Filip 5. af Spanien (19. december 1683 – 9. juli 1746) var den anden søn af Louis, grand Dauphin og Maria Anna Victoria af Bayern. Han var barnebarn af Ludvig XIV og Marie Therese af Østrig og blev konge af Spanien første gang i 1700. Filip var den første bourboniske monark i Spanien; hans ophav og dynastiske krav førte direkte til den lange konflikt, der kendes som Den spanske arvefølgekrig.

Tidlig liv og krav på tronen

Filip blev født på slottet i Versailles i Frankrig og voksede op ved det franske hof. Da den spanske konge Karl II døde barnløs i 1700, pegede hans testamente på Filip som arving. Dette skabte modstand fra stormagter, der frygtede sammenlægning af Frankrig og Spanien under Bourbonerne, og førte til Den spanske arvefølgekrig (1701–1714), hvor bl.a. Habsburg-claimanten, den habsburgske ærkehertug Karl (senere Karl VI, den hellige romerske kejser), stod imod Philips krav.

Krig, tab og traktater

Krigene sluttede ikke med Filip som ubestridt herre over alle Habsburgske spanske territorier. Som følge af krigen og de fredsforhandlinger, der fulgte (særligt traktaterne i Utrecht 1713–1714), måtte Spanien afstå adskillige europæiske besiddelser. Blandt de mest betydningsfulde ændringer var tabet af kongeriget Napoli til Karl VI, den hellige romerske kejser og tabet af Sicilien til Victor Amadeus II. Derudover mistede Spanien koloniale privilegier og fik indrømmelser over for bl.a. Storbritannien (herunder Gibraltar og Menorca).

Regeringstid, administration og reformer

Filips regeringstid blev karakteriseret af indførelse af bourboniske regeringsprincipper og en centralisering af den spanske administration. Under hans styre blev en række administrative og militære reformer gennemført for at modernisere staten: man omorganiserede skatteforvaltningen, styrkede flåden og hæren, og indførte reformer i kolonistyret. I de spanske kronområder, især i de tidligere kronområder for det aragonske kongerige, blev regionale privilegier i vid udstrækning ophævet som konsekvens af krigens afslutning, hvilket styrkede centralmagten i Madrid.

Afståelse, tilbagevenden og familieforhold

I januar 1724 abdicerede Filip overraskende til fordel for sin ældste søn, som regerede som Louis I, men da Louis døde pludseligt samme år, genindtrådte Filip hurtigt på tronen og regerede igen fra 1724 til sin død i 1746. Hans personlige liv var præget af to ægteskaber: først med Maria Luisa af Savoyen og bagefter med Elisabeth Farnese, som blev en særdeles magtfuld dronning og spillede en stor rolle i hoffets politik. Filip var far til flere børn og blev far til tre, som hver især blev spanske konger: Louis I, Ferdinand VI (der efterfulgte ham i 1746) og senere Charles III (som fik sin egen succesfulde regeringstid i anden halvdel af 1700-tallet).

Arv og død

Filip 5. døde den 9. juli 1746 på sit kongelige palads i Madrid i Madrid, Spanien, og efterlod sig et Spanien, der var omdannet i både institutionel og dynastisk forstand. Hans lange regeringstid på 45 år og 21 dage er en af de længste i moderne spansk historie, og hans dynasti, Bourbonerne, kom til at sætte dybe spor i Spaniens politiske, administrative og kulturelle udvikling i århundrederne efter.