Eleanor af Kastilien – dronning af England og grevinde af Ponthieu (1241–1290)
Eleanor af Kastilien (1241–1290): Dronning af England og grevinde af Ponthieu — ægteskab med Edward I, politisk indflydelse, korstog og liv i middelalderen.
Eleanor af Kastilien (1241 - 28. november 1290) var dronning af Edward 1. af England. Hun var datter af Ferdinand III af Kastilien og Joan af Ponthieu og arvede senere grevskabet Ponthieu — hun var grevinde af Ponthieu fra 1279 til sin død i 1290. Som ægtefælle til den engelske konge knyttede hun tætte forbindelser mellem det kastilianske kongehus og det engelske, og hendes besiddelser på kontinentet fik også politisk betydning for England.
Tidlige år og ægteskab
Eleanor voksede op ved det kastilianske hof. Hun og Edward blev gift i klosteret Las Huelgas, Burgos den 1. november 1254 i et ægteskab med både dynastiske og politiske formål. Efter brylluppet kom flere af hendes slægtninge til England, og Henrik III af England gav dem privilegier og økonomisk støtte. Denne favorisering af udenlandske familiemedlemmer skabte misstemning blandt mange engelske stormænd, og endnu at Eleanor personligt ikke kunne styre sin svigerfars dispositioner, blev hun ofte mødt med kritik og mistillid.
Politisk uro og den anden baronkrig
I 1260'erne brød den anden baronkrig ud mellem Henrik III af England og en gruppe utilfredse baroner, hvilket delte riget. Eleanor støttede sin ægtefælle Edward politisk og følelsesmæssigt gennem konflikten. I 1264 blev Edward taget til fange efter slaget ved Lewes; mens han var fanget, blev Eleanor holdt under hæderlige forhold på WestminsterPalace, men hun levede i en tid præget af intern strid og usikkerhed.
Korstog og tilbagevenden
I 1270 sluttede Edward og Eleanor sig til hans onkel Ludvig IX af Frankrig på det ottende korstog. Korstoget førte dem først mod Nordafrika, hvor Karthago nævnes i samtidige beretninger som et sted for Ludvigs død, og parret tilbragte efterfølgende vinteren på Sicilien. Senere rejste de videre til Acre i Palæstina for at deltage i korstogsoperationerne på Det Hellige Land. De forlod Palæstina i september 1272 for at vende hjem; under opholdet på Sicilien i december fik de besked om, at Henrik III af England var død. Edward og Eleanor vendte straks tilbage til England, og de blev kronet sammen den 19. august 1274.
Grevinne af Ponthieu og familie
I 1279 arvede Eleanor grevskabet Ponthieu efter sin mor, hvilket gav hende og dermed Edward en vigtig forbindelse på kontinentet. Ægteskabet blev betragtet som tæt og stabil; parret fik mange børn, men flere af dem døde i barndommen, som var almindeligt i middelalderen. Blandt de overlevende var den senere konge Edward II (født 1284). Som dronning var Eleanor kendt for sin fromhed, sit hofforløb og for at støtte religiøse institutioner og velgørenhedsarbejde.
Død og minde
Eleanor døde den 28. november 1290. Hendes død var et stort tab for Edward, som sørgede dybt. For at mindes hende lod han rejse en række pragtfulde monumenter, de såkaldte "Eleanor-kors" (Eleanor Crosses), på de steder, hvor hendes lig blev hvilende under transporten fra dødsstedet til begravelsen. Det mest kendte af disse mindesmærker er Charing Cross i London (selvom den originale kors er forsvundet og stedets navn i dag i høj grad er bevaret som toponymi). Eleanor blev bisat i Westminster Abbey, og hendes grav har siden været et symbol på Edvards hengivenhed og den æra, hvor hun var dronning.
Eftermæle
Eleanors rolle som dronning var præget af loyalitet over for sin mand, af hendes baglands forbindelser til både Kastilien og Ponthieu og af en tid, hvor engelske konger engagerede sig dybt i både interne konflikter og udenlandske felttog. Hendes arv — både familiært gennem efterkommere og materielt gennem grevskabet Ponthieu — havde betydning for senere dynastiske og politiske forhold mellem England og kontinentet. I historisk erindring står hun ofte som et eksempel på en middelalderlig dronning, hvis personlige forhold til kongen havde stor politisk og kulturel gennemslagskraft.
De mange børn af dronning Eleanor og kong Edward I
- En dødfødt datter (unavngiven) i maj 1255 i Bordeaux, Frankrig.
- Katherine, (før 17. juni 1264 - 5. september 1264) og begravet i Westminster Abbey. Levede i mindre end et år.
- Joan: en datter født januar 1265, begravet i Westminster Abbey før 7. september 1265. Levede i mindre end et år.
- John, (13. juli 1266 - 3. august 1271), født i Wallingford, døde i sin bedsteonkel Richard, jarl af Cornwalls varetægt og blev begravet i Westminster Abbey. Levede i 5 år.
- Henry af England, født før 6. maj 1268 og død 16. oktober 1274. Levede i 6 år.
- Eleanor, (18. juni 1269 - 29. august 1298). Begravet den 12. oktober 1298. Hun var forlovet med Alfonso III af Aragon, som døde i 1291, før ægteskabet kunne finde sted, og i 1293 giftede hun sig med grev Henry III af Bar, med hvem hun fik en søn og to døtre. Levede i 29 år.
