Kejser Sushun — Japans 32. kejser (Sushun-tennō): liv og myter
Kejser Sushun, Japans 32. kejser (587–592): udforsk hans liv, myter og historiske gåder — from magt til myter og eftermæle.
Kejser Sushun (崇峻天皇, Sushun-tennō, død 592) var den 32. kejser af Japan i henhold til den traditionelle arverækkefølge. Hans regeringstid begyndte i 587 og sluttede i 592. Historikere anser detaljer om kejser Sushun's liv for at være muligvis legendariske, men sandsynlige. Navnet Sushun-tennō blev skabt for ham posthumt af senere generationer.
De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev ikke bekræftet som "traditionelle" før kejser Kammu, som var den 50. monark i Yamato-dynastiet, blev regeret.
Liv og baggrund
De tidlige kilder om Sushun stammer primært fra de klassiske japanske krøniker, som Nihon Shoki og Kojiki. Disse værker blander ofte historiske begivenheder med myter, og derfor er mange detaljer om hans fødsel, slægtsforhold og tidlige liv usikre. Hvad der dog står klart i de overleverede beretninger, er, at han var et medlem af den herskende Yamato-familie og blev udpeget til tronen i en tid præget af indre magtkampe mellem betydningsfulde klaner.
Regeringstid (587–592)
Sushuns korte regeringstid var præget af politiske konflikter mellem magtfulde aristokratiske klaner, især Soga-klanen, som støttede indførsel og udbredelse af buddhismen, og rivaliserende grupper, som ofte ønskede at bevare traditionelle shinto-praksisser og klanernes egne privilegier. Disse stridigheder spillede en afgørende rolle i hoffets politik og i beslutningerne om, hvem der reelt besad magten bag tronen.
Ifølge de traditionelle kilder var Sushun involveret i forsøg på at begrænse visse klaners indflydelse ved hoffet. Hans handlinger og holdninger over for de dominerende familier anses af samtidige og senere annalister for at have udløst stærke modreaktioner.
Myte og historisk vurdering
- Kildernes natur: De ældste japanske krøniker blev skrevet flere generationer efter begivenhederne, og de indeholder både historiske oplysninger og mytologiske elementer. Derfor vurderer moderne historikere oplysninger om Sushun kritisk og søger at skelne mellem det plausible og det som kan være senere konstruktioner.
- Magtspil i Yamato: Sushuns tid som kejser illustrerer, hvordan den symbolske kejserlige autoritet ofte stod i skarp kontrast til den reelle politiske magt, som lå hos stærke klaner og hofledere.
Død og eftermæle
Ifølge de traditionelle beretninger døde Sushun i 592 under omstændigheder, der beskrives som et politisk drab eller attentat, knyttet til de magtkampe, der prægede hans regeringstid. Hans død er blevet fortolket som et eksempel på, hvordan konflikten mellem kejserlig autoritet og klanernes magt kunne få dramatiske følger i denne tidlige periode af japansk historie.
Sushuns posthume navn og placering i den officielle rækkefølge blev fastlagt senere, efterhånden som de kejserlige annaler blev standardiseret. I historiografien bruges hans skæbne ofte til at illustrere overgangen fra oldtidens løst organiserede magtforhold mod en mere centraliseret aristokratisk styreform i de følgende århundreder.
Hvorfor det betyder noget
Sushuns regeringstid, om end kort, falder i en periode hvor Japan gennemgik kulturelle og religiøse forandringer, ikke mindst introduktionen og spredningen af buddhismen samt udviklingen af politiske institutioner. Studiet af hans tid som kejser hjælper med at belyse samspillet mellem religiøse strømninger, klanpolitik og den fremvoksende statsmagt i tidlig japansk historie.
Traditionel historie
Før han blev monark, var denne prins' personlige navn (imina) Hatsusebe-shinnō, også kendt som Hatsusebe no Waka-sazaki. Hans navn ved fødslen var Hatsusebe no Miko (谷部皇子).
Sushun var den tolvte søn af kejser Kimmei. Hans mor var Oane-no-kimi (小姉君), en datter af Soga no Iname, som var leder af Soga-klanen.
Sushun fik en kejserinde og to kejserlige børn.
Begivenheder i Sushun's liv
- 587: I det andet år af Yōmeis regeringstid døde han. Arvefølgen blev overtaget af en yngre halvbror, som blev kendt som kejser Sushun. Dette blev bekræftet ved ceremonier.
- 592: Sushuns regeringstid varede fem år, før han døde i en alder af 72 år.
Kejserens første minister var hans magtfulde onkel, Soga no Umako. Sushun planlagde at fjerne lederen af Soga-klanen fra sit embede. Da planen blev opdaget, beordrede Umako nogen til at myrde Sushun. I Japans tidlige historie er dette den anden gang, at en kejser bliver myrdet.
Efter hans død
Denne kejsers officielle navn efter sin død (hans posthume navn) blev reguleret mange århundreder efter den levetid, som blev tilskrevet Sushun.
Ifølge Imperial Household Agency er kejserens sidste hvilested i en jordtomt (kofun). Sushun bliver æret ved en shinto-mindehelligdom (misasagi), som er forbundet med gravhøjen.
Relaterede sider
- Kejser af Japan
- Liste over Japans kejsere
- Japansk kejserlig familie træ
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var kejser Sushun?
A: Kejser Sushun var den 32. kejser af Japan ifølge den traditionelle arverækkefølge.
Q: Hvornår startede og sluttede kejser Sushuns regeringstid?
A: Kejser Sushuns regeringstid startede i 587 og sluttede i 592.
Q: Hvad mener historikerne om kejser Sushun?
A: Historikere anser detaljer om kejser Sushuns liv for at være muligvis legendariske, men sandsynlige.
Q: Blev navnet Sushun-tennō givet til kejser Sushun i hans levetid?
A: Nej, navnet Sushun-tennō blev skabt til kejser Sushun posthumt af senere generationer.
Q: Hvornår blev de konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere bekræftet som "traditionelle"?
A: De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev bekræftet som "traditionelle" under kejser Kammu, som var den 50. monark i Yamato-dynastiet.
Q: Hvor mange monarker var der i Yamato-dynastiet før kejser Kammu?
A: Før kejser Kammu var der 49 monarker i Yamato-dynastiet.
Q: Kan vi betragte kejser Sushun som en historisk figur?
A: Ja, vi kan betragte kejser Sushun som en historisk person, selv om nogle detaljer om hans liv kan betragtes som legendariske.
Søge