År 1234 – historiske begivenheder, fødsler, dødsfald og monarker

1 Begivenheder

2 Fødsler

3 Dødsfald

4 Monarker/formænd

Begivenheder

• Slutningen på Jin-dynastiet i Kina: I begyndelsen af 1234 lykkedes det de mongolske styrker, i samarbejde med tropper fra Sydsung (Southern Song), at omslutte og erobre den sidste stærke fæstning i det nordlige Kina. Det jurchenske Jin-dynastis sidste kejser, kendt som Aizong af Jin, begik selvmord under belejringen af byen Caizhou. Dette markerede reelt afslutningen på Jin-dynastiets magt og banede vejen for mongolernes videre erobringer i Kina.
• Undertrykkelsen af Stedinger-oprøret (Nedersaksen): I det nordvestlige Tyskland blev bondeopstanden blandt Stedinger-folket slået ned efter kampene i 1233–1234. Oprøret var formelt sanktioneret som et korstog af paven, og de forenede kræfter fra lokale fyrster besejrede de oprørske bønder i 1234. Begivenheden illustrerer, hvordan kirkelige erklæringer om korstog kunne blive brugt også i mindre, lokale konflikter i Europa.
• Louis IX af Frankrig træder aktivt til: Den unge konge Louis IX (senere kendt som Sankt Ludvig) begyndte i 1234 at føre en mere selvstændig regering efter flere år under moderens, Blanche af Castilias, indflydelsesrige formynderskab. Dette var begyndelsen på hans lange og indflydelsesrige regeringstid.
• Mongol magtudvidelse: Under den store khan Ögedei fortsatte mongolerne deres ekspansion. Nedlæggelsen af Jin-dynastiet i 1234 var et centralt vendepunkt, som styrkede mongolernes position i Østasien og ændrede magtbalancen i regionen.
• Religiøse og politiske spændinger i Europa: Året 1234 ligger i en periode præget af konflikt mellem den pavelige kurie og verdslige magter (fx Det Tysk-romerske Rige under Frederik II). Mange af disse konflikter udfoldede sig over årtier og påvirkede såvel diplomati som lokale magtforhold i Europa.

Fødsler

Kildematerialet fra middelalderen angiver sjældent nøjagtige fødselsår for alle samtidige personer, og for år 1234 er der få entydigt dokumenterede fødsler af større, pan-europæiske skikkelser. Mange historikere angiver kun omtrentlige årstal for fødsler i denne periode. Nedenfor nogle bemærkninger om kilder og forskning:

• Manglende præcision: For adskillige lokale adelsfamilier, geistlige ledere og kulturpersonligheder kendes kun omtrentlige fødselsår eller slet ingen dato. Derfor er lister over "fødsler i 1234" ofte usikre og bør læses med forbehold.
• Regional forskning: Lokale prøve- og kirkeregistre samt kronikskrifter kan nogle gange angive fødselsår, men de varierer i troværdighed. For specifikke personer anbefales at tjekke faglitteratur eller specialiserede biografiske opslagsværker.

Dødsfald

• Kejs er Aizong af Jin (d. 1234): Et af de mest markante dødsfald i 1234 var den jurchenske kejser Aizong af Jin, som døde i forbindelse med belejringen af Caizhou. Hans død og Jin-dynastiets fald var en central begivenhed i Østasiens historie dette år.
• Lokale og regionale skikkelser: Ud over større dynastiske forandringer indeholder kronikkerne adskillige omtaler af dødsfald blandt lokale adelsmænd, biskopper og klosterledere i 1234, men mange af disse navne er i dag kun af interesse i regionalhistorisk sammenhæng og er ikke altid entydigt dateret.

Monarker/formænd i 1234 (udvalgte)

Her er en oversigt over nogle af de væsentligste regenter og overhoveder, som sad på deres poster i 1234:

• Den Hellige Romerske Kejser: Frederik II (regerede som kejser 1220–1250). Han var en central, men kontroversiel skikkelse i europæisk politik og i konflikt med pavestolen.
• Konge af England: Henrik III (regerede 1216–1272).
• Konge af Frankrig: Louis IX (Sankt Ludvig) havde været konge siden 1226 og begyndte omkring 1234 i stigende grad at føre regeringsmagten selv efter sin moders formynderskab.
• Konge af Danmark: Valdemar II (kaldet Valdemar Sejr, regerede 1202–1241).
• Konge af Norge: Håkon IV Håkonsson (regerede 1217–1263).
• Konge af Skotland: Alexander II (regerede 1214–1249).
• Paven: Gregor IX (pave 1227–1241), en aktiv pave, der bl.a. stod bag flere politiske og kirkelige initiativer.
• Mongolernes store khan: Ögedei Khan var stadig den store khan i 1234 (regerede 1229–1241) og ledede mongolernes ekspansion videre mod øst og syd.
• Kejseren af Song-dynastiet (Sydsung): Lizong (regerede 1224–1264). Sydsung-staten samarbejdede periodisk med mongolerne i kampen mod Jin.
• Konge af Kastilien og León: Ferdinand III (regerede over León fra 1230 og over Kastilien fra 1217—han fortsatte gen-erobringen af den iberiske halvø).

Året 1234 står især tilbage i historien for de store forandringer i Østasien, hvor mongolernes fremmarch førte til Jin-dynastiets sammenbrud, samt for en række lokale begivenheder i Europa, hvor centralmyndigheder og kirkelige institutioner spillede afgørende roller i såvel krigsførelse som i udøvelsen af magt.