Synkope (musik)
Synkopering er musik, der skaber rytmisk variation. Eksempler herpå kunne være:
- En betoning (accent) på et beat, der normalt ikke er understreget.
- En pause, hvor der normalt ville være et beat.
- Brug af split-beats.
- Minutvise forsinkelser eller forskydninger i timingen af slag.
"Hvis en del af takten (takten), der normalt er ubetonet, er accentueret, anses rytmen for at være synkoperet".
Synkopering er mere enkelt sagt en generel betegnelse for en forstyrrelse eller afbrydelse af den regelmæssige rytme; en placering af rytmiske betoninger eller accenter, hvor de normalt ikke ville forekomme.
Synkopering bruges i mange musikalske stilarter og er grundlæggende i sort-influerede stilarter som jazz, ragtime, cubansk musik, funk, ska, reggae, rap, jump blues, progressiv rock, ekstrem metal, breakbeat, drum'n'bass, dubstep og minimalisme. "Al dansemusik gør brug af synkopering, og det er ofte et vigtigt element, der er med til at binde hele nummeret sammen". I form af et backbeat bruges synkopering i stort set al populærmusik.
Synkopering har været et vigtigt element i musikalske kompositioner siden i hvert fald middelalderen. For nogle musikalske stilarter, som f.eks. jazz og ragtime, er synkopering en væsentlig del af deres karakter.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er synkope?
A: Synkopering er en musikalsk teknik, der skaber rytmisk variation ved at placere rytmiske betoninger eller accenter, hvor de normalt ikke ville forekomme.
Spørgsmål: Hvad er nogle eksempler på synkopering?
A: Eksempler på synkopering er bl.a. at lægge vægt på et slag, der normalt ikke er fremhævet, at tage en pause, hvor der normalt ville være et slag, at bruge splitbeats og at bruge minutforsinkelser eller fremrykninger i timingen af slag.
Spørgsmål: Hvordan bruges synkopering i musik?
A: Synkopering anvendes i mange musikalske stilarter og er grundlæggende i sort-influerede stilarter som jazz, ragtime, cubansk musik, funk, ska, reggae, rap, jump blues, progressiv rock, ekstrem metal, breakbeat drum'n'bass dubstep og minimalisme. Den bruges også som backbeat i stort set al populærmusik.
Spørgsmål: Hvornår blev synkopering brugt første gang?
A: Synkopering har været et vigtigt element i musikalsk komposition siden i hvert fald middelalderen.
Spørgsmål: Er den afgørende for visse musikalske stilarter?
A: For nogle musikalske stilarter som jazz og ragtime er synkopering en væsentlig del af deres karakter.
Spørgsmål: Hvordan hjælper synkopering med at binde numre sammen?
A: Al dansemusik gør brug af synkopering, og det er ofte et vigtigt element, der er med til at binde hele nummeret sammen.
