Kejser Kōrei (孝霊天皇, Kōrei-tennō) var ifølge den traditionelle arverækkefølge den syvende kejser af Japan i. Historikere betragter kejser Kōrei som en legendarisk skikkelse; navnet Kōrei-tennō er et posthumt tilnavn, påkaldt af senere generationer for at samle og systematisere de ældre overleveringer.
Historisk vurdering og kilder
Der kan ikke fastsættes sikre datoer for Kōreis liv eller en konkret regeringstid. Oplysninger om ham stammer primært fra klassiske japanske kronikker som Kojiki og Nihon Shoki samt fra senere historieskrivning, der forsøgte at skabe en sammenhængende kejserlig genealogisk række. De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev først fastlagt som "traditionelle" i tiden efter kejser Kammu, den 50. monark i Yamato-dynastiet, og vurderes i moderne forskning ofte som delvis mytisk eller legendarisk.
Regeringssted og palads
I den middelalderlige historieskrivelse, f.eks. i Gukanshō, nævnes det, at Kōrei regerede fra Ihoto-no-miyas-paladset i Kuroda i det område, som senere blev kendt som Yamato-provinsen. Sådanne angivelser af paladser og lokaliteter er typiske for de ældre fortællinger, men de kan sjældent bekræftes entydigt ved arkæologiske fund.
Navngivning og eftertidens tradition
At give tidligere herskere posthume titler og navne var en praksis, der udvikledes i eftertidens historieskrivning for at skabe orden i den kejserlige stamlinie. Derfor afspejler navnene og beretningerne om Kōrei i høj grad senere generationers syn på fortiden, snarere end samtidige, dokumenterede kilder. Moderne historikere adskiller derfor ofte det litterære og ceremonielle i disse kilder fra det, der kan bekræftes historisk eller arkæologisk.
Samlet set forbliver Kejser Kōrei en del af Japans tidlige, halvmytiske kejsertradition: en figur der er vigtig for forståelsen af den kejserlige legitimitet og nationale fortælling, men hvis konkrete historiske omrids er usikre.