Boris Abramovich Berezovsky (23. januar 1946 - 23. marts 2013) var en russisk-britisk forretningsmand, milliardær og tidligere matematiker. Han var især kendt for sin store indflydelse i 1990'erne under Boris Jeltsin's præsidentskab, hvor han spillede en central rolle i privatiseringen af statsejede virksomheder og i mediernes indbyrdes magtkamp.

Baggrund og tidlig karriere

Berezovsky havde en akademisk baggrund inden for matematik og arbejdede som matematiker, før han gik ind i erhvervslivet. I den omvæltning, der fulgte efter Sovjetunionens sammenbrud, udnyttede han de nye muligheder for privat ejerskab og investeringer og blev en af de mest fremtrædende af de såkaldte "oligarker".

Forretningsaktiviteter og politisk indflydelse

Han erhvervede betydelige aktiver i 1990'erne. Blandt hans forretningsområder var import af luksusbiler — herunder Mercedes — og han tjente også store penge gennem investeringer i bilindustrien, blandt andet i forbindelse med Avtovaz. Endvidere ejede han olieselskabet Sibneft, som blev et af hans vigtigste aktiver.

Berezovsky var viceminister i Ruslands sikkerhedsråd og havde tætte forbindelser til Kremls indre kredse; han var desuden ven af Boris Jeltsins datter Tatyana. Han havde betydelig kontrol over, hvad aviserne måtte trykke, og hvad tv-stationerne måtte sige — noget der gjorde ham til en magtfaktor i russisk politik og medier i 1990'erne.

I denne periode spillede han en aktiv rolle ved præsidentvalget i 1996, hvor en række oligarker og medieejere samarbejdede for at sikre Jeltsins genvalg. Denne kombination af økonomisk magt og medial indflydelse gjorde Berezovsky både indflydelsesrig og kontroversiel.

Konflikt med Putin og eksil

Efter at

Putin kom til magten ændredes det politiske klima. Berezovsky kom i konflikt med de nye magthavere og forlod Rusland. Han slog sig ned i London, hvor han efter sigende fik politisk asyl. Fra udlandet engagerede han sig i russisk oppositionsarbejde og støttede kritikere af Kreml.

Den russiske stat anklagede ham for forskellige økonomiske forbrydelser, og myndighederne anklagede ham også for at være involveret i planlægning af voldelige aktioner — anklager han afviste som politisk motiverede. Særligt omstridt var påstande om, at han skulle stå bag forsøg på at

få Putin til at se dårligt ud; russiske myndigheder anklagede ham for at forsøge at myrde flere ledende kritikere af Putins regime, herunder Alexander Litvinenko og journalisten Anna Politkovskaja. Disse anklager blev offentligt benævnt af russiske myndigheder; de blev imidlertid omdiskuterede og blev af mange set som led i en politisk kamp mod eksiloppositionen.

Schweizerne og andre udenlandske myndigheder undersøgte også hans forretningsaktiviteter og rejste mistanker om ulovlige finansielle transaktioner.

Attentatforsøg og sikkerhed

Der var flere gange rapporter om forsøg på at dræbe Berezovsky. Allerede i 1994 blev han såret i et attentatforsøg, og gennem årene hævdede han selv at være truet af russiske agenter. Han levede derfor i eksil med høj grad af sikkerhedsforanstaltninger og var en markant figur i diskussionen om russiske agenters rækkevidde i udlandet.

Retssager i Storbritannien

I London var Berezovsky også involveret i adskillige store retssager mod tidligere forretningspartnere. Et af de mest omtalte sager var hans retslige konflikt med den russiske oligark Roman Abramovich, som kulminerede i en langvarig retssag i 2011–2012 i London. Domstolen afgjorde i høj grad imod Berezovsky, og sagen svækkede hans økonomiske stilling og troværdighed i retten.

Død og reaktioner

Berezovsky døde 23. marts 2013 i Sunninghill, Berkshire, England, 67 år gammel. Han boede i London. Den 25. marts oplyste politiet, at hans død var forårsaget af hængning og at der ikke var tegn på en kamp. Myndighederne gennemførte undersøgelser, og hans død førte til mange spekulationer og medieopmærksomhed både i Storbritannien og internationalt.

Eftermæle

Berezovsky forbliver en polariserende skikkelse: for nogle et eksempel på de nye russiske kapitalisters magt og indflydelse i 1990'erne, for andre en eksilet politisk aktivist, som kæmpede mod det, han opfattede som autoritært styre i Rusland. Hans liv og virke illustrerer i høj grad den tætte sammenblanding af politik, medier og store økonomiske interesser i en tid med store omvæltninger i Rusland.