Alfred Hershey – Nobelprisvindende bakteriolog og DNA-forsker
Alfred Day Hershey (4. december 1908 - 22. maj 1997) var en amerikansk bakteriolog og genetiker, der modtog Nobelprisen. Han er især kendt for sine banebrydende studier af bakteriofager (virus, der inficerer bakterier) og for eksperimenter, der bekræftede, at DNA, og ikke protein, bærer det genetiske materiale.
Tidlige år og uddannelse
Hershey blev født i Owosso, Michigan. Han tog sin bachelor i kemi ved Michigan State University i 1930 og fuldførte sin ph.d. i bakteriologi i 1934. Efter sin doktorgrad fik han kort efter ansættelse på afdelingen for bakteriologi ved Washington University i St. Louis, hvor han begyndte sine eksperimenter med bakteriofager og genetisk analyse.
Forskning med fager og samarbejde
I 1940'erne arbejdede Hershey sammen med bl.a. italiensk-amerikanske Salvador Luria og tyske Max Delbrück. Sammen var de med til at udvikle og dokumentere grundlæggende principper for fagers genetik: Hershey viste blandt andet, at når to forskellige bakteriofagstammer inficerer den samme bakterie, kan de to vira udveksle genetisk information gennem rekombination. Disse resultater var afgørende for, at fagforskning blev et centralt redskab i den tidlige molekylærbiologi.
Hershey–Chase-eksperimentet
I 1950 flyttede Hershey med sin kone Harriet til Cold Spring Harbor, New York, for at blive ansat ved Carnegie Institution for Science's afdeling for genetik. Her udførte han i 1952 sammen med Martha Chase det berømte Hershey-Chase-blendereksperiment. I eksperimentet brugte de bakteriofagen T2 og markerede protein og DNA med forskellige radioaktive isotoper (sulfurradioaktivitet for protein og fosforradioaktivitet for DNA). Efter infektion viste analysen, at det radioaktive DNA kom ind i bakterien, mens det radioaktive protein forblev udenfor. Resultatet gav stærk og enkel støtte for, at DNA, og ikke protein, var det arvelige materiale.
Senere karriere og anerkendelse
Hershey blev leder af Carnegie Institutionens genetiske afdeling i 1962 og fortsatte med at fokusere på fagers biologi og replikationsmekanismer. For sine og sine kollegers bidrag til forståelsen af virussers replikation og genetiske struktur modtog han i 1969 Nobelprisen i fysiologi eller medicin, som han delte med Luria og Delbrück.
Betydning og arv
Hersheys arbejde cementerede bakteriofager som modelorganismer i molekylærbiologien og bidrog direkte til opklaringen af, hvordan arvelig information er kodet og overføres. Hershey–Chase-eksperimentet er stadig et af de mest citerede og undervisningsmæssigt anvendte eksperimenter, når man introducerer konceptet om DNA som genetisk materiale. Hans metodiske tilgang og brug af klare, kvantitative eksperimenter har inspireret generationer af forskere inden for genetik og virologi.
Alfred Hershey døde i 1997; hans forskning har haft varig indflydelse på forståelsen af genetik og på udviklingen af moderne molekylærbiologi.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad var Alfred Day Hersheys erhverv?
A: Alfred Day Hershey var en amerikansk nobelprisvindende bakteriolog og genetiker.
Q: Hvor fik han sin bachelor i naturvidenskab?
A: Han fik sin bachelorgrad i kemi på Michigan State University i 1930.
Spørgsmål: Hvornår begyndte han at lave forsøg med bakteriofager?
Svar: Han begyndte at eksperimentere med bakteriofager sammen med italiensk-amerikanske Salvador Luria og tyske Max Delbrück i 1940.
Spørgsmål: Hvad beviste det berømte Hershey-Chase-blendereksperiment?
A: Det berømte Hershey-Chase-blendereksperiment gav yderligere beviser for, at DNA og ikke protein var det genetiske materiale.
Spørgsmål: Hvornår flyttede Alfred Day Hershey til Cold Spring Harbor, New York?
A: Han flyttede til Cold Spring Harbor, New York, i 1950 for at blive ansat på Carnegie Institution for Science's afdeling for genetik.
Spørgsmål: Hvem delte Alfred Day Hershey Nobelprisen med?
A: Han delte Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1969 med den italiensk-amerikanske Salvador Luria og den tyske Max Delbrück for deres opdagelse af virussers replikation og deres genetiske struktur.
