Phantasmagoria: 1800-tallets gyserforestillinger med magiske lanterner
Phantasmagoria: Oplev 1800-tallets gys med magiske lanterner — levende spøgelser, skeletter og skræmmende effekter i historiske gyserforestillinger.
Phantasmagoria var en form for liveunderholdning og gyserforestilling fra 1800-tallet, hvor arrangørerne brugte én eller flere magiske lanterner til at projicere skræmmende motiver som skeletter, dæmoner og spøgelser på vægge, røg eller halvtransparente skærme. Ofte blev der projekteret bagfra for at skjule lyskilden, og bærbare eller mobile projektorer gjorde det muligt at få motiverne til at bevæge sig, ændre størrelse og synes at komme tættere på publikum. Flere samtidige projektorer gav mulighed for hurtige billedskift og gradvise overtoninger. Forestillingerne kombinerede desuden uhyggelig scenografi, totalt mørke, (auto-)suggestive verbale præsentationer, lydeffekter og i nogle tilfælde også lugte, elektriske stød eller andre sansepåvirkninger for at forstærke oplevelsen. Der findes historiske beretninger om brug af tvang, sene forestillinger eller rusmidler for at gøre tilskuerne mere modtagelige for illusionen. Showene begyndte under dække af egentlige seancer i Tyskland i slutningen af det 18. århundrede og vandt popularitet i det meste af Europa (især England) i løbet af det 19. århundrede.
Teknik og scenografi
Phantasmagoria byggede på enkle, men effektfulde tekniske greb:
- Magisk lanterne: En tidlig projektionsteknologi bestående af en lyskilde og en linse, hvor billeder på glasskiver blev kastet op på flader.
- Bevægelse og skala: Lanternen kunne trækkes langs en skinne eller flyttes frem og tilbage for at få billeder til at vokse eller formindskes, hvilket skabte illusionen af at figurer nærmede sig eller fjernede sig.
- Flerprojektion: Brug af flere lanterner tillod hurtige billedskift, overtoninger og kombinationer af motiver.
- Særskilte skærme og røg: Halvgennemsigtige skærme, væv eller røg gav en spøgelsesagtig, flygtig effekt, mens rear-projektion skjulte udstyr og operatoren.
- Lyd og scenisk opbygning: Lydeffekter, skuespillere i kulisser og instruktioner til publikum blev brugt for at styre opmærksomhed og stemning.
Oprindelse og udbredelse
Phantasmagoria udsprang i en tid, hvor fascinationen af det overnaturlige var stærk, og hvor opfindelsen og forbedringen af projektionsteknikker gjorde nye former for dramatisk underholdning mulige. Forestillingerne optrådte i private saloner såvel som i folkelige teatre og markeder og appellerede til både nysgerrighed og frygt. I storbyer som Paris og London blev phantasmagoria ofte store publikumssucceser, og enkelte scenekunstnere blev berømte for deres shows.
Forestillingsoplevelsen
En typisk phantasmagoria-forestilling var designet til at overraske og forskrække: mørkelagte sale, pludselige projektioner, uventede lyde og indimellem velopsatte “åbenbaringer”. Fortælleren eller “mediumet” kunne sætte tonen gennem suggestive beskrivelser, spørgsmål eller falske spiritistiske demonstrationer. Publikum blev ofte ledt til at tro, at de så reelle åndelige fænomener, hvilket kunne føre til intens emotionel reaktion — fra forskrækkelse til ærefrygt eller latter, når tryllekunsten blev afsløret.
Kulturel betydning og eftermæle
Phantasmagoria havde stor indflydelse på populærkultur og på udviklingen af visuelle medieformer. De teknikker og æstetiske virkemidler, der blev brugt — projektion, lys- og skyggespil, sansepåvirkning — kan ses som forløbere for biografens særlige virkemidler og senere specialeffekter i teater og film. Begrebet 'phantasmagori' kom også til at betegne drømmeagtige, hurtigt skiftende synsindtryk i litteratur og kunst.
Moderne genoplivninger og forskning
I dag bliver phantasmagoria genoplevet i historiske rekonstruktioner, museumsværksteder, kunstprojekter og festivalsammenhænge, hvor man demonstrerer magiske lanterner og 1800-tallets teaterpraksis. Forskere inden for kulturhistorie, medier og teaterstudier har desuden undersøgt forestillingernes rolle i forhold til spiritualisme, publikumsreaktioner og overgangen fra optisk legetøj til massemedier.
Bemærk: Selvom phantasmagoria ofte var iscenesat for at narre eller underholde publikum, var forestillingerne også et udtryk for samtidens teknologiske nysgerrighed og for den måde, man forsøgte at forstå og iscenesætte det uforklarlige.
Fortolkning af Robertsons Fantasmagorie,1867
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Phantasmagoria?
A: Phantasmagoria var en form for live-underholdning og gysershow, der var populært i 1800-tallet.
Q: Hvordan skabte de de skræmmende billeder i Phantasmagoria-shows?
A: En eller flere magiske lanterner blev brugt til at projicere skræmmende billeder som skeletter, dæmoner og spøgelser på vægge, røg eller halvgennemsigtige skærme.
Q: Hvilken type projektion blev brugt i Phantasmagoria-shows?
A: Typisk blev der brugt bagprojektion for at holde lanternen ude af syne.
Q: Hvad gjorde det muligt for det projicerede billede at bevæge sig og ændre størrelse på skærmen?
A: Der blev brugt mobile eller bærbare projektorer, som gjorde det muligt for det projicerede billede at bevæge sig og ændre størrelse på skærmen.
Q: Hvad var nogle af nøgleelementerne i Phantasmagoria-shows?
A: Nogle af nøgleelementerne i Phantasmagoria-shows var uhyggelig dekoration, totalt mørke, lydeffekter, (auto-)suggestiv verbal præsentation og sansestimulering.
Q: Hvor stammer Phantasmagoria-shows fra?
A: Phantasmagoria-shows startede under dække af faktiske seancer i Tyskland i slutningen af det 18. århundrede og blev populære i hele Europa, især i England, i løbet af det 19. århundrede.
Q: Hvilke ekstreme metoder blev brugt til at gøre tilskuerne mere overbeviste om, hvad de så i Phantasmagoria-shows?
A: Nogle Phantasmagoria-shows brugte metoder som at kræve faste, træthed (sene shows) og stoffer for at sikre, at tilskuerne ville blive mere overbeviste om, hvad de så.
Søge