Kejserinde Jingū — legendarisk regent i Japans tidlige historie

Kejserinde Jingū — legendarisk regent i Japans tidlige historie. Læs om hendes mytiske liv, tvivlsomme datoer, posthume navn og hendes betydning i japansk tradition.

Kejserinde Jingū (神功天皇, Jingū-tennō), også kendt som kejserinde-søskende Jingū (神功皇后, Jingū-kōgō) var en legendarisk kejserinde af Japan. Selv om hendes navn engang var med i den traditionelle arverækkefølge, betragtes hun nu som regent. I de traditionelle beretninger fremstilles hun som en magtfuld figur, ofte beskrevet som regent for sin søn, kejser Ōjin, og som den, der ledede vigtige politiske beslutninger i en overgangsperiode.

Historikere anser detaljer om kejserinde Jingūs liv for at være mytiske, og navnet Jingū-tennō blev skabt for hende posthumt af senere generationer. De vigtigste fortællinger om hende findes i gamle kronikker som Kojiki og Nihon Shoki, der blev samlet i 700‑tallet og blander myter, mytologiske slægtsfortællinger og tidlige annaler. På grund af kildematerialets karakter er det vanskeligt at skelne historiske kendsgerninger fra senere legendariske tilføjelser.

Der kan ikke fastsættes bestemte datoer for denne kejserindes liv eller regeringstid. De konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere blev ikke bekræftet som "traditionelle" før kejser Kammu, som var den 50. monark i Yamato-dynastiet, blev regeret. Det betyder, at det vi ved om Jingū i høj grad bygger på senere sammensatte traditioner frem for samtidige skriftlige kilder eller entydig arkæologisk dokumentation.

Kilder og myter

Fortællingerne om Jingū er først og fremmest bevaret i de to klassiske japanske krøniker, Kojiki og Nihon Shoki. Disse værker beskriver både guddommelige ophavshistorier og tidlige herskere og er skrevet med et formål om at legitimere herskerdynastiet. Som følge heraf indeholder de elementer, der har stærk mytisk karakter: mirakler, tegn fra guderne og overnaturlige hændelser. Derfor behandles Jingū i moderne forskning normalt som en blanding af legende og mulig historisk kerne.

Legender om ekspedition mod Korea

En af de mest kendte historier knyttet til Jingū fortæller, at hun efter sin mands død førte en østasiatisk flåde på landgangskampagner mod den koreanske halvø, hvor hun angiveligt besejrede eller krævede tribut fra de koreanske kongedømmer. Denne beretning er omdiskuteret: mange moderne historikere mener, at den er overdrevet eller er en senere konstruktion, der afspejler politiske ambitioner eller ønsket om at forklare kulturelle kontakter over havet. Der er ikke entydigt arkæologisk bevis, som understøtter de detaljerede militære scener, som de klassiske kilder beskriver.

Historisk vurdering og kulturel betydning

Moderne forskere ser ofte Jingū som en mulig sammensat figur — en fortælling, der kan være sammensat af flere kvindelige ledere eller mytiske forestillinger om magtfulde efterladte regenter. I nogle officielle og faglige lister betragtes hun i dag ikke som en selvstændig regerende kejserinde, men som regent for sin søn. Ikke desto mindre har hun spillet en rolle i Japans kulturelle og religiøse hukommelse: hun optræder i shinto‑traditioner, lokale kultsteder og i populære fortællinger og kunst.

Arkæologi og gravsteder

Der findes adskillige store gravhøje (kofun) fra perioden, som traditionelt knyttes til Yamato‑eliten, men ingen arkæologisk entydig tilknytning kan påvises mellem disse monumenter og Jingū som historisk person. Manglen på samtidige skriftlige kilder og direkte arkæologiske beviser gør det umuligt at placere hende sikkert i tid eller rum ud fra det nuværende materiale.

Samlet set er Kejserinde Jingū i dag bedst forstået som en central skikkelse i Japans tidlige mytebygning: hun symboliserer både idéen om kvindelig magt i en patriarkalsk kongerekke og de måder, hvorpå senere generationer har formet fortiden for at styrke politisk og religiøs legitimitet.

Begivenheder i Jingū's liv

De begrænsede oplysninger om Jingū betyder ikke, at der aldrig har eksisteret en sådan person. Der findes kun meget få oplysninger, som kan studeres før den 29. monark, kejser Kimmei, blev regeret.

Efter Chūais død fungerede Jingū også som regent, ifølge Sumiyoshi-jinja-oraklet, indtil hendes søn var gammel nok til at blive kejser.

Efter hendes død

Denne kejserindes officielle navn efter hendes død (hendes posthume navn) blev reguleret mange århundreder efter den levetid, som blev tilskrevet Jingū.

Ifølge det kejserlige husholdningsagentur ligger kejserindens sidste hvilested i en jordtomt (kofun). Jingū bliver æret ved en shinto-mindehelligdom (misasagi) i Nara.

• 1883: Kejserinde Jingū var det første portræt og den første kvinde, der blev vist på den japanske papirvaluta, men den fremstilling af Jingū, som blev skabt af Edoardo Chiossone, er fantasi.

I århundrederne før Meiji-perioden var Jingū kendt som den 15. japanske kejserlige hersker i henhold til den traditionelle arvefølge. Jingūs navn er dog nu fjernet fra den officielle liste over Japans kejsere. Jingūs søn, kejser Ōjin, anses i dag for at have været den 15. kejser i arverækkefølgen.

Jingū er vist på papirvaluta fra Meiji-perioden -- omkring 1880'erne.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var kejserinde Jingū?

Spørgsmål: Er der nogen historiske beviser for hendes liv og regeringstid?

Spørgsmål: Hvornår blev de konventionelt accepterede navne og rækkefølgen af de tidlige kejsere bekræftet?

Spørgsmål: Hvad er kejserinde Jingūs posthume navn?

Spørgsmål: Hvordan betragtes hun i dag?

Spørgsmål: Var hun en del af den traditionelle arvefølge på et tidspunkt?

Søg efter bogstav