Hu Yaobang (20. november 1915 – 15. april 1989) var en kinesisk politiker og en højtstående embedsmand i Folkerepublikken Kina. Han er særlig kendt som en af de centrale reformtilhængere i perioden efter kulturrevolutionen og som en tæt politisk allieret til Deng Xiaoping.

Tidlige år og tidlig karriere

Hu kom tidligt ind i kommunistisk politik og kæmpede sammen med Deng under den kinesiske borgerkrig. Han var aktiv i de kommunistiske styrker, som blandt andet var med til at sikre kontrollen i Sichuan i 1949. Hu havde en lang tilknytning til ungdomsarbejdet i partiet og var leder af den kommunistiske ungdomsliga fra 1952 til 1966.

Kulturrevolutionen, fald og genoprettelse

Under kulturrevolutionen blev Hu Yaobang anklaget for ikke at være tro mod Kinas kommunistiske parti og Mao Zedong, og han mistede sine poster. Han blev efterfølgende rehabiliteret – ifølge samtidige kilder to gange – og genvandt politisk indflydelse efter Mao-perioden, især i forbindelse med Deng Xiaopings konsolidering af magten i slutningen af 1970'erne.

Generalsekretær, reformtilhænger og politiske synspunkter

I begyndelsen af 1980'erne steg Hu i partiets centrale organer og blev en af Dengs vigtigste støtter i arbejdet med at modernisere Kina. Som reformtilhænger fokuserede han på at rette op på uretfærdigheder fra tidligere politiske udrensninger, på at rehabilitere intellektuelle og ofre for politiske kampagner og på at skabe mere åbenhed i debatten inden for rammerne af partiet. Hans holdninger blev ofte opfattet som liberale i forhold til forholdet mellem stat og kultur/intellektuelle.

Konflikt, afsættelse og efterspil

Hu Yaobangs linje skabte modstand fra konservative kræfter inden for partiet, som mente, at han gik for langt med politisk liberalisering. Han blev i januar 1987 tvunget til at træde tilbage fra sin rolle som generalsekretær efter beskyldninger om at fremme "borgerlig liberalisering". Hans afgang gjorde ham populær blandt studerende og reformtilhængere, og han blev af mange opfattet som et symbol på ønsket om større politisk frihed.

Død og betydning for 1989-protesterne

Da Hu Yaobang døde den 15. april 1989, udløste hans død en bølge af offentlig sorg og mindehøjtideligheder. Netop denne reaktion var en væsentlig udløsende årsag til de store demonstrationer på Den Himmelske Freds Plads og de relaterede protester i foråret 1989, hvor studerende og andre krævede politiske reformer og større åbenhed.

Eftermæle

  • Reformikon: Hu betragtes af mange som et vigtigt symbol på det reformvenlige og mere åbne spor i 1980'erne.
  • Kontroversiel figur: For nogle repræsenterer han et fornuftsvalg og forsoning; for andre var hans politik farlig for partiets stabilitet.
  • Arven i historien: Hans død og den massive offentlige reaktion tydeliggjorde det store misforhold mellem befolkningens krav om reform og de konservative kræfters modstand.

Hu Yaobangs liv og karriere illustrerer de skarpe politiske skift i Kina i efterkrigstiden: fra kamp og konsolidering over klassiske massebevægelser og udrensninger til en periode med økonomisk og kulturel genåbning – og endelig den konfliktfyldte debat om, hvor langt reformerne skulle gå.