Rosiderne: Stor klade af blomstrende planter — 70.000 arter, 17 ordener
Rosiderne: en kæmpe klade af blomstrende planter med ~70.000 arter i 17 ordener — afgørende for biodiversitet, udviklet siden kridttiden (ca. 125–100 mio. år).
Rosiderne er en stor klade af blomstrende planter. Den omfatter omkring 70.000 arter, mere end en fjerdedel af alle angiospermer.
Rosiderne er inddelt i 17 ordener. Disse ordener udgør tilsammen ca. 140 familier. Rosiderne og asteriderne er langt de største klasser i eudikotterne.
Diversitet og udbredelse
Rosiderne er utroligt varierede og omfatter alt fra små enårige urter til store løvfældende og stedsegrønne træer. De findes i næsten alle verdensbiomer – fra arktiske egne over tempererede skove til tropiske regnskove og tørre områder. Mange almindelige og økonomisk vigtige plantegrupper tilhører rosiderne, hvilket gør kladen særlig fremtrædende i både naturlige økosystemer og landbrug.
- Eksempler på velkendte familier: Rosaceae (rosenfamilien – æbler, kirsebær), Fabaceae (ærte/ærteblomstfamilien – bønner, ærter, kløver), Brassicaceae (kål- og sennepsfamilien), Myrtaceae (myrtefamilien – eukalyptus, myrter), Malvaceae (malvafamilien – bomuld, kakao-relaterede slægter i bred forstand), Sapindaceae (fx sæbefrugter og ahornslægter), Malpighiales-familier (meget talrige og varierende), m.fl.
- Økosystemroller: Mange rosider er vigtige som fødekilder for dyr og insekter, som nitrogenfikserende planter (især i Fabaceae) og som stedsegrønne/deciduous træer der former skovstrukturer.
Systematik og større inddelinger
Inden for rosiderne genkendes ofte to store undergrupper, traditionelt omtalt som fabids (tidligere "eurosids I") og malvids (tidligere "eurosids II"). Disse store grupper rummer mange af de mest artsrige ordener og familier, mens enkelte ordener kan stå mere basal eller være sværere at placere entydigt. Den samlede, moderne systematik bygger i høj grad på molekylære fylogenetiske analyser, som løbende har justeret rækkefølgen og slægtskabsforholdene.
Fossilrekord og evolutionær alder
Fossile rosider er kendt fra kridttiden. Molekylære ur-estimater viser, at rosiderne stammer fra Aptian- eller Albian-stadiet i kridttiden for mellem 125 og 99,6 millioner år siden (mya). Siden da har gruppen gennemgået omfattende diversifikation, især i takt med udvikling og spredning af pollinerende insekter og nye habitater i løbet af Mesozoikum og Kainozøikum.
Økonomisk og kulturel betydning
Rosiderne indeholder mange af verdens vigtigste afgrøder, prydplanter og træarter. Nogle centrale anvendelser:
- Fødevarer: bælgplanter (bønner, ærter), frugter (æbler, jordbær, citrusfamilier i nogle tilgrænsende grupper), olie- og nøddeproducerende træer.
- Industri og råmaterialer: bomuld (fibre), gummi og visse træsorter til tømmer.
- Lægeplanter og kemiske bestanddele: mange familier producerer sekundære metabolitter, der bruges i medicin, farvning og krydderier.
- Prydplanter: talrige haveplanter og træer stammer fra rosiderne.
Variation i definitioner
Der anvendes tre forskellige definitioner af rosiderne. Nogle forfattere medregner ordenen Saxifragales i rosiderne. Andre udelukker den. Forskellene skyldes forskellige tilgange til fylogenetisk afgrænsning og hvilke data (molekylære sekvenser, morfologiske træk mv.) der vægtes. I moderne, molekylært baserede systemer som APG (Angiosperm Phylogeny Group) er definitionen blevet mere stabil, men enkelte detaljer og placeringer kan stadig variere, efterhånden som nye data tilføjes.
Perspektiv
Som en af de største klader af blomstrende planter er rosiderne centrale for forståelsen af planteevolution, økologi og menneskets brug af planter. Fortsat forskning i deres fylogeni, biogeografi og genomik bidrager til at kaste lys over, hvordan så mange forskellige former og funktioner er opstået inden for denne gruppe.
Søge