Pioneer-plakaterne var et par metalplaketter, der blev sendt ud i det dybe rum med Pioneer 10 og Pioneer 11. Plakaterne er identiske og blev designet som en mulig besked til fremmede intelligensers om muligt at identificere ophavsstedet. De blev udformet i begyndelsen af 1970'erne af et team ledet af bl.a. Carl Sagan og Frank Drake, med kunstnerisk arbejde af Linda Salzman Sagan. Plaketterne er indgraveret i gul-anodiseret aluminium og måler cirka 229 × 152 mm (omtrent 9 × 6 inches).

Hvad viser plakaten?

Det samme billede er på begge plakater og består af flere elementer, hver med et bestemt informationsformål:

  • Menneskefigurer: Der er en tegning af en nøgen kvinde og en nøgen mand. Figuren viser menneskelig form og proportioner som en grundlæggende biologisk reference. Valget af nøgenhed skabte efterfølgende debat om, hvad der er passende at sende ud i rummet.
  • Brints spinflip-diagram: Øverst på plakaten er et diagram, der viser overgangen (spinflip) i en brintatomets elektron/proton-system. Dette er en nøglekomponent: overgangen på 21 cm (den såkaldte 21-centimeter linje for neutralt hydrogen) bruges som en universel reference for en længdeenhed og en tidsenhed, så resten af plakaten kan tolkes relativt til denne standard.
  • Solsystemskortet: Der findes et groft kort over vores solsystem, som viser planeterne i række og et lille symbol for et rumfartøj, der forlader den tredje planet, Jorden. En pil angiver rumskibets bane væk fra Jorden. Pilen var tænkt som en simpel indikation af bevægelsesretning, men har fået kritik, fordi grafiske symboler som pile ikke nødvendigvis er universelle.
  • Pulsarmønstret (stjerneudbrudsmønster): Et mønster af linjer, der stråler ud fra et fælles centrum, fungerer som et kort til meget fjerne navigationsmærker. Der er 15 linjer i alt. Fjorten af linjerne peger mod specifikke pulsarer og har langs sig et langt binært tal indgraveret. Disse binære tal angiver ikke afstand i meter eller kilometer, men snarere pulsarernes pulseringsperioder (udtrykt i en enhed baseret på brintens hyperfine-overgang). Ved at kende pulsarernes karakteristiske perioder og retninger kan en avanceret observatør bestemme Solens placering i forhold til disse faste kosmiske fyrtårne. Den 15. linje peger mod galaksens centrum og bruges som ekstra rummæssig reference.

Symboler, enheder og tolkning

Plakaten forsøger at bruge fælles naturkonstanter og astronomiske objekter som en mulig fælles "sprogbro". Det centrale valg af brintens 21-cm-linje er vigtigt, fordi hydrogen er det mest almindelige element i universet, og overgangen er velkendt i astronomi. Binære tal (kun 1'ere og 0'ere) er brugt som et numerisk system, som forhåbentlig er mere universelt forståeligt end vores decimale notation.

Pulsarer fungerer som præcise kosmiske ure: deres rotationsperioder er karakteristiske og kan måles på lang afstand. Ved at angive pulsarernes retning fra Solen og deres pulseringsperioder (på et bestemt måle-epoch), ville en civilisation, der kan observere de samme pulsarer, kunne lokalisere Solen i rummet og også estimere, hvornår plakaten blev skabt (fordi pulsarers perioder ændrer sig langsomt over tid).

Formål, kritik og eftermæle

Formålet med plaketterne var at give en kort, kondenseret beskrivelse af hvem der sendte rumfartøjet — et budskab til enhver, der eventuelt måtte finde det. Siden udsendelsen er plaketterne både blevet rost for deres originale tanke og blevet genstand for debat:

  • Kulturelle og moralske reaktioner: Nøgenheden på den kvindelige figur gav anledning til kontrovers, især i visse medier og blandt enkelte kritikere, der mente, at afbildningen var upassende. Kunstnerne fastholdt imidlertid, at formålet var biologisk præcision, ikke provokation.
  • Fortolkningsproblemer: Enkelte elementer som pilen der viser rumfartøjets bevægelse og grafiske symboler kunne misforstås af væsener med helt anderledes sensorik eller kulturer. Der er altid en usikkerhed i, hvor universelt forståelige visuelle tegn er.
  • Sikkerhedsdebat: Der har også været bredere diskussioner om, hvorvidt mennesker bør annoncere deres placering i rummet overhovedet — en debat, der stadig løber i astrobiologi- og SETI-kredse.

Tekniske og historiske detaljer

Pioneer 10 blev affyret i marts 1972 og Pioneer 11 i april 1973; begge fløj forbi de ydre planeter og er siden fortsat ud af solsystemet. Kontakt med jordstationer er ophørt (Pioneer 11 sidst i 1995, Pioneer 10 sidst i 2003), men plaketterne rejser fortsat som små tidskapsler i det interstellare rum. Plakaterne var et af de første forsøg på aktivt at sende information om menneskeheden ud i rummet — et arbejde, der senere blev fulgt op af bl.a. de langt mere omfattende Voyager-plader (Golden Records) fra 1977.

Samlet set er Pioneer-plakaterne både et teknisk og kulturelt symbol på menneskehedens nysgerrighed og ønske om at række ud — og samtidig et tidligt eksempel på de vanskeligheder, der følger med forsøg på at skabe et egentligt universelt sprog til kommunikation på tværs af stjernerne.