Bloderstatning

Typer

Der findes to grundlæggende typer af bloderstatninger:

• Væsker, der virker som blodfortyndende, men som ikke har nogen fysiologisk funktion
• blodsubstitutter i snæver forstand, som kan overtage nogle af blodets funktioner

En iltbærende bloderstatning eller kunstigt hæmoglobin er en kunstigt fremstillet rød erstatning, hvis hovedfunktion er at transportere ilt, ligesom det er tilfældet med naturligt hæmoglobin.

Det første mål med ilttransporterende blodsubstitutter er blot at efterligne blodets ilttransportkapacitet. Desværre har det været meget vanskeligt at efterligne ilttransporten, som er en af de funktioner, der adskiller ægte blod fra andre "volumenudvidende stoffer".

Begrundelser for anvendelse

Der er nogle gode grunde til, at verden har brug for bloderstatninger:

1. Bloddonationerne stiger med ca. 2-3 % om året i USA, men efterspørgslen stiger med mellem 6-8 %. En aldrende befolkning har brug for flere operationer. Disse kræver ofte blodtransfusion.
2. Selv om blodforsyningen i mange lande er meget sikker, er det ikke tilfældet i alle dele af verden. Blodtransfusioner er den næststørste kilde til nye hiv-infektioner i Nigeria. I visse regioner i det sydlige Afrika mener man, at op til 40 % af befolkningen har hiv/aids, selv om det ikke er økonomisk muligt at foretage testning. En sygdomsfri kilde til blodsubstitutter ville være utrolig gavnlig i disse regioner.
3. På slagmarker er det ofte umuligt at give hurtige blodtransfusioner. Den medicinske pleje i de væbnede styrker ville have gavn af en sikker og nem måde at styre blodforsyningen på.
4. Der kan opnås store fordele ved hurtig behandling af patienter med traumer. Bloderstatninger kan anvendes uden immunreaktioner.
5. Bloderstatningsprodukter kan opbevares meget længere end transfusionsblod og kan opbevares ved stuetemperatur. De fleste hæmoglobinbaserede ilttransporter, der er under forsøg i dag, har en holdbarhed på mellem 1 og 3 år, sammenlignet med 42 dage for donorblod, som skal opbevares på køl.
6. Bloderstatninger giver mulighed for øjeblikkelig ilttransport med fuld kapacitet i modsætning til transfusionsblod, som det kan tage ca. 24 timer at opnå fuld kapacitet til at transportere ilt. Til sammenligning tager det normalt flere måneder at genopbygge de tabte røde blodlegemer på naturlig vis, så en ilttransporterende bloderstatning kan udføre denne funktion, indtil blodet er genopbygget på naturlig vis.
7. Iltbærende bloderstatninger vil også blive et alternativ for de patienter, der af religiøse eller kulturelle årsager nægter blodtransfusioner, f.eks. Jehovas Vidner.
8. Syntetiske ilttransporter kan også vise sig at have potentiale til kræftbehandling, da deres reducerede størrelse gør det muligt for dem at diffundere mere effektivt gennem dårligt vaskuleret tumorvæv, hvilket øger effektiviteten af behandlinger som fotodynamisk terapi og kemoterapi.

Da der endnu ikke er så udbredt iltbehandlinger til rådighed, eksperimenterer den amerikanske hær med forskellige former for tørret blod, som fylder mindre, vejer mindre og kan bruges meget længere end blodplasma. Der skal tilsættes saltvand før brug. Tørret blod er bedre egnet til førstehjælp under kamp end fuldblod eller pakker af røde blodlegemer.