Jørgen Bent Larsen (4. marts 1935–9. september 2010) var en dansk skakstormester og en af de mest markante skikkelser i international skak i det 20. århundrede. Han blev seks gange dansk mester og var fire gange udvalgt til verdensmesterskabet i skak (kandidatkampene) i 1965, 1968, 1971 og 1977. Larsen vandt tre interzonturneringer: Amsterdam 1964, Sousse 1967 og Biel 1976, og han vandt flere dusin store internationale turneringer gennem sin karriere. I 1967 modtog han den første Skak-Oscar, og på sit højeste stod han opført som nummer fire på FIDE's verdensrangliste.

Karriere og resultater

Larsen var Danmarks gennem tiderne stærkeste skakspiller og den dominerende skandinaviske kraft indtil Magnus Carlsen’s fremkomst. Udover de nævnte interzonen-sejre vandt han talrige eliteturneringer og var fast bestanddel på første bræt for Danmark ved internationale holdturneringer og Chess Olympiads. Hans resultater gjorde ham til en regelmæssig udfordrer i de højeste lag af professionel skak i 1960’erne og 1970’erne.

Spilestil og bidrag

Larsen var kendt for en kreativ, uforudsigelig og aggressiv spillestil. Han eksperimenterede ofte med utraditionelle åbninger og bidrog til udviklingen af flere linjer. Hans favoritåbning, kendt efter ham som Larsen-åbningen (1.b3), er et eksempel på hans hypermoderne og positionelle tænkning, hvor han søgte dynamiske muligheder og asymmetri. Larsen formåede regelmæssigt at skabe interessante stillinger, der udfordrede selv de bedste modstandere.

Indflydelse og arv

Som én af få vestlige stormestre, der gentagne gange hev topplaceringer hjem i en æra domineret af sovjetiske spillere, blev Larsen et forbillede for mange unge skakspillere, især i Skandinavien. Hans turneringspræstationer, originale ideer og personlig karisma bidrog til at øge interessen for skak i Danmark og internationalt. Han efterlod sig et rigt udvalg af partier, som studeres for deres strategiske originalitet og skarpe kombinationer.

Personligt liv

Fra begyndelsen af 1970'erne boede Larsen flere måneder om året i Las Palmas og i Buenos Aires, hvor han boede sammen med sin argentinskfødte kone. Hans internationalt mobile livsstil gjorde det muligt for ham at deltage i mange turneringer rundt om i verden.

Bent Larsen døde den 9. september 2010. Han huskes som Danmarks største skakspiller indtil nyere tid og som en international legende, hvis partier stadig inspirerer og udfordrer skakspillere på alle niveauer.