Tallulah Brockman Bankhead (31. januar 1902 – 12. december 1968) var en amerikansk skuespillerinde og teaterpersonlighed, kendt for sin karakteristiske stemme, skarpe viddet og flamboyante scenetække. Hun voksede op i en velhavende og indflydelsesrig familie i Alabama, hvor hendes far, William B. Bankhead, var en fremtrædende sydstatsdemokrat og i 1930'erne fungerede som formand for det amerikanske Repræsentanternes Hus. Som ung var hun veninde med Zelda Fitzgerald, hustru til forfatteren F. Scott Fitzgerald.

Tidligt liv og stemme

Bankhead debuterede tidligt på scenen og blev hurtigt bemærket for sin markante stemme, sin karismatiske udstråling og sans for timing i både komiske og dramatiske roller. Hendes opvækst i en politisk og kulturelt engageret familie åbnede adskillige døre i teater- og societetskredse, men hun skabte også selv sin karriere gennem talent og scenetilstedeværelse.

Karriere

Tallulah Bankhead var aktiv som skuespillerinde fra begyndelsen til slutningen af sit liv og medvirkede i næsten 300 film-, scene-, tv-- og radioroller. Hun optrådte både i store Hollywood-produktioner og i succesfulde teateropsætninger på Broadway og på turné.

I filmen Devil and the Deep fra 1932 (i denne artikel omtalt som Devil and the Deep) holdt hun en markant position blandt stærke medspillere — hun indtog ofte førerrollen i selskab med navne som Gary Cooper, Charles Laughton og Cary Grant. Producenten David O. Selznick, kendt for Borte med blæsten (1939), beskrev hende som "det første valg blandt etablerede stjerner" til rollen som Scarlett O'Hara. Ifølge et notat fra Selznick den 11. november 1936 var Bankhead et populært valg; hendes prøvefilmning blev rost, men hun fotograferede sig dårligt i tidlig Technicolor, og Selznick mente også, at hun med sine 36 år var for gammel til at spille Scarlett, der i begyndelsen af romanen er 16 år. Rollen gik i sidste ende til Vivien Leigh.

Et af hendes mest bemærkede filmsamarbejder var med instruktøren Alfred Hitchcock i Lifeboat (1944). Denne præstation gav hende New York Film Critics Circle-prisen og regnes af mange kritikere for en af hendes stærkeste filmroller.

På scenen opnåede Bankhead stor succes med bl.a. en genopsætning af Noël Cowards Private Lives, som hun tog på turné og senere spillede på Broadway i næsten to år. Forestillingen gav både anerkendelse og økonomisk succes; ved sin død efterlod hun sig en betydelig formue, anslået til omkring 2 millioner dollars — et stort beløb i samtiden.

Personligt liv og offentlig person

Bankheads personlige liv var turbulent og ofte genstand for omtale i pressen. Hun kæmpede åbent med alkoholisme og stofmisbrug (især receptpligtig medicin), og hendes livsstil, inklusive relationer til både mænd og kvinder, bidrog til hendes ry som en skandaleomsust og fritlevende stjerne. Samtidig gjorde hendes direkte sprogtone, intelligens og vittigheder hende elsket af mange — hun optrådte ofte i radio og tv som kommentator eller gæst, hvor hun leverede skarpe og mindeværdige bemærkninger.

Arv og anerkendelse

Tallulah Bankhead efterlod sig en varig indflydelse på amerikansk teater og film. Hun blev optaget i American Theater Hall of Fame i 1972 for sine betydelige bidrag til scenekunsten og i Alabama Women's Hall of Fame i 1981 som en af statens mest fremtrædende kulturdamer. Hendes insisteren på stærke, selvstændige kvindeskildringer og hendes sans for dialekt og timing har inspireret generationer af skuespillere.

Selvom hendes liv var præget af personlige kampe, er Tallulah Bankhead i dag husket som en af de mest markante og ukonventionelle skuespillerinder i det 20. århundrede — en performer hvis scenetilstedeværelse og stemme gjorde hende umiskendelig.