Kejserinde Jitō (持統天皇, Jitō-tennō, 645 – 22. december 702) var ifølge den traditionelle arverækkefølge den 41. kejser af Japan i. Hun er en af de tidlige kvindelige regenter i Japans historie og en central skikkelse i overgangen fra Asuka-perioden mod et mere centraliseret rige.

Baggrund og familie

Jitōs personlige navn var Uno-no-Sarara (Uno no Sarara). Hun var datter af en tidligere kejser og blev gift med kejser Tenmu. Ægteskabet og hendes herkomst bandt hende tæt til den kejserlige familie og gav hende en stærk position i intrigerne efter Tenmus død. Hendes søn, kronprinsen Kusakabe, døde før ham, og Jitō steg derfor selv til tronen for at sikre arvefølgen til sin sønnesøn.

Regeringstid og reformer (686–697)

Jitōs officielle regeringstid begyndte i 686 og sluttede med hendes abdikation i 697. I løbet af disse år gennemførte hun flere vigtige tiltag, som bidrog til at konsolidere centralmagten:

  • Juridiske og administrative reformer: Under hendes æra blev der arbejdet videre med kodificering af love og administration, hvilket lagde grundlaget for senere ritsuryō-koder (en systematisk lov- og forvaltningsstruktur inspireret af Kina).
  • Flytning af hovedstad og centralisering: Hun stod bag beslutninger, der flyttede og organiserede regalia og centraladministration på en måde, som styrkede den kejserlige magt og effektiviserede regeringsførelsen.
  • Sikring af tronfølgen: Efter kronprinsens tidlige død fungerede hendes regeringsperiode til at sikre, at tronfølgen gik til hendes sønnesøn, som senere besteg tronen som kejser Monmu.

Abdikation og senere år

I 697 abdicerede Jitō til fordel for sin sønnesøn, men hun beholdt betydelig indflydelse efter abdikationen og spillede fortsat en rolle i statens anliggender. Hun døde den 22. december 702.

Kilders pålidelighed og navngivning

Historiske beretninger om Jitō stammer fra tidlige japanske krøniker og kan indeholde både faktiske oplysninger og elementer, der er blevet legendariske med tiden. Navnet Jitō-tennō er et posthumt navn, som er blevet tildelt senere generationer — navngivningen skete posthumt af efterfølgende herskere og historikere for at placere hende i den officielle kejserlige rangorden.

De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev endeligt fastlagt først senere; først under kejser Kammu (den 50. monark i Yamato-dynastiet) blev den kejserlige kronologi mere systematisk bekræftet.

Betydning i Japans historie

Jitō anses i historien for at have bidraget til centraliseringen af magten og til forberedelsen af den administrative og juridiske omstrukturering, som kulminerede i de store koder og reformer i slutningen af 600- og begyndelsen af 700-tallet. Hendes tid på tronen viser, hvordan kvindelige regenter i visse perioder kunne være både legitime og stærke politiske aktører i det japanske kejserrige.

Kvindelige regenter i historisk perspektiv

I Japans historie var Jitō den tredje af otte kvinder, der nåede at blive kejserinde. De to kvindelige monarker før Jitō var:

  • (a) Suiko
  • (b) Kōgyoku/Saimei

De fem kvindelige monarker efter Jitō var:

  • (c) Gemmei
  • (d) Genshō
  • (e) Kōken/Shōtoku
  • (f) Meishō
  • (g) Go-Sakuramachi

Eftermæle: Jitōs regeringstid ses i dag som et vigtigt led i den japanske stats udvikling fra en løs samling af magtcentre til en mere centraliseret statsmagt. Selv om mange detaljer omkring hendes liv er omgærdet af usikkerhed, står hendes rolle som både regent og statsbygger klart i de historiske oversigter.