Filippinernes provinser er de vigtigste politiske og administrative opdelinger i Filippinerne. Der findes i øjeblikket 80 provinser, som hver især er underlagt en valgt guvernør og et provinsråd (Sangguniang Panlalawigan). Provinserne er yderligere opdelt i byer (cities) og kommuner (municipalities), som igen består af lokalområder kaldet barangays. Enkelte byer — især såkaldte highly urbanized cities og independent component cities — er administrative enheder, der er adskilt fra provinsstyret og ikke hører under provinsens jurisdiktion.

Regioner og geografisk inddeling

Provinserne er grupperet i 17 regioner baseret på geografiske, kulturelle og etniske karakteristika. Firetten af disse regioner er tildelt nummeriske betegnelser, der følger en grov rækkefølge fra nord til syd. Særlige undtagelser uden numeriske betegnelser omfatter den nationale hovedstadsregion (Metro Manila), den administrative region Cordillera (CAR) og den autonome region i det muslimske Mindanao (BARMM), som har særlige administrative eller autonome ordninger.

Administration og opgaver

Provinsregeringerne varetager en række lokale funktioner inden for rammerne af Filippinernes lokalreform, bl.a. fastlagt i Local Government Code (Republic Act No. 7160). Typiske ansvarsområder for en provins omfatter:

  • planlægning og udvikling af lokal infrastruktur (veje, broer, offentlige bygninger),
  • levering og koordinering af sundheds- og socialserviceprogrammer,
  • landbrugsstøtte og udvikling i landdistrikter,
  • beredskab og katastrofehåndtering,
  • visse aspekter af miljøforvaltning og lokale regulativer.

Finansieringen kommer typisk fra lokale indtægter, brugerbetalinger og fra statslige overførsler som Internal Revenue Allotment (IRA). Hver provins har en administrativ hovedby, kaldet provinsens hovedstad, hvor de væsentlige provinspolitiske kontorer er placeret.

Politisk samarbejde og repræsentation

Alle provinser er medlemmer af League of Provinces of the Philippines, en landsdækkende organisation, hvis formål er at koordinere samarbejde mellem provinser, fremme provinsinteresser på nationalt plan, udveksle erfaringer om lokal forvaltning og tilbyde uddannelse og støtte til lokale embedsmænd. Gennem sådan repræsentation søger provinserne at påvirke lovgivning, ressourcefordeling og nationale udviklingsprogrammer, som berører lokaladministrationer.

Samlet set er provinserne centrale for den lokale politiske struktur i Filippinerne. De sikrer, at nationale politikker implementeres lokalt, samtidig med at de giver rammer for lokal udvikling, servicelevering og politisk repræsentation tæt på borgerne.