Boris Berezovsky – russisk-britisk oligark, milliardær og eksilmagnat
Boris Berezovsky: russisk‑britisk oligark og eksilmagnat — magtfuld milliardær, Jeltsin-ven og Sibneft-ejer, eksil i London, konflikt med Putin og en kontroversiel død.
Boris Abramovich Berezovsky (23. januar 1946 - 23. marts 2013) var en russisk-britisk forretningsmand, milliardær og tidligere matematiker. Han var især kendt for sin store indflydelse i 1990'erne under Boris Jeltsin's præsidentskab, hvor han spillede en central rolle i privatiseringen af statsejede virksomheder og i mediernes indbyrdes magtkamp.
Baggrund og tidlig karriere
Berezovsky havde en akademisk baggrund inden for matematik og arbejdede som matematiker, før han gik ind i erhvervslivet. I den omvæltning, der fulgte efter Sovjetunionens sammenbrud, udnyttede han de nye muligheder for privat ejerskab og investeringer og blev en af de mest fremtrædende af de såkaldte "oligarker".
Forretningsaktiviteter og politisk indflydelse
Han erhvervede betydelige aktiver i 1990'erne. Blandt hans forretningsområder var import af luksusbiler — herunder Mercedes — og han tjente også store penge gennem investeringer i bilindustrien, blandt andet i forbindelse med Avtovaz. Endvidere ejede han olieselskabet Sibneft, som blev et af hans vigtigste aktiver.
Berezovsky var viceminister i Ruslands sikkerhedsråd og havde tætte forbindelser til Kremls indre kredse; han var desuden ven af Boris Jeltsins datter Tatyana. Han havde betydelig kontrol over, hvad aviserne måtte trykke, og hvad tv-stationerne måtte sige — noget der gjorde ham til en magtfaktor i russisk politik og medier i 1990'erne.
I denne periode spillede han en aktiv rolle ved præsidentvalget i 1996, hvor en række oligarker og medieejere samarbejdede for at sikre Jeltsins genvalg. Denne kombination af økonomisk magt og medial indflydelse gjorde Berezovsky både indflydelsesrig og kontroversiel.
Konflikt med Putin og eksil
Efter at
Putin kom til magten ændredes det politiske klima. Berezovsky kom i konflikt med de nye magthavere og forlod Rusland. Han slog sig ned i London, hvor han efter sigende fik politisk asyl. Fra udlandet engagerede han sig i russisk oppositionsarbejde og støttede kritikere af Kreml.
Den russiske stat anklagede ham for forskellige økonomiske forbrydelser, og myndighederne anklagede ham også for at være involveret i planlægning af voldelige aktioner — anklager han afviste som politisk motiverede. Særligt omstridt var påstande om, at han skulle stå bag forsøg på at
få Putin til at se dårligt ud; russiske myndigheder anklagede ham for at forsøge at myrde flere ledende kritikere af Putins regime, herunder Alexander Litvinenko og journalisten Anna Politkovskaja. Disse anklager blev offentligt benævnt af russiske myndigheder; de blev imidlertid omdiskuterede og blev af mange set som led i en politisk kamp mod eksiloppositionen.
Schweizerne og andre udenlandske myndigheder undersøgte også hans forretningsaktiviteter og rejste mistanker om ulovlige finansielle transaktioner.
Attentatforsøg og sikkerhed
Der var flere gange rapporter om forsøg på at dræbe Berezovsky. Allerede i 1994 blev han såret i et attentatforsøg, og gennem årene hævdede han selv at være truet af russiske agenter. Han levede derfor i eksil med høj grad af sikkerhedsforanstaltninger og var en markant figur i diskussionen om russiske agenters rækkevidde i udlandet.
Retssager i Storbritannien
I London var Berezovsky også involveret i adskillige store retssager mod tidligere forretningspartnere. Et af de mest omtalte sager var hans retslige konflikt med den russiske oligark Roman Abramovich, som kulminerede i en langvarig retssag i 2011–2012 i London. Domstolen afgjorde i høj grad imod Berezovsky, og sagen svækkede hans økonomiske stilling og troværdighed i retten.
