Modstandsdygtighed

Psykologi

Modstandsdygtighed er et begreb, der bruges i psykologien til at beskrive menneskers evne til at klare stress og katastrofer. Det bruges også til at angive en egenskab ved modstandsdygtighed over for fremtidige negative begivenheder. Denne psykologiske betydning af modstandsdygtighed står ofte i kontrast til "risikofaktorer".

Materialer

Inden for fysik og teknik defineres elasticitet som et materiales evne til at optage energi, når det deformeres elastisk, og til at genvinde denne energi ved aflastning. Med andre ord er det den maksimale energi pr. volumen, der kan oplagres elastisk. Den repræsenteres af arealet under kurven i det elastiske område i spændings/forstrækningsdiagrammet.

Modul af modstandsdygtighed, U r {\displaystyle U_{r}} , kan beregnes ved hjælp af følgende formel: U r = σ 2 2 2 E = 0,5 σ ϵ = 0,5 σ ( σ E ) {\displaystyle U_{r}}={{\frac {\sigma ^{2}}}{2E}}}=0,5\sigma \epsilon =0,5\sigma \left({\frac {\sigma }{E}}\right)} , hvor σ {\displaystyle \sigma } er flydespændingen, E er Young-modulet og ϵ {\displaystyle \epsilon } er forstrækning.

Et eksempel på et biomateriale med høj elasticitet er ledbrusk, som er den substans, der beklæder knoglenes ender i leddene i f.eks. knæ- og hofteled.

Systems

Økologi

I økologien er modstandsdygtighed blevet defineret på to konkurrerende måder, der fremhæver to forskellige aspekter af stabilitet.

En definition er den hastighed, hvormed et system vender tilbage til en enkelt stabil eller cyklisk tilstand efter en forstyrrelse. Denne definition af modstandsdygtighed forudsætter, at et systems adfærd forbliver inden for det stabile område, der indeholder denne stabile tilstand.

Når et system kan reorganiseres, dvs. skifte fra et stabilitetsområde til et andet, er økologisk modstandsdygtighed et mere relevant mål for økosystemets dynamik. Det er et mål for, hvor stor en ændring eller forstyrrelse der skal til for at omdanne et system fra at blive opretholdt af et sæt gensidigt forstærkende processer og strukturer til et andet sæt processer og strukturer.

Den anden definition lægger vægt på forhold langt fra alle stationære tilstande, hvor ustabilitet kan få et system til at skifte til en anden adfærd - dvs. til et andet stabilitetsområde. I dette tilfælde måles modstandsdygtigheden ved størrelsen af den forstyrrelse, der kan absorberes, før systemet ændrer sin struktur ved at ændre de variabler og processer, der styrer adfærden. Denne type modstandsdygtighed er blevet defineret som økologisk modstandsdygtighed.

Økonomi og erhvervsliv

Økonomisk modstandsdygtighed er en lokal økonomis evne til at bevare funktion, beskæftigelse og velstand i lyset af de forstyrrelser, der opstår som følge af tabet af en bestemt type lokal industri eller arbejdsgiver.

Arbejdssikkerhed og organisatorisk sikkerhed

Inden for det brede område for industriel sikkerhed er begrebet modstandsdygtighed blevet anvendt for at understrege, at sikkerhed skal være proaktiv såvel som reaktiv. Mens konventionelle risikostyringsmetoder lægger vægt på beregning af fejlsandsynligheder, søger resilience engineering efter måder at styrke organisationers evne til at skabe processer, der er robuste og samtidig fleksible.

Netværk

Resiliens er netværkets evne til at levere og opretholde et acceptabelt serviceniveau i tilfælde af forskellige fejl og udfordringer for den normale drift.

Robuste net har til formål at levere acceptable tjenester til applikationer:

• mulighed for brugere og applikationer for at få adgang til oplysninger, når det er nødvendigt, f.eks:
• Webbrowsing
• distribueret databaseadgang
• Alt dette er ikke sandt
• situationsbevidsthed
• vedligeholdelse af end-to-end kommunikationsforbindelse, f.eks:
• computerstøttet kooperativt arbejde
• videokonference
• telekonference (herunder VoIP-opkald)
• drift af distribueret behandling og netværkslagring, f.eks:
• mulighed for distribuerede processer til at kommunikere med hinanden
• Processers mulighed for at læse og skrive på netværkslagring