Abraham de Moivre (26. maj 1667 – 27. november 1754) var en fransk matematiker, mest kendt for sine banebrydende bidrag til sandsynlighedsteori og trigonometri. Som huguenot forlod han Frankrig efter religiøs forfølgelse og slog sig ned i England, hvor han tilbragte størstedelen af sit liv og blev en central figur i det engelske matematiske miljø. Han var ven og korrespondent med fremtrædende videnskabsmænd som Isaac Newton, Edmund Halley og James Stirling, og han bevarede også forbindelser til andre huguenot-udlændinge i England, herunder Pierre des Maizeaux.

Biografi og arbejde

De Moivre blev født i det nordøstlige Frankrig og modtog tidligt en solid matematisk uddannelse. På grund af den religiøse situation i Frankrig som huguenot måtte han emigrere til England, hvor han levede beskedent og hovedsageligt forsørgede sig ved privatundervisning, eksamenshjælp og ved at sælge sine matematiske idéer. Han deltog aktivt i det videnskabelige fællesskab i London, holdt kontakt med Royal Society-medlemmer og var anerkendt for sin store analytiske dygtighed.

Sandsynlighedsteori

De Moivre er særlig kendt for værket The Doctrine of Chances, som samlede og udbredte metoder til at beregne sandsynligheder i spil og tilfældige eksperimenter. Bogen blev værdsat både af praktiske spillere og af teoretikere, fordi den systematiserede regneregler og gav konkrete metoder til at bestemme sandsynligheder i komplekse situationer. Han udviklede analytiske teknikker, arbejdede med rekursive sandsynlighedsproblemer og undersøgte fordelingen af antallet af succeser i gentagne forsøg.

Et af hans vigtigste bidrag var en tidlig form for normaltilnærmelse til binomialfordelingen — en forløber for den senere de Moivre–Laplaces sætning og den centrale grænseværdi. Denne idé om, at sandsynlighedsfordelinger under visse betingelser nærmer sig en normalfordeling, var et vigtigt skridt mod den moderne sandsynlighedsteori og statistikken.

De Moivre‑formlen og arbejde med komplekse tal

De Moivre's formel er en af hans mest berømte resultater. Den udtrykker forbindelsen mellem komplekse tal og trigonometri ved at sige, at for ethvert reelt tal θ og heltal n gælder

(cos θ + i sin θ)^n = cos(nθ) + i sin(nθ).

Formlen gør det nemmere at udregne potenser og rødder af komplekse tal i trigonometrisk form og bruges til at aflede mange trigonometriske identiteter samt til at bestemme n-te rødder af komplekse tal og væsentlige egenskaber ved enhedsrodsløsninger.

Andre matematiske bidrag

  • Han arbejdede sammen med og var i intellektuel udveksling med James Stirling om asymptotiske metoder; de Moivre udviklede en metode til at approksimere fakulteter og fordelinger, som senere blev forfinet og kendt i forbindelse med Stirling-formlen.
  • Han gav tidlige resultater inden for rekursive rækker og ledede til senere eksakte udtryk for bestemte talfølger — herunder forbindelser mellem potenser af det gyldne snit φ og Fibonacci-tal. Hans observationer var forstadier til det, som senere omtales som Binet's formel (lukket formel for Fibonacci-tallene).
  • De Moivre publicerede flere matematiske arbejder og mindedes for sine klare, analytiske metoder og sin evne til at oversætte vanskelige problemer til håndterbare beregninger.

Arv og betydning

Abraham de Moivres arbejde lagde væsentlige teoretiske grundlag for moderne sandsynlighedsteori og for anvendelsen af komplekse tal i analyse og trigonometri. Hans metoder har haft stor indflydelse på både teoretisk matematik og på praktiske anvendelser inden for statistik, finans og fysik. De resultater og værktøjer, han introducerede, anvendes stadig i undervisning og forskning i dag.