Kejserinde Jitō
Kejserinde Jitō (持統天皇, Jitō-tennō, 645 - 22. december 702) var den 41. kejser af Japan i henhold til den traditionelle arverækkefølge.
Jitōs regeringstid begyndte i 686 og sluttede i 697. Historikere anser detaljer om kejserinde Jitōs liv for at være muligvis legendariske, men sandsynlige. Navnet Jitō-tennō blev skabt for ham posthumt af senere generationer.
De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev ikke bekræftet som "traditionelle" før kejser Kammu, som var den 50. monark i Yamato-dynastiet, blev regeret.
I Japans historie var Jitō den tredje af otte kvinder, der blev kejserinde. De to kvindelige monarker før Jitō var (a) Suiko og (b) Kōgyoku/Saimei. De fem kvindelige monarker efter Jitō var (c) Gemmei, (d) Genshō, (e) Kōken/Shōtoku, (f) Meishō og (g) Go-Sakuramachi.
Traditionel fortælling
Før hun blev monark, var denne prinsesses personlige navn (imina) Unonosarara eller Unonosasara (鸕野讚良), eller alternativt Uno.
Prinsesse Uno var datter af kejser Tenji, og hun var hustru til kejser Temmu, som var Tenjis bror.
Begivenheder i Jitōs liv
I denne periode var hoffet og regeringen placeret i Fujiwara-paladset i Yamato.
- 686 Shuchō 1 (朱鳥一年): I det 15. år af kejser Temmus regeringstid døde han. Arvefølgen (senso) blev i realiteten modtaget af hans hustru. Prinsesse Uno ønskede at sikre, at hendes søn, prins Kusakabe, skulle blive den næste monark.
- 690 Jitō 4 (持統四年): I det 4. år af den periode, hvor prinsesse Uno fungerede som monark, døde prins Kusabake.
- 691 Jitō 5 (持統五年): Prinsesse Uno blev formelt etableret som monark (sokui); og hun blev kendt som kejserinde Jitō. Dette blev bekræftet ved ceremonier.
- 691 Jitō 5 (持統五年): Jitos barnebarn, blev derefter udnævnt som Jitōs efterfølger, og han blev kendt som kejser Mommu.
- 697 Jitō 11 (持統十一年): I det 11. år af kejserinde Jitōs regeringstid abdicerede hun. I sin pensionering tog hun titlen Daijō-tennō efter regeringstiden. Herefter blev andre kejsere, der abdicerede, kendt under samme titel.
- 702 (Taihō 2): Daijō-tennō Jitō døde.
Efter hendes død
Man kender det faktiske sted, hvor Jitōs grav ligger. Denne kejserinde bliver traditionelt æret ved en shinto-mindehelligdom (misasagi) i Nara.
Det kejserlige husholdningsagentur udpeger dette sted som Jitōs mausoleum. Det hedder formelt Ochi-no-Okanoe no misasagi.
Shinto-mindehelligdom og mausoleum til ære for kejserinde Jitō
Poesi
Man'yōshū indeholder et waka-digt, der siges at være komponeret af Jitō
Efter kejser Temmu's død
Åh, efterårets løv
Fra Kamioka-bjerget!
Min gode Herre og suveræn
Ville se den om aftenen
Og spørg om det om morgenen.
På den samme bakke fra det fjerne
Jeg stirrer, undrende
Hvis han ser den i dag,
Eller beder om det i morgen.
Jeg er trist om aftenen,
Og hjerteskærende sorg om morgenen --
Ærmerne på min grove kåbe
Er aldrig et øjeblik tørre.
Relaterede sider
- Kejser af Japan
- Liste over Japans kejsere
- Japansk kejserlig familie træ
- Japanske kejserinder
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var kejserinde Jitō?
A: Kejserinde Jitō var den 41. kejser af Japan i henhold til den traditionelle arverækkefølge.
Q: Hvornår regerede kejserinde Jitō?
A: Kejserinde Jitōs regeringstid startede i 686 og sluttede i 697.
Q: Hvad er det konventionelt accepterede navn for kejserinde Jitō?
A: Kejserinde Jitōs konventionelt accepterede navn er Jitō-tennō.
Q: Hvordan ser historikere på detaljer om kejserinde Jitōs liv?
A: Historikere anser detaljer om kejserinde Jitōs liv for at være muligvis legendariske, men sandsynlige.
Q: Hvornår blev navnene på og rækkefølgen af de tidlige kejsere bekræftet som "traditionelle"?
A: De tidlige kejseres navne og rækkefølge blev bekræftet som "traditionelle" under kejser Kammu, som var den 50. monark i Yamato-dynastiet.
Q: Hvor mange kvinder var kejserinder før kejserinde Jitō?
A: Der var to kvindelige kejserinder før kejserinde Jitō.
Q: Hvem var de kejserinder, der kom efter kejserinde Jitō?
A: De kejserinder, der kom efter kejserinde Jitō, var Gemmei, Genshō, Kōken/Shōtoku, Meishō og Go-Sakuramachi.
