Kejserinde Suiko: Japans første kvindelige regent (593–628)

Kejserinde Suiko (推古天皇, Suiko-tennō) (554-628) var den 33. kejser af Japan i henhold til den traditionelle arverækkefølge. Hendes regeringstid begyndte i 593 og sluttede i 628. Historikere anser detaljer om kejserinde Suikos liv for at være muligvis legendariske, men sandsynlige. Navnet Suiko-tennō blev skabt for hende posthumt af senere generationer.

De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev ikke bekræftet som "traditionelle" før kejser Kammu, som var den 50. monark i Yamato-dynastiet, blev regeret.

I Japans historie var Suiko den første af otte kvinder, der blev kejserinde. De syv andre var: (a) Kōgyoku/Saimei, (b) Jitō, (c) Gemmei, (d) Genshō, (e) Kōken/Shōtoku, (f) Meishō, og (g) Go-Sakuramachi.

Baggrund og tronbestigelse

Suiko blev født omkring 554 som datter af kejser Kimmei og var dermed medlem af Yamato-herskerfamilien. Hun kom til magten i en tid med store politiske omvæltninger, hvor magten i praksis i høj grad var koncentreret hos magtfulde klaner, især Soga-klanen. Efter sin forgænger død blev hun udpeget til regent eller suveræn i 593, et valg som historisk set er blevet tolket som et kompromis mellem de herskende familier.

Regentskab og regeringstid

Under Suikos regeringstid blev centraladministrationen styrket, og der skete en klar orientering mod kinesiske politiske og kulturelle modeller. To af de vigtigste aktører i hendes regering var:

• Prins Shōtoku (Umayado/聖徳太子), som fungerede som en ledende rådgiver og ofte betegnes som Suikos regent. Han er tilskrevet en række reformer og ideer, herunder den såkaldte Jūshichijō (De 17 punkters forfatning) fra 604, som fremhævede moral, centraliseret autoritet og konfucianske idealer — selvom dateringen og forfatningens oprindelse stadig diskuteres af forskere.
• Soga no Umako, leder af Soga-klanen, som var en central magtfaktor og stærk tilhænger af buddhismen. Sogas politiske støtte var vigtig for Suikos legitimitet.

Kultur, religion og udenrigspolitik

Suikos tid på tronen var betydningsfuld for buddhismens udbredelse i Japan. Soga-klanen og prins Shōtoku støttede aktivt opførelsen af templer og promoveringen af buddhistisk lærdom, hvilket skabte en varig religiøs og kulturel påvirkning.

Der blev også etableret diplomatiche kontakter med Kina — især Sui-dynastiet. I 607 sendte Japan en officiel udsending til Sui, hvilket markerer et af de tidligste veldokumenterede diplomatiske kontakter mellem Japan og det kinesiske kejserrige. Denne udveksling medførte indførsel af kinesiske administrative metoder, skriftsystemer og kalenderbrug.

Administrative reformer

I Suikos regeringstid begyndte man at tage skridt mod et mere formaliseret embedsvæsen: indførelsen af rangordninger og en mere centraliseret hofadministration kan i grove træk spores til denne periode. Disse ændringer lagde grundlaget for senere, mere systematiske reformer i Asuka- og Nara-perioderne.

Historiske kilder og vurdering

Viden om Suiko stammer primært fra kronikker som Kojiki og Nihon Shoki, som både rummer historiske oplysninger og mytiske eller eftertidige fortolkninger. Derfor er mange detaljer usikre, men den overordnede opfattelse blandt historikere er, at Suiko spillede en central rolle i overgangen mod en mere centraliseret og Kina-orienteret japansk stat.

Arv

Kejserinde Suikos regeringstid anses som et vigtigt vendepunkt: styrkelsen af centralmagt, udbredelsen af buddhisme og den tidlige kontakt med Kina satte varige spor i Japans politiske og kulturelle udvikling. Hendes periode ses ofte som begyndelsen på den klassiske statslige struktur, der senere blev udbygget af efterfølgende herskere og reformer.

Noter om kvindelige regenter

Som nævnt var Suiko den første af i alt otte kvinder, der formelt har regeret som kejserinde i Japans traditionelle optegnelser. Disse kvindelige regenter optrådte i forskellige perioder, ofte i skiftende politiske sammenhænge, og deres regeringsperioder har bidraget til debatten om dynastisk succesion og kvinders rolle i japansk politisk historie.

Begivenheder i Suikos liv

Da Suiko blev kejserinde, afsluttede hun en magtkamp om tronen, efter at hendes brødre var døde som kejsere.

• 593 : I det andet år af kejser Sushun's regeringstid døde han. Den næste monark var hans halvsøster, som blev kendt som kejserinde Suiko. Denne arvefølge blev bekræftet ved ceremonier.

Prins Shōtoku var den vigtigste mand ved Sukos hof.

I 599 ødelagde et jordskælv bygninger i Yamato provinsen, som nu er kendt som Nara præfekturet.

Denne kejserindes regeringstid var kendetegnet ved, at der blev indledt forbindelser med Sui-hoffet i 600.

Brugen af den sexegenariske cykluskalender (Jikkan Jūnishi) i Japan tilskrives kejserinde Suiko i 604.

• 604: I Suikos 12. regeringsår (Suiko-perioden) indførte Japan sin tidligste kejserlige kalender.

Suiko regerede i 35 år. Hun abdicerede i 628.

Efter hendes død

Suiko døde i 628. Denne kejserindes officielle navn efter hendes død (hendes posthume navn) blev først reguleret efter hendes død. Hendes regeringsnavn betyder "at ræsonnere fra oldtiden".

Man kender det faktiske sted, hvor Suikos grav ligger. Denne kejserinde bliver traditionelt æret ved en shinto-mindehelligdom (misasagi) i Osaka.

Det kejserlige husholdningsagentur udpeger dette sted som Suikos mausoleum. Det hedder formelt Shinaga no Yamada no misasagi.

Shinto-mindehelligdom og mausoleum til ære for kejserinde Suiko.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var den 33. kejser af Japan?

Spørgsmål: Hvornår begyndte og sluttede hendes regeringstid?

Spørgsmål: Hvor mange kvinder har været kejserinder af Japan?

Spørgsmål: Hvad hed de syv andre kvindelige kejserinder?

Spørgsmål: Hvornår blev det bekræftet, at de konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere var traditionelle?

Spørgsmål: Hvad er kejserinde Suikos posthumt navn?

Søg efter bogstav