Kejser Sujin (崇神天皇, Sujin-tennō) var Japans 10. kejser i henhold til den traditionelle arverækkefølge. Historikere anser kejser Sujin for at være en legendarisk person, og navnet Sujin-tennō blev skabt for ham posthumt af senere generationer. Han omtales primært i de gamle kronikker Kojiki og Nihon Shoki, der begge blev nedskrevet i begyndelsen af 700‑tallet ande fodspor fra mundtlige traditioner og dynastiske myter.

Der kan ikke fastsættes bestemte datoer for denne kejsers liv eller regeringstid. De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev ikke bekræftet som "traditionelle" før kejser Kammu, som var den 50. monark i Yamato-dynastiet, blev regeret. Kejser Kammu regerede i slutningen af 700‑tallet (781–806), og det var i denne periode, at den officielle liste over forfædre og titler blev standardiseret.

I Gukanshō står der, at Sujin regerede fra paladset Mizogaki-no-miya i Shiki i det, der senere blev kendt som Yamato-provinsen. Yamato‑området var i traditionen centrum for den tidlige japanske magtudøvelse, og omtalen af paladser og lokale navne i kronikkerne afspejler forsøget på at skabe sammenhængende dynastiske fortællinger.

Kronikkerne tilskriver Sujin en række handlinger, som i teksten fremstiller ham som en organiserende hersker. Blandt de ofte nævnte tilskrivelser er:

  • reformer og organisatoriske tiltag i administrationen, herunder registrering af befolkningen og opgaver knyttet til skat og arbejdspligt;
  • styrkelse og organisering af religiøse ritualer og dyrkelsen af shinto‑kami, herunder indsættelse af præster eller særlige ritualer for at besejre ulykker;
  • opførelse eller flytning af paladser og centrale magtinstanser, som et led i konsolidering af lokal magt til et centralt hof.

Det er vigtigt at understrege, at sådanne beskrivelser i de gamle tekster ofte er idealiserede og kan være senere tilskrevne for at forklare, hvordan en centraliseret stat opstod.

Den historiske værdi af beretningerne om Sujin er omdiskuteret. Kojiki og Nihon Shoki kombinerer mytologi, slægtslegender og kronologiske optegnelser, og de nedskrevne kilder ligger flere århundreder efter de begivenheder, de beskriver. Arkæologiske fund fra perioden kan bekræfte udviklingen af komplekse samfundsstrukturer i det østlige Asien, men de kan sjældent knyttes entydigt til enkeltpersoner som Sujin. Derfor opfatter moderne historikere ham typisk som enten en legendarisk skikkelse, en sammensmeltning af flere lokale ledere eller en symbolsk repræsentant for tidlig statssammenlægning.

Sujins plads i den japanske historieskrivning har dog haft varig betydning: hans navn indgår i den lange kejserslægt, og beretningerne om ham har præget senere forståelser af statens oprindelse og de tidlige religiøse institutioners rolle. Der findes også traditionelle gravsteder (misasagi), som knyttes til mange af de tidlige "kejsere", men autoriteten til at identificere disse som virkelig deres hvilesteder er begrænset og ofte baseret på senere konventioner snarere end ubestridelige arkæologiske beviser.