Kejserinde Jitō (645–702) – Japans 41. monark og tidlig kvindelig regent

Kejserinde Jitō (645–702): Japans 41. monark og tidlige kvindelige regent. Læs om hendes regering 686–697, historiske betydning og rolle i Yamato-dynastiets politiske udvikling.

Kejserinde Jitō (持統天皇, Jitō-tennō, 645 – 22. december 702) var ifølge den traditionelle arverækkefølge den 41. kejser af Japan i. Hun er en af de tidlige kvindelige regenter i Japans historie og en central skikkelse i overgangen fra Asuka-perioden mod et mere centraliseret rige.

Baggrund og familie

Jitōs personlige navn var Uno-no-Sarara (Uno no Sarara). Hun var datter af en tidligere kejser og blev gift med kejser Tenmu. Ægteskabet og hendes herkomst bandt hende tæt til den kejserlige familie og gav hende en stærk position i intrigerne efter Tenmus død. Hendes søn, kronprinsen Kusakabe, døde før ham, og Jitō steg derfor selv til tronen for at sikre arvefølgen til sin sønnesøn.

Regeringstid og reformer (686–697)

Jitōs officielle regeringstid begyndte i 686 og sluttede med hendes abdikation i 697. I løbet af disse år gennemførte hun flere vigtige tiltag, som bidrog til at konsolidere centralmagten:

• Juridiske og administrative reformer: Under hendes æra blev der arbejdet videre med kodificering af love og administration, hvilket lagde grundlaget for senere ritsuryō-koder (en systematisk lov- og forvaltningsstruktur inspireret af Kina).
• Flytning af hovedstad og centralisering: Hun stod bag beslutninger, der flyttede og organiserede regalia og centraladministration på en måde, som styrkede den kejserlige magt og effektiviserede regeringsførelsen.
• Sikring af tronfølgen: Efter kronprinsens tidlige død fungerede hendes regeringsperiode til at sikre, at tronfølgen gik til hendes sønnesøn, som senere besteg tronen som kejser Monmu.

Abdikation og senere år

I 697 abdicerede Jitō til fordel for sin sønnesøn, men hun beholdt betydelig indflydelse efter abdikationen og spillede fortsat en rolle i statens anliggender. Hun døde den 22. december 702.

Kilders pålidelighed og navngivning

Historiske beretninger om Jitō stammer fra tidlige japanske krøniker og kan indeholde både faktiske oplysninger og elementer, der er blevet legendariske med tiden. Navnet Jitō-tennō er et posthumt navn, som er blevet tildelt senere generationer — navngivningen skete posthumt af efterfølgende herskere og historikere for at placere hende i den officielle kejserlige rangorden.

De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev endeligt fastlagt først senere; først under kejser Kammu (den 50. monark i Yamato-dynastiet) blev den kejserlige kronologi mere systematisk bekræftet.

Betydning i Japans historie

Jitō anses i historien for at have bidraget til centraliseringen af magten og til forberedelsen af den administrative og juridiske omstrukturering, som kulminerede i de store koder og reformer i slutningen af 600- og begyndelsen af 700-tallet. Hendes tid på tronen viser, hvordan kvindelige regenter i visse perioder kunne være både legitime og stærke politiske aktører i det japanske kejserrige.

Kvindelige regenter i historisk perspektiv

I Japans historie var Jitō den tredje af otte kvinder, der nåede at blive kejserinde. De to kvindelige monarker før Jitō var:

• (a) Suiko
• (b) Kōgyoku/Saimei

De fem kvindelige monarker efter Jitō var:

• (c) Gemmei
• (d) Genshō
• (e) Kōken/Shōtoku
• (f) Meishō
• (g) Go-Sakuramachi

Eftermæle: Jitōs regeringstid ses i dag som et vigtigt led i den japanske stats udvikling fra en løs samling af magtcentre til en mere centraliseret statsmagt. Selv om mange detaljer omkring hendes liv er omgærdet af usikkerhed, står hendes rolle som både regent og statsbygger klart i de historiske oversigter.

Traditionel fortælling

Før hun blev monark, var denne prinsesses personlige navn (imina) Unonosarara eller Unonosasara (鸕野讚良), eller alternativt Uno.

Prinsesse Uno var datter af kejser Tenji, og hun var hustru til kejser Temmu, som var Tenjis bror.

Begivenheder i Jitōs liv

I denne periode var hoffet og regeringen placeret i Fujiwara-paladset i Yamato.

• 686 Shuchō 1 (朱鳥一年): I det 15. år af kejser Temmus regeringstid døde han. Arvefølgen (senso) blev i realiteten modtaget af hans hustru. Prinsesse Uno ønskede at sikre, at hendes søn, prins Kusakabe, skulle blive den næste monark.
• 690 Jitō 4 (持統四年): I det 4. år af den periode, hvor prinsesse Uno fungerede som monark, døde prins Kusabake.
• 691 Jitō 5 (持統五年): Prinsesse Uno blev formelt etableret som monark (sokui); og hun blev kendt som kejserinde Jitō. Dette blev bekræftet ved ceremonier.
• 691 Jitō 5 (持統五年): Jitos barnebarn, blev derefter udnævnt som Jitōs efterfølger, og han blev kendt som kejser Mommu.
• 697 Jitō 11 (持統十一年): I det 11. år af kejserinde Jitōs regeringstid abdicerede hun. I sin pensionering tog hun titlen Daijō-tennō efter regeringstiden. Herefter blev andre kejsere, der abdicerede, kendt under samme titel.
• 702 (Taihō 2): Daijō-tennō Jitō døde.

Efter hendes død

Man kender det faktiske sted, hvor Jitōs grav ligger. Denne kejserinde bliver traditionelt æret ved en shinto-mindehelligdom (misasagi) i Nara.

Det kejserlige husholdningsagentur udpeger dette sted som Jitōs mausoleum. Det hedder formelt Ochi-no-Okanoe no misasagi.

Shinto-mindehelligdom og mausoleum til ære for kejserinde Jitō

Spørgsmål og svar

Q: Hvem var kejserinde Jitō?

Q: Hvornår regerede kejserinde Jitō?

Q: Hvad er det konventionelt accepterede navn for kejserinde Jitō?

Q: Hvordan ser historikere på detaljer om kejserinde Jitōs liv?

Q: Hvornår blev navnene på og rækkefølgen af de tidlige kejsere bekræftet som "traditionelle"?

Q: Hvor mange kvinder var kejserinder før kejserinde Jitō?

Q: Hvem var de kejserinder, der kom efter kejserinde Jitō?

Søg efter bogstav