Død og reaktioner
Berezovsky døde 23. marts 2013 i Sunninghill, Berkshire, England, 67 år gammel. Han boede i London. Den 25. marts oplyste politiet, at hans død var forårsaget af hængning og at der ikke var tegn på en kamp. Myndighederne gennemførte undersøgelser, og hans død førte til mange spekulationer og medieopmærksomhed både i Storbritannien og internationalt.
Eftermæle
Berezovsky forbliver en polariserende skikkelse: for nogle et eksempel på de nye russiske kapitalisters magt og indflydelse i 1990'erne, for andre en eksilet politisk aktivist, som kæmpede mod det, han opfattede som autoritært styre i Rusland. Hans liv og virke illustrerer i høj grad den tætte sammenblanding af politik, medier og store økonomiske interesser i en tid med store omvæltninger i Rusland.
Undersøgelse af hans død
Den 23. marts 2013 blev Berezovsky fundet død i sit hjem. Hans lig blev fundet af en bodyguard i et aflåst badeværelse med en ligatur om halsen. Hans død blev annonceret i et opslag på Facebook af hans svigersøn. Alexander Dobrovinsky, en advokat, der repræsenterede Berezovsky, skrev, at han muligvis havde begået selvmord. Han tilføjede, at Berezovsky var kommet i gæld efter at have tabt en langvarig retssag mod Roman Abramovich og havde brugt de sidste par måneder af sit liv på at sælge sine ejendele for at dække sine sagsomkostninger. Berezovsky skulle også for nylig have været deprimeret og have isoleret sig fra venner. Han led angiveligt af depression og tog antidepressiv medicin. Dagen før sin død sagde han til en journalist i London, at han ikke havde mere at leve for.
Da Berezovskijs død blev kendt, spekulerede de britiske medier i, at Moskva på en eller anden måde kunne være involveret. Thames Valley Police klassificerede hans død som "uforklarlig" og iværksatte en formel undersøgelse af omstændighederne bag dødsfaldet. Specialister i kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare materialer blev sendt til Berezovskijs hjem som en "sikkerhedsforanstaltning". Disse specialister fandt senere "intet af betydning".
En obduktion foretaget af en patolog fra indenrigsministeriet viste, at dødsårsagen var i overensstemmelse med hængning, og at intet tydede på en voldelig kamp. Efter en undersøgelse af dødsfaldet i marts 2014 afsagde retsmediciner Peter Bedford imidlertid en åben dom med følgende kommentar: "Jeg siger ikke, at hr. Berezovsky tog sit eget liv, jeg siger ikke, at hr. Det, jeg siger, er, at bevisbyrden er så høj, at det er umuligt for mig at sige noget".
På trods af hans død i marts 2013 er Berezovskijs røde meddelelse fra Interpol fortsat aktiv.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Boris Abramovich Berezovsky?
Svar: Boris Abramovich Berezovsky var en russisk-britisk forretningsmand, milliardær og tidligere matematiker. Han havde magtfulde stillinger i 1990'erne, da Boris Jeltsin var præsident i Rusland.
Spørgsmål: Hvilken magt havde han?
A: Berezovsky havde stor magt over, hvad aviserne måtte trykke, og hvad tv-stationerne måtte sige. De måtte ikke sige noget dårligt om Jeltsin.
Spørgsmål: Hvordan har han tjent sin formue?
A: Berezovsky tjente sin formue på at importere Mercedes-biler til Rusland i 1990'erne og på Avtovaz-biler samt på at eje Sibneft-olieselskabet.
Spørgsmål: Hvorfor flygtede han til London?
A: Da Putin kom til magten, flygtede Berezovsky til London, hvor han fik politisk asyl, fordi han sagde, at han forsøgte at sætte en stopper for Putins magt.
Spørgsmål: Var der nogen beviser for, at nogen forsøgte at dræbe ham?
A: I 1994 forsøgte nogen at dræbe Berezovsky, og flere andre personer kan også have forsøgt det. Han sagde, at disse mennesker var russiske agenter.
Spørgsmål: Hvornår døde han?
Svar: Berezovsky døde den 23. marts 2013 i Sunninghill, Berkshire, England i en alder af 67 år, mens han boede i London, England. Den 25. marts sagde politiet, at hans død var forårsaget af hængning uden tegn på kamp.
Søge