Eleanor af Kastilien

De mange børn af dronning Eleanor og kong Edward I

1. En dødfødt datter (unavngiven) i maj 1255 i Bordeaux, Frankrig.
2. Katherine, (før 17. juni 1264 - 5. september 1264) og begravet i Westminster Abbey. Levede i mindre end et år.
3. Joan: en datter født januar 1265, begravet i Westminster Abbey før 7. september 1265. Levede i mindre end et år.
4. John, (13. juli 1266 - 3. august 1271), født i Wallingford, døde i sin bedsteonkel Richard, jarl af Cornwalls varetægt og blev begravet i Westminster Abbey. Levede i 5 år.
5. Henry af England, født før 6. maj 1268 og død 16. oktober 1274. Levede i 6 år.
6. Eleanor, (18. juni 1269 - 29. august 1298). Begravet den 12. oktober 1298. Hun var forlovet med Alfonso III af Aragon, som døde i 1291, før ægteskabet kunne finde sted, og i 1293 giftede hun sig med grev Henry III af Bar, med hvem hun fik en søn og to døtre. Levede i 29 år.
7. Datter, (28. maj 1271 Palæstina - 5. september 1271). Nogle kilder kalder hende Juliana, men der er ingen dokumentation for hendes navn. Levede i mindre end 1 år.
8. Jeanne d'Acre (april 1272 - 7. april 1307). Hun blev gift med (1) i 1290 Gilbert de Clare, 6. jarl af Hertford, som døde i 1295, og (2) i 1297 Ralph de Monthermer, 1. baron Monthermer. Hun fik fire børn i hvert af disse ægteskaber. Levede i 35 år.
9. Alphonso, Earl of Chester, født 24. november 1273, død 19. august 1284, begravet i Westminster Abbey. Han får undertiden titlen "jarl af Chester" af moderne populære forfattere, men der er intet bevis for, at han nogensinde har haft denne titel eller nogen anden titel. Levede i 11 år.
10. Margaret Plantagenet, (15. marts 1275 - efter 1333). I 1290 blev hun gift med John II af Brabant, som døde i 1318. De fik en søn. Levede i 58 år.
11. Berengaria, (1. maj 1276 - før 27. juni 1278), begravet i Westminster Abbey. Levede i 2 år
12. Datter, døde kort efter fødslen i Westminster, omkring den 3. januar 1278. Der er ingen beviser for hendes navn. Levede i mindre end et år
13. Mary of Woodstock, (11. marts 1279 - 29. maj 1332), en benediktinernonne i Amesbury, Wiltshire (England), hvor hun sandsynligvis blev begravet. Levede i 53 år.
14. En søn, født i 1280 eller 1281, som døde meget kort efter fødslen. Der er ingen beviser for hans navn. Levede i mindre end et år.
15. Elizabeth af Rhuddlan, (7. august 1282 - 5. maj 1316). Hun blev gift med (1) i 1297 John I, greve af Holland, (2) i 1302 Humphrey de Bohun, 4. jarl af Hereford & 3. jarl af Essex. Levede i 34 år.
16. Edward II af England, også kendt som Edward af Caernarvon, (25. april 1284 - 21. september 1327). I 1308 giftede han sig med Isabella af Frankrig. Han levede i 43 år.

Eleanor af Castilien blev født af den castilianske konge Ferdinand III og hans hustru, dronning Joan af Ponthieu, i begyndelsen af 1240'erne. Da hendes far døde, besteg
hendes stedbror, Alfonso X, tronen, hvor han og kong Henrik III arrangerede hendes ægteskab. I Spanien blev hun i en alder af 10-12 år gift med kong Henriks søn, Edward, som kun var 15 år på det tidspunkt i 1254. Hun tog med sin mand, Lord Edward af England, som ledede et vigtigt korstog i 1270. Som en gave til fejring af deres bryllup gav hendes stedbror Edward regionen Gascogne som gave. Edward fik også landområderne Montreuil og Ponthieu gennem Eleanor. Da Eleanor først flyttede til England, "beordrede kong Henrik III, at hendes lejligheder skulle indrettes "på kastiliansk vis" for at hun skulle føle sig mere tilpas." [1] I 1264 blev hun flyttet til Frankrig for sin sikkerhed, da krigen brød ud, og hun vendte ikke tilbage før omkring et år senere. I 1270 tog hun på det 8. korstog med Edward til Det Hellige Land og vendte tilbage i 19. august 1274 for at blive kronet. Da Eleanor var udenlandsk, var der mange af hendes undersåtter, der ikke kunne lide hende. Den 28. november 1290 døde Eleanor af feber, og Edward skrev: "Jeg elskede hende højt i hendes levetid. ... . Jeg vil ikke ophøre med at elske hende nu, hvor hun er død."