Henry Miller (26. december 1891 - 7. juni 1980) var en amerikansk forfatter, der var kendt for sine romaner. Mange af hans romaner var delvist selvbiografiske og brugte en bevidsthedsstrøm stil. Hans mest berømte værker er Krebsens vendekreds, Det sorte forår, Stenbukkens vendekreds og Den rosenrøde korsfæstelse. De er baseret på hans oplevelser i New York og Paris. De blev alle forbudt i USA indtil 1960'erne, fordi de indeholdt eksplicitte beskrivelser af sex og obskønt sprog. Han skrev også rejsemememoirer og litteraturkritik og malede akvareller.
Biografi
Henry Miller blev født i New York City og voksede op i en arbejderklassefamilie. Han arbejdede i forskellige job i sine unge år, før han rejste til Paris i 1930'erne, hvor han skrev flere af sine vigtigste værker. I Paris fandt han et kreativt miljø og knyttede tætte forbindelser med andre forfattere og kunstnere, blandt dem Anaïs Nin, som fik stor betydning for hans liv og skrivning. Senere i livet boede Miller også i Californien, bl.a. i Big Sur, og han døde i 1980.
Stil og temaer
Miller er især kendt for sin åbenhjertige, selvbiografiske tone. Hans prosa kombinerer humor, filosofi, erotiske skildringer og en stærk kritik af borgerlige normer. Han brugte ofte stream of consciousness-teknikker og spring mellem erindring, refleksion og øjeblikkelige indtryk. Centrale temaer i hans forfatterskab er kunstnerisk frihed, seksualitet, individualisme og rejse som selvopdagelse.
Værker og udgivelser
Hans mest kendte bøger omfatter:
- Krebsens vendekreds (Tropic of Cancer, udgivet i Paris 1934) — en rå og fragmentarisk skildring af livet som villeder i Paris.
- Det sorte forår (Black Spring) — en samling tekster med både erindringer og essayistiske passager.
- Stenbukkens vendekreds (Tropic of Capricorn) — fortæller om Millers tid i New York før Paris.
- Den rosenrøde korsfæstelse — en trilogi bestående af Sexus, Plexus og Nexus, der udfolder hans ægteskabelige og personlige erfaringer og ambition som forfatter.
Udover romanerne skrev han rejsebøger, essays, kortprosa og producerede grafisk kunst og akvareller, som ofte ledsagede hans bogudgivelser.
Kontrovers og censur
På grund af deres eksplicitte sprog og skildringer af seksualitet blev Millers bøger anset som obskøne og var forbudt i USA i årtier. Hans værker blev først trykt i Europa (bl.a. af Obelisk Press i Paris), og det var først i 1960'erne, efter en række retssager og ændret offentlig smag, at forbuddene i høj grad blev ophævet, så hans bøger kunne udkomme frit i USA.
Indflydelse og arv
Henry Miller har haft stor indflydelse på senere generationer af forfattere, særligt på beatgenerationen og forfattere, der søgte en friere, mere personlig form for skrivning. Hans kombination af autobiografi, litterær eksperimenteren og åbenhed om seksualitet gjorde ham til en markant, men også kontroversiel, skikkelse i 1900-tallets litteraturhistorie. I dag læses han både for sin litterære energi og som historisk vidnesbyrd om modernismens og bohemelivets sider.
Yderligere noter
Selvom Millers arbejde fik mange kritikere i sin samtid, er han siden blevet genstand for omfattende litterær behandling. Hans evne til at blande personlig erfaring med bredere filosofiske og kunstneriske refleksioner gør ham fortsat relevant for læsere, der er interesserede i grænserne mellem fiktion, memoir og social kritik.