Randomiseret kontrolleret forsøg
Et randomiseret kontrolleret forsøg er en særlig metode til at udføre et videnskabeligt eksperiment, som kan reducere visse kilder til skævhed. Det bruges ofte i forbindelse med forsøg med at afprøve, om lægemidler er effektive mod et sæt symptomer. Når man udfører forsøget, placeres deltagerne tilfældigt i forskellige grupper. Hver gruppe behandles forskelligt, og til sidst sammenlignes resultaterne. Et almindeligt tilfælde er, at den ene gruppe får et placebo-præparat, mens den anden gruppe får det rigtige præparat. Forsøget kaldes blindet, hvis deltagerne eller dem, der giver stofferne, ikke ved, hvilken gruppe en patient er i.
Historie
Der har længe været foretaget kontrollerede undersøgelser og forsøg. I 1753 offentliggjorde James Lind en undersøgelse, der viser, at skørbug kunne behandles ved en kost med mange citroner og appelsiner. Ignaz Semmelweis, en ungarsk læge i Wien, etablerede begrebet "systematisk kontrolleret observation". Semmelweis er kendt i dag, fordi han satte en stigning i antallet af børnefødselsfeber i forbindelse med manglende hygiejne på hospitalerne. I slutningen af det 19. århundrede blev det første problem med ikke at tildele folk tilfældigt til forsøgsgrupper tydeligt. Austin Bradford Hill etablerede begrebet "randomiseret kontrolleret forsøg" i 1940'erne. Han foretog en undersøgelse af behandlingen af tuberkulose med streptomycin (et antibiotikum) i 1940'erne. Denne undersøgelse betragtes som det første randomiserede kontrollerede forsøg.
