Richard III (1452–1485) var en engelsk konge. Han regerede fra 1483 til 1485 som den sidste konge af slægten Plantagenet fra 1483 til 1485. Richard tilhørte huset York og spillede en central rolle i rosenkrigene, de dynastiske stridigheder mellem husene York og Lancaster.
Tidlige år og opstigning
Richard var yngste søn af Richard, hertug af York, og Cecily Neville. Han var yngre bror til kong Edward IV og voksede op i en tid med væbnet konflikt og politiske alliancer. Som voksen blev han udnævnt til hertug af Gloucester og opnåede ry som dygtig, til tider hårdhændet, militær og administrativ leder.
Protektor, tronbestigelse og "Princes in the Tower"
Da Edward IV døde i april 1483 efterlod han sin søn, den 12-årige kong Edward V. Richard blev udpeget til Lord Protector for den unge konge, en opgave der officielt gik ud på at styre riget, indtil Edward V kunne råde selv. Kort efter kom der imidlertid politisk uro: Edward V og hans lillebror blev fjernet fra den officielle bolig og holdt i Tower of London. Derefter ophævede Richard prinsens krav på tronen ved hjælp af lovgivning og erklæringer (det såkaldte Titulus Regius), og Richard kronede sig selv som konge.
Børnene — ofte kaldet "Princes in the Tower" — forsvandt under uklare omstændigheder, og der opstod stærke beskyldninger om, at Richard havde beordret deres drab. Historikere er ikke enige, og sagen forbliver et af de mest omdiskuterede mysterier i engelsk historie. Nogle samtidskilder og senere forfattere anklagede ham, andre peger på alternative formodede gerningsmænd, herunder andre nødvendige magtspillere fra perioden.
Oprør, slaget ved Bosworth og død
Rygterne om drengene og politisk utilfredshed førte til modstand mod Richard. Han nedkæmpede et oprør ledet af hans tidligere allierede hertug af Buckingham, men modstanden fortsatte. I 1485 invaderede Henry Tudor (senere Henrik VII) landet med en styrke af frankiske og walisiske støtter. De mødtes i slaget ved Bosworth Field, hvor Richard kæmpede personligt i frontlinjen. Han faldt i slaget og blev dræbt; hans hær blev slået, og Henry Tudor overtog tronen, hvilket markerede enden på Plantagenet-dynastiet.
Begravelse, genopdagelse og forskning
Efter slaget blev Richards lig hurtigt begravet i en frierorden i Leicester. I 2012 blev hans grave sted genopdaget under en moderne parkeringsplads; skeletresterne blev identificeret som hans ved hjælp af arkæologiske spor og DNA-analyser (blandt andet ved match med efterkommere i den kvindelige linje, herunder Michael Ibsen). Undersøgelser viste, at skeletet havde en markant krumning af rygsøjlen (scoliose), hvilket forklarer samtidige omtaler og har betydning for senere skildringer. Samtidig kunne man se skader på kraniet fra kamp, som sandsynligvis var dødelige.
I 2015 blev Richard genbegravet i Leicester Cathedral i en ceremoni, der vakte både opmærksomhed og debat omkring hans eftermæle og identifikationens sikkerhed.
Lovgivning, regeringsførelse og historisk omvurdering
Ud over de dramatiske begivenheder omkring hans magtovertagelse gennemførte Richard reformer og administrative tiltag, som nogle samtidige og moderne historikere fremhæver positivt. Blandt hans initiativer var bestræbelser på at forbedre retsplejen, modvirke korruption i lokale administrationer og regulere visse aspekter af handel og byforvaltning. Mange af hans tiltag blev dog afmonteret eller overskygget efter hans død, da Tudor-dynastiet fik magten.
Eftermæle og kulturelle skildringer
Richard III har i århundreder haft et omstridt ry. Tudor-kongerne og -dronningerne arbejdede aktivt for at legitimere det nye dynasti, og i denne propaganda blev Richard ofte fremstillet som tyrannisk og umoralsk. Denne negative fremstilling blev cementeret af Shakespeares berømte skuespilRichard III, hvor han fremstilles som en kynisk, deformeret skurk.
I nyere tid har forskere og grupper som Richard III Society forsøgt at nuancere billedet. Nogle historikere anfører, at mange af de grusomme handlinger, han beskyldes for, står svagt i kildematerialet, og at hans politiske metoder var sammenlignelige med andre magthavere i senmiddelalderen. Andre fastholder, at han udviste hensynsløshed i stridens tjeneste. Dagens vurdering er derfor ofte afbalanceret: Richard ses både som en effektiv, men hårdhændet hersker og som en tragisk figur i en tid med voldsom dynastisk konkurrence.
Vigtige punkter
- Født: 1452. Død: 1485 i slaget ved Bosworth Field.
- Regeringstid: 1483–1485; sidste konge af Plantagenet-dynastiet.
- Kontrovers: Mistænkt for at have ladet Edward V og hans bror myrde — sagen er stadig omdiskuteret.
- Arkeologi: Hans grav blev genfundet i 2012 i Leicester; DNA og skeletundersøgelser har givet ny viden om hans helbred og død.
Richard III forbliver en af Englands mest beskrivende historiske skikkelser: både et symbol på de blodige magtkampe i senmiddelalderen og et emne for løbende historisk debat og forskning.

