Millard Fillmore: USA's 13. præsident (1850–1853) og sidste Whig
Millard Fillmore: USA's 13. præsident (1850–1853), sidste Whig — hans lederskab, arv og betydning i midten af 1800-tallets politiske omvæltning.
Millard Fillmore (7. januar 1800 – 8. marts 1874) var USA's 13. præsident, i embedet fra 1850 til 1853. Han var den sidste præsident fra Whig-partiet og – indtil i dag – den sidste præsident, der ikke tilhørte hverken demokrat eller republikaner.
Tidlige år og politisk opvækst
Fillmore blev født i Summerhill i delstaten New York som søn af en fattig landmandsfamilie. Han fik begrænset skolegang som barn, blev lærling hos en skrædder og arbejdede sig senere frem gennem selvstudium. Efter at have læst jura blev han optaget i advokatsamfundet og begyndte en karriere som advokat. Politisk var han aktiv i New York-staten og steg gradvist i graderne til nationale embeder, hvor han gjorde sig bemærket som moderat konservativ whig.
Vejen til vicepræsidentskab og præsidentskab
Fillmore blev valgt som vicepræsident på præsidentkandidaten Zachary Taylors billet i 1848. Han tiltrådte som præsident den 9. juli 1850, efter at Taylor døde af sygdom. Som præsident søgte Fillmore at bevare unionen gennem kompromiser mellem Nord og Syd i en tid med voksende spændinger om slaveri.
Vigtige tiltag og kontroverser under hans embedsperiode
- Komprimisset af 1850: Fillmore fremmede og underskrev lovgivningspakken kendt som Kompromiset af 1850, som indeholdt flere love designet til at dæmpe konflikten mellem frie og slaveholdende stater. En af de mest omstridte bestemmelser var styrkelsen af Fugitive Slave Act, som påbjød myndighederne at tilbagelevere undsluppede slaver — en bestemmelse, der vækkede kraftig modstand i Nordstaterne og svækkede Fillmores popularitet blandt abolitionister og mange whigs.
- Udenrigspolitik og åbningen af Japan: Fillmore sendte i 1852 en flådeekspedition under Commodore Matthew C. Perry med den opgave at åbne japanske havne for amerikansk skibsfart. Ekspeditionen lagde grundlaget for senere traktater (som Convention of Kanagawa i 1854) og for USA’s stigende engagement i Stillehavsområdet.
- Økonomi og administration: Fillmore prioriterede styring af den føderale administration og støttede infrastruktur og uddannelsesformål. Hans mere moderate og institutionstroppe orienterede stil vakte opsigt i en tid med partipolitiske omvæltninger.
Afslutning af præsidentperioden og senere politisk virke
Whig-partiet valgte ikke at genopstille Fillmore som kandidat ved præsidentvalget i 1852; partiet nominerede i stedet general Winfield Scott. Whigs splittede herefter, og partiet gik gradvist i opløsning. I 1856 stillede Fillmore op som kandidat for det såkaldte American Party (ofte kaldet "Know-Nothing"-bevægelsen), men han tabte valget til demokraten James Buchanan, mens republikanerne var et nyt og voksende parti.
Senere år, død og eftermæle
Efter præsidentskabet levede Fillmore et roligere liv i Buffalo, New York, hvor han fortsatte med at deltage i lokale og nationale debatter. Han døde den 8. marts 1874 i Buffalo. Historikere vurderer Fillmore blandet: hans håndtering af Kompromiset af 1850 blev anset for at afværge en øjeblikkelig opløsning af unionen, men hans støtte til Fugitive Slave Act svækkede hans ry i Nord og bidrog til Whig-partiets fald. Han bliver ofte omtalt som en pragmatisk, men politisk forsigtig præsident, og han står i historiebøgerne som den sidste Whig-præsident.
Tidligt liv
Millard Fillmore voksede op i en fattig familie. Han arbejdede hårdt for at klare sig godt i skolen og gik på college. Han fik et job som advokat i 1823. I 1828 blev han valgt ind i kongressen i New York og fik venner i Whig-partiet. Det hjalp ham til at blive valgt til at stille op som vicepræsident i 1848.
Formandskab
Da Millard Fillmore var vicepræsident, havde han ansvaret for det amerikanske senat, mens det kæmpede om en beslutning om slaveri, der involverede Texas og New Mexico.
Da han blev præsident, var spørgsmålet om slaveri meget intenst (i en sådan grad, at sydstaterne var tæt på at vælge ikke længere at være en del af USA).
Fillmore underskrev Kompromiset af 1850 (fem love, der skulle berolige slaverispørgsmålet ved at tilgodese både nordstaterne og sydstaterne). Selv om Kompromiset af 1850 fik nordstaterne og sydstaterne til at komme overens, varede freden ikke evigt. I slutningen af 1850'erne holdt nord- og sydstaterne op med at komme overens.
Californien blev gjort til en del af USA den 9. september 1850. Det blev den 31. stat.
Hans beslutning om at underskrive Kompromiset af 1850 gjorde mange i hans Whig-parti vrede på ham. De forhindrede ham i at stille op til præsidentvalget i 1852.
Han startede det første bibliotek i Det Hvide Hus.
Efter at have været formand
|
| Denne sektion har ingen . (december 2020) |
Efter Fillmore blev Franklin Pierce den 14. præsident. Fillmore fik et job som leder af universitetet i Buffalo. Fillmore meldte sig ind i Know-Nothing Party og forsøgte at stille op til præsidentvalget igen, men Know-Nothing Party havde ikke megen succes.
Der er en statue af Millard Fillmore på rådhuset i Buffalo, New York.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var den 13. præsident i USA?
Svar: Millard Fillmore var den 13. præsident i USA.
Spørgsmål: Hvornår var han præsident?
Svar: Han fungerede som præsident fra 1850 til 1853.
Spørgsmål: Hvilket parti tilhørte han?
Svar: Han tilhørte Whig-partiet.
Spørgsmål: Hvordan blev han præsident?
Svar: Han blev præsident i 1850, da den tidligere præsident, Zachary Taylor, døde.
Spørgsmål: Valgte hans parti ham til at stille op til genvalg i 1852?
Svar: Nej, hans parti valgte ham ikke til at stille op til genvalg i 1852.
Spørgsmål: Stillede han op til genvalg i 1856? Svar: Ja, han stillede op til genvalg i 1856 med det amerikanske parti, men tabte.
Søge