Jagten på Snarken: Lewis Carrolls nonsensdigt forklaret
Jagten på Snarken: Dybtgående guide til Lewis Carrolls nonsensdigt — ordlege, symbolik, historisk kontekst og fortolkninger af den gådefulde Snark.
The Hunting of the Snark (An Agony in 8 Fits) er et nonsens-digt skrevet af Lewis Carroll, der er Charles Lutwidge Dodgsons pseudonym.
Digtet blev skrevet fra 1874 til 1876 og udkom i 1876 som The Hunting of the Snark: An Agony in Eight Fits. Udgaven indeholder detaljerede illustrationer af Henry Holiday, som ofte medvirker til at forstærke digtets gådefulde og til tider ildevarslende stemning.
Baggrund, struktur og handling
Fortællingen er skruet sammen som en parodi på en helteepos eller en ekspeditionsberetning: en besætning på ti mænd drager ud for at jage en Snark. Digtet er opdelt i otte såkaldte "fits" (afsnit), der hver præsenterer episoder fra rejsen og jægernes møder med aparte fænomener. Selvom handlingen forekommer fragmentarisk og nonsensagtig, opbygges en stigende følelse af fare og uvished — især gennem forestillingen om, at nogle Snarker ikke blot er svære at finde, men også kan være dødelige: en særlig slags Snark kaldet en "Boojum" får den, der møder den, til at "forsvinde" helt.
Sprog, ordspil og portmanteau-ord
Rammerne, nogle væsner og otte portmanteau-ord er taget fra Carrolls tidligere digt Jabberwocky i hans børneroman Through the Looking-Glass (1871). De otte ord er: bandersnatch, beamish, frumious, galumphing, jubjub, mimsiest (som tidligere optrådte som mimsy i "Jabberwocky"), outgrabe og uffish. Carrolls leg med neologismer og portmanteau-ord (sammensatte ord, hvor to ord blandes til ét) er karakteristisk; ordenes betydning må ofte udledes af rytme, kontekst og lyd, hvilket fremmer læserens fantasi og følelsen af nonsens.
Eksempel på digtets tone
De første to strofer indeholder et af de mest berømte citater i nonsenspoesi:
"Lige det rette sted for en Snark!" råbte Bellman,
Da han landede sin besætning med omhu;
Støtter hver enkelt mand på toppen af tidevandet
Med en finger viklet ind i hans hår.
"Det er lige stedet for en Snark! Jeg har sagt det to gange:
Alene det burde være en opmuntring for besætningen.
Lige det rette sted for en Snark! Jeg har sagt det tre gange:
Det, jeg har sagt tre gange, er sandt."
Fortolkning og temaer
På overfladen er digtet et stykke vittig nonsens, men det rummer flere lag som ofte kommenteres i litteraturkritik:
- Mock-epos og satire: Digtets form og højttravende vendinger parodierer heltegerninger og ekspeditionsfortællinger.
- Leg med sprog og logik: Carroll, selv matematiker, anvender logiske vendinger og brud på forventet resonnering for at skabe komisk og tankevækkende effekt.
- Ambivalent alvor: Bag det legende ligger en underliggende ubehagelighed—idéen om, at en jagt på noget ukendt kan føre til forsvinden eller tab af identitet (Boojum-motivet) — hvilket giver digtet en melankolsk eller urolig resonans hos mange læsere.
- Gentagelse og autoritet: Bellmans gentagelse ("Det, jeg siger tre gange, er sandt") spiller på idéen om, at gentagelse skaber sandhed — en humoristisk kritik af hvordan autoritet og magt tilskrives udsagn alene ved at blive gentaget.
Karakterer og navne
Et nysgerrigt formkrav i digtet er, at besætningen på ti personer alle har erhverv eller betegnelser, der begynder med bogstavet "B". Hovedfiguren Bellman styrer ekspeditionen, og blandt de andre figurer optræder navnene typisk som funktionelle titler fremfor indre psykologiske portrætter — en stilistisk markør for Carrolls humoristiske distance.
Modtagelse, versioner og påvirkning
The Hunting of the Snark blev fra sin udgivelse mødt med blandede reaktioner: nogle hyldede Carrolls sproglige opfindsomhed og fantasifulde billedsprog, andre fandt teksten for dunkel. Siden er digtet ofte blevet bearbejdet til teater, musik, opera og andre former for scenekunst og omtales gentagne gange i fiktion og populærkultur. Det er også genstand for mange fortolkninger: nogle læsere søger biografiske nøgler, andre psykologiske eller politiske læsninger, men Carroll selv understregede ofte, at værket primært var nonsens og leg.
Betydning i Carrolls forfatterskab
Digtet står som et markant eksempel på Lewis Carrolls dobbelte interesse for legende sprog og stram logisk struktur. Ligesom i "Jabberwocky" fremviser han her evnen til at skabe et komplet imaginært univers ud fra få nøgleord, rytme og billedsprog, samtidig med at han udfordrer læserens forventninger til betydning og fortælling.
The Hunting of the Snark er mange gange blevet bearbejdet til teatret og mange gange omtalt i fiktion. Fortællingens kombination af komik, sproglig opfindsomhed og et strejf af urovækkende alvor gør den fortsat relevant og læseværdig for både børn og voksne, og den inviterer til gentagne genlæsninger, hvor nye nuancer ofte dukker op.
Illustration fra bogen
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem skrev The Hunting of the Snark?
A: Digtet blev skrevet af Lewis Carroll, som er Charles Lutwidge Dodgsons pseudonym.
Spørgsmål: Hvornår blev The Hunting of the Snark skrevet?
Svar: Digtet blev skrevet fra 1874 til 1876.
Spørgsmål: Hvilke ord er taget fra Carrolls tidligere digt Jabberwocky?
A: Nogle af ordene fra Jabberwocky er bandersnatch, beamish, frumious, galumphing, jubjub, mimsiest (som tidligere optrådte som mimsy i "Jabberwocky"), outgrabe og uffish.
Spørgsmål: Hvad er det berømte citat i nonsenspoesi, som findes i de to første strofer af "The Hunting of the Snark"?
A: Det berømte citat er: "Just the place for a Snark! Jeg har sagt det to gange: Det alene burde opmuntre besætningen. Lige et sted for en Snark! Jeg har sagt det tre gange: Det, jeg siger tre gange, er sandt."
Spørgsmål: Hvad betyder Oyez?
A: Oyez betyder "hør jer" eller "lyt". Det bruges af byens udråbere eller klokker til at bekendtgøre proklamationer fra domstole eller byråd.
Spørgsmål: Hvorfor brugte byklokkerne Oyez? A: Byklokkerne brugte Oyez, fordi de fleste mennesker var analfabeter på den tid og havde brug for at blive informeret mundtligt om retsafgørelser truffet af domstole eller byråd.
Spørgsmål: Hvad henviser Bellmans teori til? Svar: Bellmans teori henviser til idéen om gentagelse som grundlag for sandhed - en idé, som der undertiden humoristisk henvises til, når man diskuterer gentagelse som en trope i mange former for diskussion og argumentation.
Søge