Leonard "Chico" Marx (22. marts 1887 - 11. oktober 1961) var en amerikansk komiker og filmstjerne. Han var en af de fem Marx Brothers og opnåede stor popularitet både på vaudeville-scener, på Broadway og i spillefilm. I filmene talte Chico med en falsk italiensk accent, spillede ofte klaver som en del af sine numre, flirtede med damerne og bar en karakteristisk krøllet paryk. I mange film endte hans figurer i komiske problemer, især når han lavede numre sammen med sin bror, Harpo.
Tidlige år og scenekarriere
Chico blev født i New York City og begyndte tidligt at optræde sammen med sine brødre. Familien arbejdede sig frem gennem vaudeville-kredse, og Chico udviklede sit scenepersona — en kløgtig, lidt snu karakter med en imiteret italiensk accent, som blev hans varemærke. Gruppen oplevede stor succes på revyscener og på Broadway, før de for alvor slog igennem på film i slutningen af 1920'erne og 1930'erne.
Spilleteknik og humorroutine
Chico var en dygtig pianist. Ifølge familiefortællinger begyndte han som barn med kun at spille med højre hånd og simulerede venstrehånds-akkompagnement for at skjule manglende færdigheder. Med tiden lærte han at spille ordentligt med begge hænder og blev anerkendt for sin musikalitet. For komisk effekt udviklede han dog også sin berømte stil, hvor han "skyde" på tangenterne — han spillede visse toner med tommelfingeren opad og pegefingeren strakt frem, som om han affyrede en pistol. Samtidig vekslede han mellem seriøse musikalske passager og klovnede interaktioner med sine medspillere, hvilket gjorde hans numre mindeværdige.
Filmer og eftermæle
Chico medvirkede i en række af Marx Brothers' mest kendte film og var med til at forme gruppens humorstil, der blandede slapstick, ordspil og musikalske indslag. Blandt de mest berømte film han deltog i er blandt andre:
- The Cocoanuts (1929)
- Animal Crackers (1930)
- Duck Soup (1933)
- A Night at the Opera (1935)
- A Day at the Races (1937)
Hans komiske timing og pianonumre har sat varige spor i filmkomedien, og Marx Brothers' film regnes i dag som klassikere inden for amerikansk filmkomik.
Senere liv og arv
Chico fortsatte med at optræde i mange år og opnåede et livslangt ry som en af gruppens mest elskede figurer. Han døde den 11. oktober 1961. I dag huskes han både som en teknisk kompetent pianist og som en karakterkomiker, hvis imitation af en italiensk accent, flirtende persona og muntre musikalske indslag forblev kendetegnende for Marx Brothers' univers.