- Datter, (28. maj 1271 Palæstina - 5. september 1271). Nogle kilder kalder hende Juliana, men der er ingen dokumentation for hendes navn. Levede i mindre end 1 år.
- Jeanne d'Acre (april 1272 - 7. april 1307). Hun blev gift med (1) i 1290 Gilbert de Clare, 6. jarl af Hertford, som døde i 1295, og (2) i 1297 Ralph de Monthermer, 1. baron Monthermer. Hun fik fire børn i hvert af disse ægteskaber. Levede i 35 år.
- Alphonso, Earl of Chester, født 24. november 1273, død 19. august 1284, begravet i Westminster Abbey. Han får undertiden titlen "jarl af Chester" af moderne populære forfattere, men der er intet bevis for, at han nogensinde har haft denne titel eller nogen anden titel. Levede i 11 år.
- Margaret Plantagenet, (15. marts 1275 - efter 1333). I 1290 blev hun gift med John II af Brabant, som døde i 1318. De fik en søn. Levede i 58 år.
- Berengaria, (1. maj 1276 - før 27. juni 1278), begravet i Westminster Abbey. Levede i 2 år
- Datter, døde kort efter fødslen i Westminster, omkring den 3. januar 1278. Der er ingen beviser for hendes navn. Levede i mindre end et år
- Mary of Woodstock, (11. marts 1279 - 29. maj 1332), en benediktinernonne i Amesbury, Wiltshire (England), hvor hun sandsynligvis blev begravet. Levede i 53 år.
- En søn, født i 1280 eller 1281, som døde meget kort efter fødslen. Der er ingen beviser for hans navn. Levede i mindre end et år.
- Elizabeth af Rhuddlan, (7. august 1282 - 5. maj 1316). Hun blev gift med (1) i 1297 John I, greve af Holland, (2) i 1302 Humphrey de Bohun, 4. jarl af Hereford & 3. jarl af Essex. Levede i 34 år.
- Edward II af England, også kendt som Edward af Caernarvon, (25. april 1284 - 21. september 1327). I 1308 giftede han sig med Isabella af Frankrig. Han levede i 43 år.
Eleanor af Castilien blev født af den castilianske konge Ferdinand III og hans hustru, dronning Joan af Ponthieu, i begyndelsen af 1240'erne. Da hendes far døde, besteg
hendes stedbror, Alfonso X, tronen, hvor han og kong Henrik III arrangerede hendes ægteskab. I Spanien blev hun i en alder af 10-12 år gift med kong Henriks søn, Edward, som kun var 15 år på det tidspunkt i 1254. Hun tog med sin mand, Lord Edward af England, som ledede et vigtigt korstog i 1270. Som en gave til fejring af deres bryllup gav hendes stedbror Edward regionen Gascogne som gave. Edward fik også landområderne Montreuil og Ponthieu gennem Eleanor. Da Eleanor først flyttede til England, "beordrede kong Henrik III, at hendes lejligheder skulle indrettes "på kastiliansk vis" for at hun skulle føle sig mere tilpas." [1] I 1264 blev hun flyttet til Frankrig for sin sikkerhed, da krigen brød ud, og hun vendte ikke tilbage før omkring et år senere. I 1270 tog hun på det 8. korstog med Edward til Det Hellige Land og vendte tilbage i 19. august 1274 for at blive kronet. Da Eleanor var udenlandsk, var der mange af hendes undersåtter, der ikke kunne lide hende. Den 28. november 1290 døde Eleanor af feber, og Edward skrev: "Jeg elskede hende højt i hendes levetid. ... . Jeg vil ikke ophøre med at elske hende nu, hvor hun er død."
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var Eleanor af Kastilien?
A: Eleanor af Kastilien var dronning af Edward I af England og grevinde af Ponthieu fra 1279 til sin død i 1290.
Q: Hvor blev Eleanor og Edward gift?
A: Eleanor og Edward blev gift på klosteret Las Huelgas i Burgos den 1. november 1254.
Q: Hvorfor kunne folk ikke lide Eleanor i starten?
A: Folk kunne ikke lide Eleanor i starten, fordi Henrik III af England brugte mange penge på hendes slægtninge, hvilket gjorde, at folk ikke kunne lide hende.
Q: Hvilken side støttede Eleanor under den anden baronkrig?
A: Under den anden baronkrig støttede Eleanor sin mand, Edward.
Q: Hvor tog Edward og Eleanor hen på det ottende korstog?
A: Edward og Eleanor tog af sted for at slutte sig til Edwards onkel Louis IX af Frankrig på det ottende korstog, og de tilbragte vinteren på Sicilien, før de tog til Akko i Palæstina.
Q: Hvem døde under det ottende korstog, og hvad gjorde Edward og Eleanor bagefter?
A: Ludvig IX af Frankrig døde under det ottende korstog, og Edward og Eleanor forlod Palæstina i september 1272. På Sicilien i december samme år hørte de om Henrik III's død og vendte tilbage til England.
Q: Hvornår blev Edward og Eleanor kronet sammen?
A: Edward og Eleanor blev kronet sammen den 19. august 1274, efter at de var vendt tilbage til England fra det ottende korstog.
Søge