Plasma vindue
Et plasmavindue er et felt af plasma, der fylder et område i rummet. Det svarer til et kraftfelt. Området skabes ved at bruge magnetisme til at holde plasmaet på plads. Med den nuværende teknologi er dette område af rummet ret lille. Det har form som et fladt plan inde i en cylinder.
Når temperaturen stiger, bliver plasmaet tykkere. Ved en tilstrækkelig høj temperatur er plasma tykt nok til at adskille et vakuum fra normal atmosfære. Plasma forhindrer ikke stråling, som f.eks. laserstråler, i at bevæge sig igennem det. Derfor kan forskerne bruge et plasmavindue til at skabe et område med vakuum og samtidig lade stråling passere igennem det. Dette er nødvendigt, fordi visse typer stråling kun kan skabes i et vakuum, men forskerne skal bruge strålingen på ting, der findes i en normal atmosfære.
Historie
Plasmavinduet blev skabt på Brookhaven National Laboratory af Ady Hershcovitch. Det blev patenteret i 1995. Blandt andre kreationer, der anvender samme idé som plasmavinduet, kan nævnes Plasmaventilen.
Plasmaventil
Plasmaventilen er forbundet med et plasmavindue. Den blev skabt et år efter plasmavinduet. Plasmaventilen er et lag af gas inde i en særlig skal. En ring omkring skallen holder et vakuum. Et brud i ringen kan være meget slemt, men teknologien gør det muligt for forskerne at slukke for maskinen i tide, før der sker noget.
Egenskaber
Et plasmavindue skabes normalt ved temperaturer på 15.000 kelvin. Den eneste begrænsning for vinduets størrelse er den energimængde, der er nødvendig for at skabe det. Et vindue har brug for 20 kW energi for hver tomme i størrelse.
Plasmavinduer vil lyse i forskellige farver afhængigt af den gas, der er brugt til at skabe plasmaet.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er et plasmavindue?
A: Et plasmavindue er et felt af plasma, der udfylder et område i rummet, som skabes ved at bruge magnetisme til at holde plasmaet på plads.
Q: Hvordan skabes rumområdet i et plasmavindue?
A: Rumområdet i et plasmavindue skabes ved at bruge magnetisme til at holde plasmaet på plads.
Q: Hvor tykt kan plasma blive, når det stiger i temperatur?
A: Plasma kan blive tykkere, når temperaturen stiger.
Q: Hvad er formen på rumområdet i et plasmavindue?
A: Rumområdet i et plasmavindue har form som et fladt plan inde i en cylinder.
Q: Kan stråling som f.eks. lasere bevæge sig gennem plasmavinduet?
A: Ja, stråling som f.eks. lasere kan bevæge sig gennem plasmavinduet.
Q: Hvorfor har forskere brug for et plasmavindue?
A: Forskere har brug for et plasmavindue til at skabe et område med vakuum, mens de stadig lader stråling bevæge sig igennem det, da visse typer stråling kun kan skabes i et vakuum, men de skal bruges på ting, der findes i en normal atmosfære.
Q: Stopper plasma stråling fra at bevæge sig igennem det?
A: Plasma forhindrer ikke stråling, som f.eks. lasere, i at bevæge sig igennem det.
