Kongernes dal (arabisk: وادي الملوك Wādī al Mulūk) er en dal i Egypten. Fra det 16. til det 11. århundrede f.Kr. blev der bygget grave der for faraoerne og magtfulde adelsmænd.

Dalen er en del af den Thebanske nekropolis og blev valgt som begravelsessted af faraoer fra især Det Nye Rige (18., 19. og 20. dynasti), fordi klipperne i området kunne udhugges til lange korridorer og gravkamre, som blev udsmykket med religiøse tekster og scener til at hjælpe den afdøde i efterlivet. Gravene indeholder ofte velbevarede vægmalerier, relieffer og inskriptioner, som fortæller om datidens religiøse forestillinger, ceremonier og magtforhold.

Beliggenhed og anlæg

Dalen ligger på den vestlige bred af Nilen over for Luxor. Gravkamrene findes primært i to parallelle slugter i Deir el-Bahari-området, kendt som hoveddalen og den vestlige dal. I alt er der registreret over 60 grave, hvoraf nogle er store og komplicerede med flere korridorer og gravkamre, mens andre er små og mere enkelt indrettede. Mange grave blev plyndret i oldtiden, og nogle faraoer blev genbegravet for at skjule deres rigdomme.

Udover de nævnte er også grave til faraoer som Seti I, Horemheb og Ramses III blandt de mest kendte og betydningsfulde. Nogle grave er særligt berømte for deres kunstneriske udsmykning, for eksempel Seti I's grav, som ofte fremhæves for sine detaljerige relieffer og farver.

Tutankhamon og opdagelsen

Den mest berømte opdagelse i Kongernes dal er utvivlsomt Howard Carters afdækning af Tutankhamons næsten intakte grav (KV62) i 1922. Fundet vakte verdensomspændende interesse, fordi gravkammeret indeholdt utallige genstande — herunder den berømte dødemaske af guld — som gav indsigt i kongelige begravelsesritualer og håndværksmæssig kunnen i Det Nye Rige. Mange af de fundne genstande blev efterfølgende udstillet i museumssamlinger, som senere er planlagt flyttet til det nye Grand Egyptian Museum.

Arkæologi, bevaring og turisme

Dalen er et af de mest berømte arkæologiske steder i verden. I 1979 blev den optaget på verdensarvslisten sammen med resten af den Thebanske nekropolis. Udforskning og udgravning har stået på i over 200 år og fortsætter stadig; moderne arkæologiske metoder har gjort det muligt at dokumentere og analysere både kendte og nyligt opdagede grave.

Bevarelsen af gravene er en løbende udfordring. Faktorer som turisme, klimaforandringer, forhøjet luftfugtighed, saltudvaskning i klippen og forurening kan fremskynde nedbrydningen af vægmalerier og arkitektur. For at beskytte de mest sårbare grave har egyptiske myndigheder og internationale samarbejdspartnere indført tiltag som adgangsbegrænsninger, skiftevis lukning af enkelte grave, overvågning, restaurering og i nogle tilfælde udstilling af kopier (facsimiles) i stedet for originalerne.

Udover faglig bevarelse er Kongernes dal også en større turistattraktion. Et moderne turistcenter ved indgangen giver besøgende information, udstillinger og faciliteter, og myndighederne arbejder på at kombinere adgang med beskyttelse af kulturarven. Forskning, udgravning og bevarelse fortsætter i dalen, og et nyt turistcenter er for nylig blevet åbnet.