James Wilson (14. september 1742 - 21. august 1798) var en af USA's grundlæggere. Han var en af underskriverne af USA's uafhængighedserklæring. Wilson blev valgt to gange til den kontinentale kongres og var en vigtig drivkraft i udarbejdelsen af den amerikanske forfatning. Han var en førende juridisk tænker, og han var en af de første seks dommere, som George Washington udpegede til USA's højesteret. Wilson blev født i Skotland, men boede det meste af sit liv i Pennsylvania.

Tidlige år og uddannelse

James Wilson blev født i 1742 i Skotland og fik sin tidlige uddannelse der. I midten af 1760'erne emigrerede han til de nordamerikanske kolonier og bosatte sig i Philadelphia, hvor han hurtigt etablerede sig som jurist og forelæser. Hans baggrund i skotsk og britisk juridisk tænkning prægede hans senere indsatser i de amerikanske frihedskampe og forfatningsdebatter.

Juridisk karriere og politisk virke

Som advokat og lærer opnåede Wilson stor indflydelse. Han skrev tidligt om parlamentets beføjelser og koloniernes rettigheder og blev en markant stemme i debatten om koloniernes forhold til Storbritannien. I den kontinentale kongres var han aktiv i arbejdet med at formulere nye institutioner for den uafhængige republik.

Under forfatningskonventet i 1787 spillede Wilson en fremtrædende rolle. Han var en stærk fortaler for folkesuveræniteten – idéen om, at magten udgår fra folket – og arbejdede for, at den føderale regering skulle have legitimitet gennem direkte forbindelse til borgerne. Han argumenterede for en republik med et stærkt, men begrænset, nationalt styre og bidrog væsentligt til drøftelserne om repræsentation, lovgivende magt og den dømmende magts rolle.

Højesteretsdommer og akademiker

I 1789 udpegede George Washington James Wilson som en af de første dommere ved den nylejliggende USA's højesteret. Som dommer var han med til at forme tidlige præcedenser for forbundsretten og fremhævede ofte forfatningens oprindelige formål og befolkningens suverænitet i sine betragtninger. Samtidig var han engageret i undervisning i ret og bidrog til udviklingen af juridisk uddannelse i USA.

Sene år og arv

I sine senere år oplevede Wilson økonomiske vanskeligheder, der sluttede med, at han i en periode blev ramt af gældsproblemer. Han døde i 1798. På trods af et til tider dramatisk personligt liv er hans intellektuelle bidrag til den amerikanske forfatning og til forståelsen af forholdet mellem folk, lov og regering betydelige.

Wilson huskes som en af de vægtigste juridiske tænkere blandt grundlæggerne: hans insisteren på, at forfatningen hviler på folkets vilje, og hans arbejde ved konventet og som højesteretsdommer har haft varig indflydelse på amerikansk ret og forfatningspraksis.