 |
| Sveinn Björnsson | 17. juni 1944 | 25. januar 1952 2 | 7 år, 7 måneder, 8 dage | 1 (1944) 1 | Björn Þórðarson | ||
| 2 (1945) 3 | |||||||||
| 3 (1949) 3 | |||||||||
| Regent af Island 1941-1944, blev senere Islands første præsident. I 1950 overvejede han at danne en regering, der ikke var afhængig af parlamentarisk støtte, efter at lederne af de parlamentariske partier var gået i hårdknude. Den eneste præsident, der døde i embedet; dette førte til en vakance, idet embedets beføjelser ifølge forfatningen var overdraget til statsministeren (Steingrímur Steinþórsson), parlamentsformanden (Jón Pálmason) og højesteretspræsidenten (Jón Ásbjörnsson) i fællesskab. | |||||||||
| 2 |
| Ásgeir Ásgeirsson | 1. august 1952 | 1. august 1968 | 16 år | 4 (1952) | Steingrímur Steinþórsson | ||
| 5 (1956) 3 | |||||||||
| 6 (1960) 3 | |||||||||
| 7 (1964) 3 | |||||||||
| Den første præsident valgt ved folkeafstemning. | |||||||||
| 3 |
| Kristján Eldjárn | 1. august 1968 | 1. august 1980 | 12 år | 8 (1968) | Bjarni Benediktsson | ||
| 9 (1972) 3 | |||||||||
| 10 (1976) 3 | |||||||||
| På et tidspunkt overvejede han at danne en regering, der ikke var afhængig af parlamentarisk støtte, efter at lederne af de parlamentariske partier var gået i hårdknude. | |||||||||
| 4 |
| Vigdís Finnbogadóttir | 1. august 1980 | 1. august 1996 | 16 år | 11 (1980) | Gunnar Thoroddsen | ||
| 12 (1984) 3 | |||||||||
| 13 (1988) | |||||||||
| 14 (1992) 3 | |||||||||
| Var verdens første valgte kvindelige præsident og vandt med overvældende flertal et omstridt valg i 1988. | |||||||||
| 5 |
| Ólafur Ragnar Grímsson | 1. august 1996 | 1. august 2016 | 20 år | 15 (1996) | Davíð Oddsson | ||
| 16 (2000) 3 | |||||||||
| 17 (2004) | |||||||||
| 18 (2008) 3 | |||||||||
| 19 (2012) | |||||||||
| Den første til at bruge den forfatningsmæssige bemyndigelse til at nægte parlamentet at underskrive en lov og dermed sende loven til en national folkeafstemning ved tre lejligheder. | |||||||||
| 6 |
| Guðni Thorlacius Jóhannesson | 1. august 2016 | Den siddende | 4 år, 75 dage | 20 (2016) | Sigurður Ingi Jóhannsson | ||
.jpg)
.jpg)
.jpeg.jpeg)
Søge